Babydrøm

Hmm, drømte i nat at jeg havde født en lille pige. Lige pludselig. Og min største bekymring i den forbindelse var 1) hvordan jeg dog skulle forklare det på bloggen, fordi jeg havde slet ikke nået at blogge om at være gravid eller noget, og jeg var bange for at ingen ville tro på mig. 

Og 2) hvordan i alverden jeg skulle forklare mit arbejde, at jeg altså skulle på barsel NU, for de vidste jo heller ikke at jeg havde været gravid. Det vidste jeg jo ikke engang selv.
Og her vil jeg godt slå helt fast, at det er jeg ikke. Der er ingen tvivl. Men måske er det fordi jeg er begyndt at læse med her på Appelsinen i min turban, og så er jeg måske ved at blive ret skruk? (sorry chef, men du vidste jo det ville ske før eller senere).
Nå, men den tid den sorg, eller hvad man nu skal kalde det. Man er jo nok nødt til at starte fra starten af med kvalme, spændinger, ben der er ved at falde af osv. Og så smerten og svien og den manglende nattesøvn og skrigeriet. Og mælken der lækker alle vegne og gylperiet og bæ over alt. Og skrigeriet. Fik jeg mon lige kureret mig selv for den lyst dér?
Selv om nogen siger, at når man havde alt besværet første gang, så er man sikret en nem nr. 2. Det vil jeg gerne stille mig tvivlende overfor. Men desværre kan man ikke starte med en 2 årig, jeg har undersøgt det. De vil ikke lade en gøre det.
Men hun var nu nuser…
nyfødt klara

pænere

lidt større

kæmpe hoved

nu med tænder

nååårh

nååååårh

Alle de her billeder er gamle. Jeg skal snart få nogle nyere på!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Babydrøm

  1. Hehe – ja jeg har hørt den slags er smitsomt =:-) Nøjs hvor er jeg glad for at vi har en lille på vej, for med de søde baby billeder af din pige ville jeg ellers helt sikkert overfalde kæresten nu og spærre ham inde i et mørkt rum i kælderen indtil han havde befrugtet mig.

  2. tine skriver:

    Skøn unge, især det sidste hvor hun han den ene hånd i lommen. Selvsikkerheden stråler ud af hende. Og så vil jeg gerne vove den påstand at nr. 2 barn er nemmere.Og det skyldes ikke barnet med moderen, fordi det ikke er så nyt alt sammen. Man har jo ligesom prøvet det 1 gang før og så slapper man mere af.( og med nr 3 er man bare total übercool og relaxed 🙂

  3. Eva skriver:

    Med sådan et skønt resultat er der jo ikke noget at betænke sig på. Se du bare at få en mere af den slags 🙂

  4. Bodil skriver:

    Barn nr. to FØLES nemmere, men er det ikke nødvendigvis.
    Efter at have haft to spædbørn fatter jeg ikke at nr. 1 på nogen måde var et problem, hun var jordens nemmeste barn, sov gladeligt i timevis, var rolig og afbalanceret og idet hele taget NEM.
    Men ak det skønnede jeg ikke på – nr. 2 var på alle måder hendes modsætning! Det er han stadig, nu hvor han er 3,5 år og dagligt beviser at trodsalderen eksisterer!! Det vidste jeg ikke før; nr. 1 har i en alder af 9 aldrig befundet sig i den 😉
    Skønne billeder, bliver absolut skruk ved at se dem. Forsøger med mellemrum at overbevise manden om at vi skal have nr. 3 – desværre ikke med overbevisende resultater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *