Bibliotekarens Mad Skills

Henriette spurgte mig, om jeg ikke ville være med i Geek Girls blogstafet. Emnet er Mad Skills, sagde hun, og jeg VED du har dem!

Og så sad jeg der igen, med det samme gamle problem, nemlig at skulle sætte ord på, hvad det er jeg kan. Rent fagligt, altså. Hvad er mine Mad Skills, mine vilde evner? De nørdede, faglige ting som jeg kan og som andre kan have glæde af? Hvorfor er det egentlig jeg bliver ved med at hævde, at jeg er bedre end Google?

Når man spørger andre om, hvad bibliotekaren kan, får man to forskellige svar. Der er det nedslående, og hvis du spørger mig – helt helt usande, hvor bibliotekaren er en kedelig, støvet type, der er sur på folk og tysser på dem og vogter over samlingen. Og der er det noget mere actionfyldte, der trives godt i eventyrfilm og sci-fi romaner, hvor viden er magt og bibliotekaren hersker over al viden. Begge opfattelser er efter min mening udtryk for et imageproblem, som vi i mange år har prøvet at løse uden held.

Mange af bibliotekarens Mad Skills er usagte. Vi har ikke papir på dem, vi er ikke blevet undervist i det. Det er bare sådan det er. Vi er nysgerrige, vi er lidt detektiv agtige, vi giver ikke op før du har det svar du kom efter. Vi har en god fornemmelse for, hvad det er du egentlig mener, når du spørger om noget, også når du ikke selv er klar over hvad du egentlig vil spørge om. Vi har ALLE sammen prøvet at finde den der bog, som du kan huske fra 1989, og den var med en pige på en ø, og vist nok rød på forsiden. Vi finder den. Vi har intuition, fingerspidsfornemmelse grænsende til synske evner. Det kommer bare med erfaringen åbenbart, for jeg har ikke fulgt noget 30 timers kursus på Den Kgl. Danske Biblioteksskole (nu kendt som Det Informationsvidenskabelige Akademi) i Tankelæsning.

Vi kan sortere i de overvældende mængder af informationer, og finde netop det rette svar, til den rette person, på det rette tidspunkt. Forfatteren Neil Gaiman siger det sådan her: “Google can bring you back 100,000 answers, a librarian can bring you back the right one.”

Det vil jeg gerne tro på. Jeg kan mærke at det er rigtigt. Jeg oplever det hver dag, på mit job, når jeg hjælper folk. Alligevel er det så svært at argumentere for åbenbart. Alligevel er opfattelsen af bibliotekaren som fagperson (en ekstremt relevant informationssorterer i et komplekst videnssamfund) og de reelle opgaver vi også bliver sat til (at lave pas, tage 2 kr. for en kopi og sælge popcorn) og den måde folk der ikke bruger os, ser os på (vi sætter bøger på plads og giver dig et nyt kodeord) så forskellige.

Nå. Men du kan altså bruge bibliotekaren til lige præcis DIT informationsproblem. Jeg kan anbefale dig en god bog, jeg kan finde en adresse, jeg viser dig hvordan din nye smartphone virker og hvordan du bruger ebøger på din iPad. Jeg bestiller faglige artikler hjem til dig, selv om jeg ikke forstår en dyt af indholdet. Jeg finder den rigtige hjemmeside, selv om du “har altså googlet hjemmefra!!”. Jeg printer din færgebillet ud, jeg lærer visse borgere, at musen skal bruges på bordet og ikke på skærmen. Jeg sørger for at du får rum til at lave en klub for netop din nørdede interesse, jeg underviser dig i digital selvhjælp og ind i mellem i digital dannelse. Jeg læser dig. Jeg spørger ind til dit problem og vi finder et svar. Du er eksperten på dit emne og jeg er din hjælper. Jeg researcher, jeg søger i databaser, jeg indekserer viden og værker, jeg finder, gemmer væk og jeg genfinder.

