Weekend med gojibær

Nå, men så er det weekend. Min starter først nu, eller for nogle timer siden, for jeg havde lørdagsvagt i dag. Det kan man regne ud, fordi hvert år har jeg lørdagsvagt den weekend i december hvor;

1. det pludselig er snevejr

2. Kristoffer skal til julefrokost dagen før

3. jeg selv eller børnene er syge

Sådan er det bare. Det er efterprøvede valide fakta. Det har været sådan de sidste 4-5 år.

Men NU er det weekend, Bodil har forf(l)øjet sig og jeg har en kasse fuld af chokolade. Jo. En kasse. To faktisk. Den jeg fik i julegave af mit arbejde og en som er kommet fra en tysk netbutik, som forhandler økolækkerier og ernæringshalløj. Jeg har sagt ja tak til at modtage en kasse med lækre ting fra dem, fordi jeg ikke er så dum at jeg nogensinde siger nej tak til gratis chokolade. Slet ikke når den er af god kvalitet.

Med i kassen var også flere forskellige ting med gojibær. Dem kan jeg godt lide.

Jeg er i det hele taget vild med bær, og når de er involverede med chokolade er det endnu bedre. Det er ordentlige produkter, som er fri for alt det man gerne vil have de skal være fri for – kunstige sødestoffer, kunstige smagsstoffer osv. Der er rigtig mange lækre ting på nu3.com, og også mange skønhedsprodukter jeg foretrækker, som f.eks. Burt´s Bees, Lavera, Weleda og andre jeg ikke kender, men som ser interessante ud. Ligesom når jeg er i udlandet – noget af det jeg godt kan lide er at gå i udlandets matas eller apotek og købe nye produkter, jeg ikke ellers kender. Jeg ghostshopper for vildt derinde lige nu, mens jeg skriver det her indlæg. Det ene produkt efter det andet ryger i kurven. Især ser det ud til, at de har en masse forskellige ting der kan hjælpe os stakler som har tabt alt håret af at få børn. Hvis jeg en dag fandt sådan et “få mere hår på hovedet” produkt, der rent faktisk virkede, så ville jeg… ja, sælge min sjæl. Eller min førstefødte. Som alligevel er den der har stjålet mit tykke, lange hår.

Og hvad skal jeg så ellers lave i weekenden, ud over at rulle mig i gojibær og chokolade? Ingenting, du. Læse et par bøger, pynte mere op. Du hører jo nok om det.

Dette indlæg blev udgivet i Sponsoreret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.