Bogforum 2017 – en opsummering.

Bogforum var fedt. Som det altid er. Udmattende, overvældende, for meget, og så så så fedt. Jeg var der på arbejde hele fredagen, holdt fri lørdag bortset fra en enkelt reception, og så på arbejde igen hele søndagen. Jeg kan godt lide at være på arbejde derude, det giver mig et formål, så jeg ikke bare trasker rundt og bliver overstimuleret af de mange indtryk.

Her er opgørelsen:

Illustrerede bøger/tegneserier: 13
Muleposer: 10
Kalender: 1
Julesanghæfte: 1
Bogmærker: 15
Signeret postkort fra Rainbow Rowell: 1
Blyanter: 3
Notesbøger: 2
Romaner: 21
Fagbøger: 2
Tidsskrifter/kataloger: 8
Slik: 3
Spil: 1
Rygskade: 1
Optrædender på scene: 2
Samtaler med forfattere: 7
Komplimenter fra Lord Jeffrey Archer: 1 (you danes are all so middleclass!)
Knus: utallige
Børn dirigeret rundt til Skolescener: 3000 ca
Mindeværdige citater: 1 (Adam Silvera sagde “life is a string of happy beginnings”).

Her er lidt uddybning.

Onsdag aften før Bogforum, var jeg så heldig at møde en gruppe inspirerende forfattere. Sarah Engell – igen – som jeg er stor fan af, og som er aktuel med endnu en vedkommende og velskrevet ungdomsbog (som i høj grad også kan læses af voksne). Valget handler om Xenia der stiller op for et politisk parti, og dermed bliver udfordret på alt hvad hun står for og hvem hun er. Xenia er en meget samvittighedsfuld ung kvinde, hun vil gerne redde verden – men er det bedst at gøre det med den brede pensel, politisk, eller skal man gøre det 1:1? Det bliver et meget virkelig dilemma for hende, da hun midt i spin og valgkamp står overfor en 7 årig pige, der er flygtet fra Syrien og ankommet til DK under skumle omstændigheder. Bogen er spændende og veksler mellem Xenias stemme og den lille piges indre stemme, der kommer til udtryk som en virkelighedsflugt, et eventyr, en samtale med Sinbad Søfareren, en meget realistisk måde for sådan et lille barn at holde den skræmmende virkelighed på afstand på. Oplagt julegave til dig selv, eller alle samfundsbevidste typer over 14 år.

Jacob og Anders, der står bag A.J. Kazinski var også spændende at lytte til, men jeg har ikke læst nogen af deres bøger og når nok heller ikke til det foreløbig. Det er krimier, så der har vi det. Men plottet lyder nu spændende, og jeg ved mange er meget glade for dem – deres bøger er aldrig hjemme på biblo.

Mhairi McFarlane er jeg heller ikke nået til, men hendes bøger ligner slik og jeg har dem liggende i bunken. Kommer tid, kommer råd, eller noget. Du kan læse en anmeldelse fra litteratursiden her af en af dem, og ellers vil jeg sige at de er til dig der godt kan lide Marian Keyes og den slags chick lit der IKKE handler om at dit største problem er hvordan du får råd til at shoppe mere. Det er let og underholdende, men med rigtige problemer.

Om søndagen gik det så helt amok. Her mødte jeg Sarah Engell igen, stadig interessant, og nu ved jeg at hun er skrækslagen for hvaler. På billedet herover er hun flankeret af Adam Silvera (der var bange for fornuftige ting) og Siri Pettersen (bange for balloner, men hvem er ikke det??!?) Adam skriver YA bøger om at komme ud af skabet og finde sig selv, og om at være ung og søgende og fattig. Jeg har to af hans bøger liggende i min VIL LÆSE-bunke, men er ikke nået til dem endnu. Den nyeste hedder De dør begge to til sidst, og foregår i en fremtid hvor et firma ringer til dig og fortæller dig det, når det er din sidste dag. De siger ikke hvordan, og de siger ikke hvad tid, men det er i dag, siger de. Så kan du så gøre hvad du vil med den info. I Adams bog er det to unge fyre, som finder hinanden via en app for folk der skal dø i dag, og de mødes og får sig en ven for resten af livet, om man så må sige. Glæder mig til den! Kan være det lykkes i juleferien.

Siri Pettersen har skrevet serien Ravneringene, som er en stort anlagt og meget grundig nordisk fantasy serie. Igen – jeg er ikke nået til den – men jeg glæder mig. Med den har jeg faktisk med vilje ventet til alle tre bind var ude på dansk, for jeg hader at der går år i mellem bøgerne i en serie. Jeg glemmer dem, der er så mange serier. Så nu har jeg alle tre stående og skal i gang.

Og så var der mødet med Lord Jeffrey Archer. Lidt af en diva, 77 års komprimeret dans med livet, Jussi gange 60.000. En ordentlig håndfuld. Jeg er ikke blandt de angiveligt mange mange millioner der elsker hans bøger, som er på top 10 over de mest vidunderlige bøger der har forandret verden, nogensinde, men jeg har faktisk tænkt mig at læse hans familiekrønike – Clifton krøniken, hvor af de første tre bind netop er kommet på dansk og som efter hans eget udsagn er baseret på ham og hans kones liv. Jeg tænker de er rigtig god juleferie læsning og mere om dem i et kommende indlæg om hyggebøger.

Her er katten og jeg søndag aften (hvor jeg også lige havde været til koncert med Jungle, på Jazzhouse. Awesome, men måske lidt ambitiøst efter den weekend). Jeg ved ikke hvorfor katten er så færdig, han har vitterligt intet foretaget sig hele weekenden, men måske er det bare et udslag af solidaritet. I hvert fald ser han ud, som jeg følte mig.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Fagligt og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Bogforum 2017 – en opsummering.

  1. Sanne skriver:

    Hold nu k…, en høst. Godt at have noget på lager at glæde sig til. Skøn kattemis. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *