To Bi or not to Bi

Nu er jeg jo i London næste weekend, og det kommer der ingen brok over! Men hvis jeg var tidligere hjemme søndag, end jeg er, ville jeg være taget ind og se på bier!

Jo. Bier. Jeg læste for nogle uger siden en facebook opdatering fra min kloge internetven Jennie, om bier. Den skræmte mig. Det var det her billede, som hun har taget af en avis

Og på trods af den øgede arbejdsløshed i Danmark, så synes jeg ikke det er en god ide. Her går jeg og er bange for apokalypsen. Zombier, jordskælv, vulkaner, kæmpe store bølger der lægger verden øde. Og i virkeligheden bør jeg frygte manglen på bier. Hvis de ikke var her, ville vi få meget svært ved at få mange af vores fødevarer. Faktum er, at antallet af bier falder drastisk, og det har store konsekvenser for vores økosystem. Bierne er nogle af de vigtigste arter for at opretholde balance i naturen. Hvis der ikke er bier, kommer der ikke frø, bær og frugter, og der vil ikke være så mange nye planter, som spirer.

Nogen der også interesserer sig for det er innocent, som laver smoothies. Det vil de så gerne blive ved med. Derfor forsøger de lige nu at sætte ekstra fokus på budskabet om bierne. For hver solgt smoothie donerer de en bi. Bierne sættes ud som kolonier hos udvalgte biavlere i Danmark, hvor børnehaver og skoleklasser lærer mere om naturen. Vi skal have flere bier, og det er vigtigt, at vi lærer generationerne efter os at passe på naturen, synes innocent.

Det synes jeg også. Og derfor ville jeg knaldgerne have brugt næste søndag inde på Dronning Louises bro, og jeg ville have taget mine børn og min søster med, for de er også sådan nogle naturfreaks der kan lide blomster og frugt og livet og bier og det hele i kombination.

Men du kan jo gøre det? Det er på Dronning Louises bro, søndag d. 28.4. kl.13.00-15.00

Forhåbentlig arter vejret sig, og så kan man nyde en smoothie mens man planter en blomst – som man må tage med hjem bagefter. Hvis du vil tilmelde dig, kan du gøre det her via Facebook.

Og der er også en konkurrence! Innocent donerer en godtepose, som man skal hente inde på deres sjove kontor med græs på gulvet og blomster, på Vesterbro. For at vinde den, synes jeg du skal svare på følgende spørgsmål i en kommentar her under (og du må google og gætte så vildt du vil): Hvor langt kan en bi flyve på en liter honning?

Jeg trækker lod d. 29.4. Hej hej.

Dette indlæg blev udgivet i Give away, Hverdagsliv og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til To Bi or not to Bi

Skriv et svar til Iben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.