Det var så den sommer?

Nå, så virker det som om sommeren  er slut for denne gang, hva? Det var skønt de par uger det varede, men nu skulle nattefrosten komme tilbage hører jeg.

Også i dag er vi helt færdige. Vi har været på den store s-togs tur, det er jo gratis den første søndag i md., og vi var inviteret til brunch i Stenløse. Det gik sådan set bedre med toget, end det gjorde med bussen i går, men man kan alligevel godt mærke på mine børn, at de ikke er så vant til offentlig transport.

Klara er helt klart i den alder, hvor andre mennesker potentielt kan opfatte hende som meget irriterende. Hun stirrer. Hun sidder omvendt på sædet, og nedstirrer dig hele vejen fra Ballerup til Veksø. Eller hun ligger ned, på sædet, og kigger på dig, selv om du sidder i den næste kupé. Hun er et af den slags børn. Og hvad skal man sige til hende? Lad være med at se? Jeg kan godt bede hende sidde ordentligt op, men jeg kan jo ikke bede hende lukke øjnene, og hun synes helt tydeligt, at du er vildt interessant at kigge på. Måske, er det dig, der er en freak? Har du overvejet det? Du kan da bare falde lidt mere i med mængden…

Agnes? Hun er i den alder, hvor livet er en musical. Alt bliver sunget. Således kørte hun i båndsløjfe hele vejen mellem Husum og Stenløse, med de to første linier i Barndommens gade.

“Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod. Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod.”

Nå, synes du det er irriterende? Så skulle du prøve at sidde ved siden af hende, i mens. Og bedst som jeg troede, hun holdt pause, gik hun over i et Rasmus Seebach potpourri. Og der er noget grundlæggende forkert i at høre en tre årig synge om at komme sent hjem fra byen.

Men ellers gik det godt, i Stenløse. Der var martin´er, hvis du spørger Agnes. Marsvin. Marsvinene Martin og Martin.