Jeg vil gerne lige blande lidt blær med noget reklame.
Jeg kan jo ikke rigtig strikke. Altså, jeg kan strikke ret og vrang, og det er så det. Jeg kan ikke kombinere det med noget fancy og hver gang jeg skal starte på et nyt halstørklæde, er jeg nødt til at gå på youtube og finde en video der viser mig, hvordan jeg slår masker op.
Men så har jeg jo Trine Kok i mit liv. Og HUN kan strikke. Så meget og så godt, at hun endda finder på sine egne modeller og opskrifter. Og først sendte hun mig den her hue, som en gave, fordi hun er så sød som sukker
og bagefter fik jeg også opskriften, fordi hun hårdnakket påstår, at alle kan lære at strikke, selv mig.
Med lidt opstartsvejledning fra den dygtige AB, kom jeg i gang med en hue – og den ser i dag sådan her ud (i dunkel belysning… men han bruger den faktisk til hverdag, overraskende nok)
Og så fik jeg blod på tanden! Så ganske hurtigt derefter skete dette
og der er faktisk en til, i helt blå, som jeg gav til min “løbemakker” inden hun skulle til Berlin og fryse om ørerne.
Så det ER åbenbart nemt, og jeg kan slet ikke holde op igen. Nu kan jeg ligesom den opskrift udenad, og så vælter det ud med huer.
Hvis jeg tør, går jeg snart videre til Trines runde pude i vendestrik (hvad det så end er?)
Hvis du også selv vil strikke en meget meget nem hue og imponere/belaste alle omkring dig med hjemmestrik, så kan du købe Trines opskrift for sølle 25 kr. lige her.
God fornøjelse, du!
Strik er stærkt vanedannende – si’r det bare, nu du er faldet i gryden 🙂
Jeg fornemmer det tydeligt! Er heldigvis løbet tør for garn 🙂
Ejmen du er jo blevet en strikkefabrik, Julie! Hvor er du god!
Siger du, at du fryser om ørerne?
Jeg havde dejligt varme ører i Berlin! Kh. Løbemakkeren