Total Eclipse of my heart.

Var til forpremiere på The Twilight Saga; Eclipse i går.

To gange.

Lad være med at sige noget til Kristoffer, mkay? For jeg har droppet at forsøge, at forklare ham det. Så i hans verden mødtes jeg bare tidligt med mine veninder og spiste picnic i Frederiksberg have, inden vi så filmen kl. 21.30 i Imperial.

Hvad jeg HAR sagt til ham, og hvad han har valgt at overhøre/misforstå med vilje, fordi det rokker for voldsomt ved hans verdensorden og virker sært foruroligende på ham, er at vi også så filmen kl. 18.30 i Falkoner Bio.

Den sluttede lidt i 21, og så suste vi lige længere ind i byen og så den en gang til. Nogen vil mene, det er i overkanten. JEG vil mene, det er alletiders. Så kunne man virkelig analysere den telt-scene. Og de sorte øjne på engen – var de dér? Og ulvenes mandebryster. Og Alices mormorhår. Og Rosalies temmelig butch øjenbryn.

Ud over filmen og de skrigende teenagere (som der var flest af i Imperial. Falkoner havde en lidt for afdæmpet stemning, sært nok) så er det fede ved forpremierer at der er goodiebags. Med slik, chips, sladderblade, klistermærker, parfumeprøver, sort neglelak og plakater. Jeg fik hamstret en del ekstra plakater, for underligt nok var der mange der lod deres ligge. Jeg tænker, at når jeg er færdig med at tapesere badeværelset med Taylor Lautner og Robert Pattinson, så kan jeg altid bruge de resterende plakater med hende pigen som præmier oppe på biblo. Kan være de unge gerne vil vinde sådan en.

Jeg var først hjemme lidt i et, fordi den sidste film var forsinket og så skulle vi jo også lige sige farvel til twilightmødregruppen og hjemad osv. Og så skete der det, at Agnes vågnede lige da det føltes som om jeg var faldet i søvn, og kom i tanke om at hun forresten jo er to år. Så hun måtte da hellere huske at få sin kvote af hysteriske anfald. Det har hun så haft med jævne mellemrum siden kl. 2 i nat. Kæft, det skrigeri gør mig vanvittig. Hun er bare så sur.

Hun vækkede også Klara i nat, og Klara opførte sig også unormalt og var ked af det (måske solstik?) og ville ikke sove alene på sit værelse, men hun kunne heller ikke sove i vores seng, for der lå Agnes og forbandede verden højlydt i time-intervaller. Til sidst lagde stoffer sig på madrassen fra tremmesengen, ved siden af Klaras seng. Så han har heller ikke sovet skide godt. OMG hvor var vi sløve i morges. Undtagen Agnes, hun er stadig rasende. Tre ugers ferie forude endnu. Alletiders.

Nok godt at én skal i biffen i aften. Igen. Nårh, hvad jeg skal se? Hmm, jamen, premieren på den der Eclipse… ved ikk om nogen har hørt om den? Vidst nok noget med vampyrer, teenagere og romantisk kærlighed aka virkelighedsflugt for hverdagsramte småbørnsmødre. Tak Hollywood.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Responses to Total Eclipse of my heart.

  1. Christina skriver:

    Hvor er jeg bare grøn af misundelse… for f… da Julie.. 2 gange.. det må jeg sige.. glæder mig meget til at se den!!!

  2. AB skriver:

    You are NUTS! NUTS I tell you 🙂
    I love nuts!

  3. Rina skriver:

    Jeg tror også jeg napper den 2 gange :- ) har været inde og se den første gang i dag, og man får jo ikke det hele med.
    Var jeg den eneste som synes at de der scener hvor vampyrerne bliver dræbt var dårligt lavet? (for nærmer forklaring læs min blog)
    Lækkert med lidt humor ind imellem, det havde jeg ik lige set komme :- )

  4. ulla skriver:

    Er lige kommet hjem fra bif. Skal ind igen på fredag. Årh synes den er fabuloso!!

  5. julie skriver:

    Der er altid plads til en til, i Twilight-sølet. Velkommen Anne Lotte.
    Ja, jeg synes man skal læse bøgerne før man ser filmene. Fordi de er bedre. Hvis man ser filmene først, vil man nok synes de er ret dårlige. Eller måske bliver man tilpas nysgerrig efter at vide mere, og læser så bøgerne… aj, læs bøgerne først. Så ved du alt det, der ikke er med i filmene. Og kan selv danne dig dine billeder inde i hovedet, før Hollywood viser dig, hvordan DE synes det hele skal se ud.

  6. Mette skriver:

    I love it!

  7. Anne Lotte skriver:

    Jeg er så småt begyndt at overveje at hoppe med på den der Twillight vogn. Nu er det jo ikke kun frådende 15-årige teenagere der hyper totalt over konceptet, så mon man skulle give det en chance?!
    Skal man læse bøgerne inden man ser filmene?

  8. Julieumulie skriver:

    I don’t get it. Syntes ellers jeg er tilpas tøset, men fatter nada af det der vampyr ting. Syntes altsså heller ikke han er lækker. Den må være gal med mig altså!!! 😀

  9. Maria skriver:

    Hej Julie! Jeg bliver lige nødt til at takke dig endnu engang for at have fået mig med på twilight-bølgen. I LÅÅÅRVE!!
    Var i bif i mandags – rimelig pinligt at være den eneste i biografen som sad og hujede og klappede, sukkede og frydedes. Hvad sker der med de teen-agere??? De må da vise nogen følelser!!! Hmm åbenbart ikke her i Køge. Så er det godt at jeg som husmor kan ;0)

  10. Anne Lotte skriver:

    Jeg vil fluks logge mig på det lokale biblios url og få dem reserveret så… bliver nødt til at se med egne øjne, hvad det hype is all about vist.
    Er i øvrigt totalt enig i det du skriver med at man skal læse bøgerne først, så man kan danne sine egne billeder, inden man bliver ‘fordærvet’ af det onde Hollywood. Har utallige eksempler på filmproduktioner, der på ingen måde kunne leve op til bogen, på nogen måde!
    🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.