Jeg er en troværdig samarbejdspartner, jeg er en uafhængig kildekritiker. Jeg er et kvalitets-stempel, nogen gange. Jeg er din inspiration, dit vindue til verden, din trygge samling af velkendthed. Jeg er nyt og gammelt i et. Jeg kan begejstre dig, tale med dig uden at tale ned, jeg giver dig oplevelser, information, viden som du ikke engang vidste du ledte efter. Jeg operationaliserer, jeg faciliterer. Jeg netværker. Jeg forbinder dig med det du leder efter.

Og jeg giver blogstafetten videre til en yndlings geekgirl, Cecilie. Håber, du gider. Jeg ved du kan ting!

Dette indlæg blev udgivet i Fagligt og tagget , , . Bogmærk permalinket.

19 Kommentarer til Bibliotekarens Mad Skills

  1. skolou skriver:

    Jeg ELSKER dette her indlæg! Nu er jeg lige blevet ansat i et vikariat, så jeg holder lidt igen med ansøgningerne, men dette her indlæg skal gemmes på et sikkert sted, så jeg kan hive det frem, når jeg ikke kan huske, hvad det er jeg kan.
    Gad vide om det også er et problem i andre brancher?

    Tak for en god beskrivelse af bibliotekarens MAD SKILLS, for ja, det er det da 🙂

    • thejulesrules skriver:

      Var det, det du fik via min Instagram konto? 🙂

      Jeg tror, det er et problem i andre brancher. Jeg har i hvert fald mødt en del “IT folk” der har svært ved at forklare mig, hvad de egentlig laver…

  2. Camilla skriver:

    Virkelig fedt indlæg!
    Jeg er slet ikke bibliotikar eller i nærheden af at være det, men jeg er til gengæld inkarneret biblioteksbruger, og har været det siden jeg var gammel nok til at sige mit navn og holde et lånerkort 🙂
    Og selvom der selvfølgelig er mange forskellige typer (som inden for alle brancher), så har jeg en enorm kærlighed til bibliotikaren…
    Som på mystisk vis er lidt sådan en Gandalf-type, der viser vej, finder på nyt og hjælper med lige det man manglede – og de allerdygtigste af dem er ligeså gode til at høre om nye bøger/interesser som de er til at fortælle! Og det er den passion jeg virkelig beundrer 🙂
    (Så hvis jeg en dag alligevel ikke gider være business woman, så skal jeg helt sikkert være bibliotikar!)

  3. Maria skriver:

    Ej, Julie, jeg gad godt, at du var bibliotikar på mit bibliotek, for jeg tror, jeg ville turde spørge dig om hjælp. For det der med imageproblemet kommer jo af noget, eller sådan oplever jeg det i hvert fald. Jeg synes, at bibliotikarerne på mit lokale bibliotek er så utilnærmelige – i hvert fald dem, der sidder i indgangspartiet og hjælper, hvis man ikke kan få lånt eller afleveret en bog (er det bibliotikarer, egentlig, eller er der flere funktioner på et bibliotek – det er altid de samme 2-3, der sidder der, jeg ser dem aldrig inde ved bogsamlingen+).

    Jeg har aldrig oplevet at blive mødt med andet en skepsis, når jeg en enkelt gang beder om hjælp, fordi maskinen ikke vil tage materialet, som i ‘Det må helt sikkert være dig, der har gjort noget forkert, for maskinen virker perfekt’-blikket og -sukket. Jeg føler altid, at jeg forstyrrer dem! Og det gør simpelthen, at jeg bliver bange for at spørge – ikke bare dem i udlånet, men også videre ind på biblioteket. Det er ærgerligt, synes jeg. For de kunne sikkert hjælpe mig til at finde en masse spændende ting. Og det hjælper i hvert fald ikke på min opfattelse af bibliotikarer…

    Det gør du til gengæld – og derfor bruger jeg så dig som privat cyperspacebibliotikar og suger til mig, når du deler bogidéer og låner gerne dem alle som en. Helt selv – uden hjælp fra eget lokale bibliotek 🙂 Så tak for det – det er heldigt for mig, at vi har meget samme bogsmag!

