Vild dag!

Ja, her troede man egentlig man skulle gå rundt og være lidt nede, over det der missede job osv, og i stedet har jeg haft total turbo på i dag.

Ikke sådan at forstå at jeg har lavet særlig mange ting. Jeg fik f.eks. aldrig sat den der vask over i kælderen, som jeg ellers havde planlagt… Men jeg fik da købt kattemad. Jeg huskede også med nød og næppe at hente mit barn kl. 15.

Og så fik jeg altså brugt hele dagen på en jobansøgning. Til det fedeste job som skribent for et førende dameblad herhjemme. Det job er så meget mig, at man skulle tro de kendte mig i forvejen.

Nå, men så sad jeg altså der og baksede lidt med den ansøgning, og havde fået skrevet en ganske hæderlig en, synes jeg selv. Men den var sådan lidt utraditionel i sin form, og egentlig også i indhold, så derfor ville jeg lige have nogle folk til at læse den. Der var ikke så mange online, men jeg fik da flere forskellige synspunkter, nogle råd jeg fulgte og nogle jeg ikke fulgte.

Og så tænkte jeg, hvem kender jeg, der arbejder i sådan en privat virksomhed, i et lidt hektisk miljø, og som ville kunne sige mig, om det er i orden med utraditionelle ansøgninger. Anders – naturligvis. En meget gammel ven, som jeg ikke snakker så ofte med, men som – og det vidste jeg godt i forvejen – man altid kan regne med. Han gik helt i selvsving. Han synes den var god, og pludselig havde han tilsyneladende udkommanderet en mindre hær af grafikere på sin arbejdsplads og jeg fik helt koldsved af hans ambitionsniveau. Må snart fralægge mig det der offentligt-ansatte forhold til stress. Stress er åbenbart lige så vigtigt i den private sektor, som kaffepauser er det ovre hos os andre? Må til at øve mig i at piske en stemning op!

Nå, men Anders nærmest råbte over msn "nu går jeg ud og bliver klippet, og så er jeg tilbage om en time, og så forventer jeg at du har nogle billeder klar til mig". Yessir, hr. reklamebureaukommandant SIR! Det havde jeg så. Og de har bare sat den ansøgning superflot op. Det ser dødproff ud. Men det er det jo også, så tak til Anders og Kolleger for det.

Og nu er den sendt og så får vi se.

Stoffer var lidt såret på sin grafiker-stolthed, og måtte lige pointere at det der kunne han altså også have lavet. Hvis han havde haft tid. Men det har han jo ikke. Og som vi blev enige om, så skal han bare være glad for, at det kun er mit grafiske arbejde, jeg nu får lavet ude i byen 🙂

Og – sidst men ikke mindst har jeg haft hyppig mail korrespondance med min nye illustrator. Jeg har længe gerne villet gøre bloggen lidt mere personlig, og nu har jeg fundet den helt rigtige. Hun får lige sit eget indlæg om lidt, og jeg skal også i gang med at rode med hendes illustrationer og få dem på siden. Det bliver SÅ herreflot!