Ud over stepperne.

Jeg synes, jeg har travlt på mit arbejde for tiden. Det har jeg ikke noget imod, jeg kan godt lide, når der sker noget. Men jeg synes, det overskrider en/min grænse, når jeg beslutter at tage på arbejde både tirsdag og onsdag, selv om jeg egentlig var syg. Jeg er ellers meget imod det der martyrium og “jeg kan ikke undværes” halløj og jeg tager aldrig på arbejde, hvis jeg er syg. Men det gjorde jeg i denne uge. Og det siger meget om tingenes tilstand pt på mit arbejde.

Jeg har fået en ny kollega heldigvis, og det er så fedt. Hun har taget et kæmpe åg af mine skuldre, efter at jeg i flere mdr. har lavet både mit eget og samtidig de opgaver min tidligere kollega tog sig af inden hun gik på efterløn. Men jeg synes ikke, jeg ville lade min nye kollega være alene de første par dage, så derfor tog jeg afsted med snot.

Og så er der deadline for det nye arrangementsprogram d. 1.6. og vi havde møder og mange ting der skulle på plads. Så derfor tog jeg afsted. Og så har alle mine kolleger ligeså travlt, så pludselig er der ikke nogen tilbage til at passe forretningen, fordi alle skal noget, og så tog jeg en ekstra vagt osv osv. Vi er ikke ligeså livsvigtige som sygehuse og daginstitutioner, men besparede er vi godt nok og jeg synes også vi løber hurtigere ovre i min del af det offentlige.

Oven i det, er der jo masser af politiske og faglige ambitioner, som både er spændede og motiverende, men som også er absolut nødvendige, hvis vi skal udvikle os og følge med tiden og ikke uddø som kulturinstitution. Således går vi nu ind i en uge, hvor jeg tirsdag skal til Middelfart, til årsmøde i www.pallesgavebod.dk, onsdag skal have ekstra vagt, torsdag skal til møde i musikfagredaktionen på pallesgavebod, hvor jeg sidder, og fredag skal til konference i Kolding omkring samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker.

Så jeg tænker ikke så meget når jeg har fri. Og jeg gider dårligt tænde min mac. 

Jeg syr patchwork i hånden, sådan total lavpraktisk. Og så ser jeg dvd´er med jane austen dramatiseringer. Det er helt klart en form for virkelighedsflugt. Og afslapning.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Ud over stepperne.

  1. Morfar skriver:

    Du kan mærke roen falde på dig på arbejdet. Der er ikke noget værre end at lave arbejde for to og få løn for en.

  2. Jette skriver:

    Med din interesse for Jane Austen filmatiseringer – du skal tage og se The Jane Austen Book Club….den er fantastisk – man lærer faktisk lidt analyse af Austens 6 romaner, og i sig selv er den skøn på flere planer!

  3. julie skriver:

    Hej Jette, tak for tip. Den er kommet på min liste.
    Og tak til ully og Moffar også. Bare fordi. I er på min liste, mand!

  4. ully skriver:

    Du gør det godt for bibliotekerne, Julie 🙂 Jeg eeeelsker jo bibliotekssagen, så det er godt at høre, at du ikke er gået helt kold selvom det lyder som lige lovlig travlt på lidt for kort tid. God bedring og fortsat god arbejdslyst 🙂

  5. Rina skriver:

    God bedring :- )

  6. Frau Putz skriver:

    Lavpraktisk håndarbejde er også ofte det eneste jeg har mental energi til, når jeg kommer hjem fra arbejde.
    Så kan en pause med et stykke strik måske lige være det, der giver hjernen ro til at jeg igen kan “fungere” i en periode – for aftensmad, ungernes sengetid osv. skal jo også “klares”.
    Jeg elsker også JA. Har for nylig fået DVD-udgaven af “Lost in Jane Austen”, som jeg kan anbefale som et dejligt let komma på en træt aften. “Hvis jeg bare kunne bytte roller med Elisabeth – og møde Darcy”…
    Ellers er http://www.pemberley.com et godt sted, hvis man er JA-“nørd” 😉
    God weekend – og god bedring!
    KH Frau Putz

  7. Mette skriver:

    Hej Julie
    Jeg læser ofte med, men kommenterer sjældent. Du har en skøn blog med en finurlig måde at formulere dig på, der ofte får smilet frem.
    Husk at passe på dig selv. Selvom dit arbejde er spændende og givende, så skal du passe på dig selv.
    Jeg ville ønske, at jeg havde dit kreative gen, men det har jeg desværre ikke. Jeg har til gengæld fået en ny idé. Jeg bruger min hjemmesider til at at samle penge ind til godgørende formål for at gøre en indsats for noget og nogen. Så som mor til 3 små børn må jeg have noget, der er MIT, når der er bare lidt ro og tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.