    • thejulesrules skriver:

      Jeg gad også virkelig godt være din bibliotekar i virkeligheden. Men cyberbibl er bedre end ingenting.
      Om de der damer er bibliotekarer, er svært at sige. De kan også være HK´ere. Eller andre faggrupper. Uddannelse underordnet, vil der jo altid være nogen der har en dårlig dag eller generelt har misforstået begrebet service. Eller som bare er fed up… det findes i alle brancher. Det bliver bare rigtig ærgerligt, når man er i et fag hvor stort set alt man gør i sidste ende handler om at være noget for andre.

      Du spørger bare 🙂

    • Pernile skriver:

      Find dig et andet bibliotek i nærheden og brug dét, for det dér er bare slet ikke godt nok! Vi (biblo) lever af at yde service, og af at folk gider komme igen efter mere. Og det er ligemeget, om du er fem eller halvfems år, du skal have en god oplevelse, og du skal have hjælp, når du besøger os og biblo. Kan vi ikke selv hjælpe, så skal vi vide, hvem der kan og hjælpe dig derhen. Sådan opfatter jeg og alle mine kolleger service og kundebetjening. Biblioteket er offentligt, det er dit og du betaler min løn med din skat. Derfor står jeg på pinde for at betjene dig bedst muligt.
      Kærlig hilsen en anden dedikeret bibliotekar 😉

      P.S. Hvis du vil prøve at rykke ved det dér, så synes jeg, du skal skrive et pænt brev til lederen af dit bibliotek og fortælle, hvordan du bliver modtaget – det behøver ikke være surt, bare skriv at du faktisk helt vildt gerne vil komme der, men at du ikke føler dig taget godt imod, men føler at personalet signalerer, at du forstyrrer. Jeg kan ikke forestille mig, at en leder vil sidde det overhørigt. Men ja, eller har du i hvert fald gjort hvad du kunne. 🙂

    • Malene skriver:

      Maria – mit umiddelbare bud er, at det personale, du møder i forhallen, ikke er uddannede bibliotekarer, men det kan sagtens varierer alt efter størrelsen på dit lokale bibliotek, og hvordan man har valgt at sammensætte betjeningen. Jeg er selv bibliotekar og på min arbejdsplads, er det hovedsageligt HK-personale og andre med en blandet (tit akademisk) baggrund, som står i forhallen – hvor du så møder os bibliotekarer inde ved “bogsamlingen”, som du skriver 🙂

      • birgitte skriver:

        Vil meget gerne slå på tromme for biblioteksvagten, som man finder via http://bibliotek.dk/, og som også gør præcis hvad du beskriver i indlægget: Hjælper med at finde vej til den relevante informaton.
        Biblioteksvagten har leveret virkeligt gode svar til mange af mine elever, som manglede materiale til opgaver (som så også blev virkeligt gode). En hel del af mine (gymnasie)elever har haft lidt dårlige vibrationer i forhold til deres lokale bibliotekar (ingen kritik, fejlen var ofte på deres side), og fik troen på biblioteket tilbage gennem de gode, vel-researchede svar fra biblioteksvagten.

  4. Anne Christine skriver:

    Uh – nu fik jeg helt gåsehud.
    Sådan, Julie.
    Lige netop sådan ér det jo. Og de der dage hvor det lykkes og man både har læst sin bog og sin låner rigtigt, de er så enormt tilfredsstillende. Kopi-hjælp og nyt kodeord, det er brød på bordet. Det andet, det dejlige, det er både smør og hjemmelavet syltetøj og virkelig godt pålæg og en dejlig kop vin til på én gang.
    Der, hvor det, vi har lært og kan, og det der er brug for, går op i en højere enhed og folk forlader os glade: Problemet er løst på en tilfredsstillende måde.
    @ blev fundet på tastaturet, den røde bog har fået ny (hvid) forside, en teenager ser mindre sur ud da hun går hjem efter at have fået ‘enelleranden bog’, hun skal skrive boganmeldelse om.
    Når jeg læser mine egne ord, synes jeg også selv vi lyder lidt geeky. Hurra for det!

