Afdeling Q, for krimithriller.

Når man er blevet inviteret på fancyfint besøg hjemme i kontorhuset ved en kendt og elsket forfatter, hvornår er det så et godt tidspunkt at indrømme, at man aldrig har læst nogle af hans bøger?

IMG_0470.JPG

Undskyld Jussi. Det var ikke af ond vilje, bestemt ikke. Jeg har altid gerne villet læse dem. Jeg har stor stor respekt for dig, som forfatter og som forretningsmenneske, og da endnu mere efter i dag, hvor jeg mødte dig ude i virkeligheden.

Sagen er den, at jeg står der, dag ud og dag ind, på biblioteket og hører på folk der læser dine bøger. De er vilde med dem, siger jeg dig, vilde! Og de snakker om dem konstant og skriver sig op i kø til dem og fortæller mig alt muligt om dem. Så jeg har det sådan med dine bøger Jussi, som nogle af mine venner har det med Harry Potter, jeg får dem  ikke læst fordi jeg hele tiden bliver udsat for dem. Og hver gang jeg har tænkt, så er det nu! Nu er det krimithriller-tid! Så er de gudhjælpemig stadig reserveret og jeg kan blive nr. 24 i køen. Så lange er mine ferier bare ikke, Jussi!

Nå. Men jeg har altid vidst jeg gerne ville læse dem (og derfor har jeg heller ikke villet se filmene), og efterhånden som det gik op for mig at du havde tænkt dig at skrive en hel del i den serie om Carl og Rose og Assad, så er jeg egentlig blevet glad for at jeg ventede. For når jeg går i gang, så behøver jeg ikke vente et år på fortsættelsen. Jeg kan svælge i universet og lade mig selv forsvinde helt og måske få endnu mere sammenhæng ud af det. For jeg kan se, du har tænkt over det, Jussi. Så meget forstod jeg i går, i dit køkken, med den croissant jeg aldrig fik spist. Du har virkelig tænkt over hver enkelt bog og især over sammenhængen mellem dem. Du ved hvad der venter os. Og jeg er glad for, at jeg ventede, sådan at du ikke bare blev endnu en nordisk krimi jeg læste i 2009 og måske blev træt af.

Jeg kan derfor overhovedet ikke anmelde den garanteret fantastiske nr. 6 i serien der udkommer i dag fredag. Og jeg vil helst heller ikke høre hvad den handler om. For nu har jeg endelig skrevet mig op til Kvinden i buret og jeg er nr. 1 i køen! (og nr. 4 i køen til Fasandræberne – bliver folk dog aldrig færdige!?!)

IMG_0464.JPG

IMG_0461.JPGJeg sad sammen med de 8 andre bloggere, hjemme hos Jussi i går og fik en god lang snak. Jussi synes bloggere er vigtige. Det synes jeg også. Jussi har det svært med høje mennesker. Amen til det Jussi! De burde tage tilbage til cirkus. Jussi synes luddoven er noget af det fornemmeste man kan være. Jeg er simpelthen så enig at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Så allerede der, har han vundet endnu en fan.

Og ud over det, så var det helt vildt interessant at høre en professionel forfatter fortælle om inspirationen, skriveprocessen og livet som forfatter. Når man når op i Jussis liga, er det et liv der kræver hård hud, vil jeg tro. Og en ting mere er vi enige om – man kan ikke narre læserne. De er klogere end forfatteren ofte tror. Man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest eller skrive for mange utroligt belejlige hændelser ind i handlingen, hvis man skal fastholde så stor en skare af læsere. Man skal gøre sig umage, med sproget og plottet og man skal tage noget ud, som læseren selv kan sætte ind igen, så der er en udfordring i at læse historien og løse gåden. Og det gør Jussi. Han gør sig umage.

Inspirationen kommer mange steder fra, men et gennemgående tema i bøgerne om Afdeling Q er magtmisbrug. En af de andre spørger om Jussi selv er stødt på det, og han mener at det er vi nok alle? Hans eget første møde med magtmisbrug var som barn, hvor hans far arbejdede på sindssyge hospitaler og det magtmisbrug unge Jussi så i de kredse skræmte ham. Så ja, der er en stor del af Jussi i figuren Carl.

IMG_0460.JPGSå, hvis du er foran mig og allerede har læst alle Jussis bøger, så er min klare opfattelse at du roligt kan glæde dig i dag og skynde dig ned og købe den nye. Og hvis du er ligesom mig, og gemmer de gode ting til senere, så er det måske nu du skal overveje at gå i gang? Jeg glæder mig i hvert fald!

 

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Afdeling Q, for krimithriller.

  1. Husmoder skriver:

    Julie, du kan låne alle bøgerne af mig og gå amokka! jeg tror nok, at jeg har dem alle sammen. Hvis du er interesseret, tjekker jeg.

  2. Kirsten skriver:

    Argh, Julie, nu gør du det igen…! -Får mig til næsten at få lyst til krimier! Og Jussi virker som en fin fyr, inkl. på tv. Men jeg er stædig, også selvom jeg vandt Svalens Graf og slugte den råt i et stykke! Det er heller ikke en rigtig krimi, vel? 😉

    Ellers – og hvis nogle arbejdsgivere læser med og undersøger dit promoveringspotentiale – har jeg vel stort set læst alt andet, du har anmeldt her 😀 Så når der kommer en rigtig anmeldelse af hele serien, så…

  3. Lone skriver:

    jeg havde det sådan med Titanic – al den omtale fik mig til at slå bak. Men Afd. Q….jeg fik nr 4 i rækken i julegave og så var jeg altså bare hooked. Og jeg har dem, hvis du vil låne. Pånær nr 5, som jeg personligt også synes er den svageste i rækken. Historien er ikke for alvor spændende, på niveau med de andre. Glæææææder mig til den næste, og nogen har jo fødselsdag på et strategisk godt tidspunkt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *