Nu har jeg jo stor respekt for de arbejdsløse. I hvert fald dem af dem, som ikke sidder derhjemme i netundertrøje og kæver bajere og brokker sig over ondt i ryggen. Jeg har mødt en del efterhånden, på de forskellige kurser som min a-kasse tvangsudsender mig til fordi jeg er på supplerende dagpenge, og for langt de fleste af dem gælder, at de er meget dygtige til deres fag, at de meget gerne vil arbejde, at de holder sig i gang med så mange forskellige ting, at man nærmest kan frygte de slet ikke har tid til at søge reelle jobs og at de finder sig i rigtig meget fra bl.a. AF. Nu er jeg jo udliciteret til en Anden Aktør, og derfor får jeg meget venligt formulerede breve, uden slet skjulte trusler eller bizarre og indviklede formuleringer, så jeg er sluppet nådigt uden om de mest gængse fornærmelser og fornedrelser, som mange af mine medkursister har stået model til.
En af dem, som har fået kvalme af systemet mødte jeg i dag. Og lad mig sige med det samme, at min første tanke også var, at ind i mellem – bare lejlighedsvist – så møder man altså et menneske, hvor der rent faktisk er en virkelig åbenlys årsag til, at den her gut bare aldrig får et arbejde. Jeg ville fandme heller aldrig ansætte ham…
Vi sidder en 20-25 mennesker til et skrivekursus. Een kommer for sent, og sætter sig under stor rabalder med stolen. Undervisningen går i gang, og snart viser det sig at den sidst ankomne tilsyneladende er stum. Uden at være døv…?? Eller også er han bare virkelig god til at mundaflæse folk der står med ryggen til ham? Men i hvert fald så skribler han alle sine kommentarer ned på en lille blok han har med, og hans sidemand læser op for ham. Fjollede, intetsigende kommentarer. Og hvis der er noget vi folk i AF-systemet ikke kan lide, så er det folk som spilder vores tid.
På et tidspunkt springer fyren op til tavlen, og det udvikler sig til en ren omgang tegn og gæt, hvor han prøver at formulere et eller andet omkring hvordan man skal vække folks interesse når man skriver en ansøgning. Umiddelbart derefter bliver der erklæret 10 minutters pause…
Efter pausen, kommer underviseren så ind og siger, at det har vist sig at ham den stumme altså godt kan tale. Endda ret meget. Tilsyneladende så meget, at han på et andet AF kursus har fået at vide, at han skal tale mindre. Og også så meget, siger han selv senere, at hans kæreste har bedt ham lære at holde kæft, for ellers går hun fra ham… Vi sidder og fordøjer denne oplysning, mens de af os med humor fniser og de andre er forargede. Pludselig vælter Den Ikke-Stumme ind i lokalet og begynder at snakke som et vandfald. Han begynder at undskylde, og kommer en meget – meget – lang forklaring, som hurtig bliver fuldstændig uforståelig. Men det af den jeg fik fat i var noget med, at han er manisk for tiden. Og at han var blevet tvangsindkaldt til et andet kursus på etagen under os, og det havde gjort ham meget sur, så derfor ville han være lidt til besvær – uagtet at han så havde fået sat sig i det forkerte kursuslokale, på den forkerte etage…
Endvidere havde han haft mellemørebetændelse meget hyppigt som barn (jeg håber sandelig ikke det betyder at Klara har risiko for at ende som ham?) og så vidt jeg forstod, så var disse betændelser og de hyppige sprængninger af hans trommehinder årsagen til at han nu var noget han kaldte; taldøv. Hvilket igen udmøntede sig i, at han aldrig kunne huske sine ekskæresters fødselsdage (hvad det har med AF og stumheden at gøre, forstod jeg ikke) og at han var nyforelsket, og sur på AF, og også var blevet tilbudt to jobs i Frankrig, det ene som vinbonde og det andet som direktør for et eller andet (han ville helst være vinbonde) osv osv osv
Den her mand talte uafbrudt i mindst 15 min. og sprang fra emne til emne, alt i mens 25 totalt uforstående mennesker sad med åben mund og gloede på ham, og ikke fattede et eneste ord… indtil underviseren endelig fik afbrudt ham og på en venlig måde sagt at vi skulle videre med vores kursus og at han hellere måtte finde sit eget. Det var totalt surrealistisk og jeg ville sådan ønske at jeg havde kunnet optage det, for det er denslags man bare aldrig vil kunne genfortælle. Vi der var tilstede kunne jo heller ikke huske det hele bagefter, så blæste blev vi af alt den information på så kort tid. Men det var helt syret. Og jeg er i hvert fald ikke overrasket over, at lige ham dér er arbejdsløs…
6 Kommentarer til Den Maniske AF Kursist