D-dag

Som i Dræn. Som Klara nu har fået nye af. Det ene var faldet ud, og det i det andet øre valgte de at erstatte med et nyt, fordi det ikke så for godt ud.

Jeg må sige, jeg er imponeret over, hvor flot hun klarer det. Meget bedre end sidste år, da hun fik dem første gang. Det er trods alt fuld narkose, men hun skulle bare lige brokke sig mens hun var ved at vågne, og så viftede sygeplejersken med to små poser vingummibamser, og så var Klara helt klar i blikket igen. Og holdt op med at græde! Og ville bare hjem.

Nu ser vi askepot (vi har jo kun set den 439 gange før) og hun har spist enormt meget frokost, efter at have fastet hele morgenen, indtil operationen.

Jeg er spændt på, om vi vil kunne mærke en forskel på hende, de næste par dage. Sidst var der en enoooorm forskel, men der gik hun også fra alle øreproblemer i verden, til intet – på et døgn! Denne gang har hun jo haft et velfungerende dræn i forvejen, og der har ikke været helt så mange problemer. Men jeg kunne da godt forestille mig, at hun bliver mere tilfreds, fordi det ikke gør ondt mere.

Min julefrokost med arbejde i går, var suveræn. Lææææækker italiensk mad og godt selskab. Vi er jo en del unge i afdelingen efterhånden, og Kerstin er altid underholdende. Der blev også sladret en god del, og er der noget jeg elsker, så er det at sidde musestille og næsten glemt i et hjørne, og høre de der ældre kolleger sladre. De har været der i 25-30 år, og de ved ALT om ALLE! Efter sådan en aften, så ved jeg, at det ikke er mig der er noget galt med – det ER bare min arbejdsplads der er lidt sær på nogen områder. Det er da dejligt befriende.

Glæder mig til weekenden. Skal se så mange dejlige mennesker og lave så mange rare ting. Søndag kl. et kan man høre min søster synge inde på Kultorvet, sammen med sit underholdende kor, Torvekoret. Hvis nu nogen mangler en ide til en udflugt.