  5. Kian skriver:

    Wow Julie – du er for sej!
    Fem svin – som Iqbal Farooq ville ha’ sagt 🙂

  6. Charlotte skriver:

    Du er røvsej! Nu vil jeg også være bibliotekar!

  7. Cartney skriver:

    Nu er jeg en ældre rotte i faget, men har også tit havt svært ved at kunne sige hvorfor vi bibliotekarer gør denne forskel, som vi trods alt mener vi gør.
    Men jeg genkender og er totalt med på det, som du med overbevisning og begejstring siger i denne artikkel.
    Well done, girl : )

  8. Godt indlæg! Vi skal sætte pris på vores bibliotikarer. Nemlig!

  9. Sophie Hovdekorp skriver:

    Hold kaje, hvor er det et skønt indlæg!

    Er ikke bibliotekar, men har hele mit liv været inkarneret bruger af biblioteket og låner hellere bøger end køber dem, da jeg er en læsehest og slet ikke ville have råd eller plads.

    Må jeg tilføje at ind i mellem redder bibliotekarer også børn og unges læselyst, når de går i stå og måske ikke selv ville finde vej, til det næste trin…

    Da jeg var 14 levede jeg nærmest sammen med flere andre unge på det lokale bibliotek i Ulkebøl (Sønderborg), hvor vi hørte musik på lp’er, læste og holdt fri for irriterende og uforstående voksne.

    Om de 2 bibliotekarer jeg husker var af en særlig støbning, ved jeg ikke, men de havde en ganske fin og fornem evne til at guide i hvert fald mig videre, da jeg på et tidspunkt kom ind i en ring af at læse de samme bøger fra børne/unge afdelingen igen og igen. (læste vel på det tidspunkt ca. 5 bøger om ugen og var kørt træt i at finde på nye)

    Så på et tidspunkt tog den ene af bibliotekarerne mig hen til reolen med en koloenorm bog: “Guds blinde øje”. Egentlig en forfærdelig trist bog set i bakspejlet, men den reddede min læselyst, for nu var der igen et hav af nye bøger at gå i gang med.

    Ud over det med bøgerne, var de 2 bibliotekarer nok de eneste voksne i hele område, der ikke var irriterende, men tværtimod lyttende og netop guider til at finde hen til det vi unge søgte mere viden om. Ud over deres viden om information og bøger var de ganske enkelt også bare voksne i en række unge menneskers liv, der et par timer de fleste dage om ugen gav frirum og luft til at finde sig selv…

    • thejulesrules skriver:

      Tak 🙂
      Og ja. Jeg er også facebook venner med enkelte børn – nu unge – som jeg guidede for 10 år siden. Det er dejligt at gøre en forskel!!

  10. Christine skriver:

    Julie – det her indlæg beskriver fuldstændig min oplevelse af en bibliotikar – for jeg har (som ret mange andre her i kommentar-tråden ;O)) OGSÅ brugt meget af min teenage-tid på det lokale biblo…
    Desværre fulgte jeg alt for ofte lånet af en bog op med et smut hos bageren – så det endte med bog i den ene hånd og fransk snegl i den anden :-/

    Men det, der fik mig til at skrive en kommentar i dag, var din opremsning af ‘Jeg er..’
    For jeg fik umotiveret lyst til at fortsætte: “Jeg er din barndomsgade, Jeg er dit væsens rod..”
    – Jeg tror, at man kan skabe mange gode vaner hos børn, ved at bruge biblioteket sammen med dem og det skal være lige fra de er helt små. Sådan på en måde få skabt en grundsten til et vidensbegærligt væsen, fra barndommen 😀
    Selvfølgelig kan man godt få mareridt af at have læst en uhyggelig bog, men tror bare det træner ens hjerne mere & bedre, end hvis mareridtet kommer af en computerspil 😉
    Håber det giver mening hihi..

    Tak for et inspirerende indlæg – yet again!
    /C.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *