Eftertanke

Så var det nok, at man måske var blevet mere Københavner end man selv troede?

Følte for det første en meget overraskende og også overvældende lettelse, mandag aften da regionaltoget satte mig af på Nørreport og jeg gik ned mod metroen. Følte, at alle de andre mennesker der myldrede rundt, var mine gamle venner og havde lyst til at give dem alle sammen et knus. Hej venner, jeg er hjemme! Liv, lys. LIV! Kæft, hvor er der dødt på sådan en tog station i VordingB en mandag aften.

For det andet, er jeg ikke nær så ked af det, som jeg havde regnet med at jeg ville blive. Det kommer meget bag på mig. Jeg har faktisk været i helt vildt godt humør hele dagen, og iblandet min skuffelse over ikke at få en vaskemaskine og en have her og nu, så er min mest dominerende følelse faktisk lettelse? Over ikke at skulle pakke alt ned nu og flytte lige nu. Over ikke at skulle hive Klara ud af vuggestuen, med al den liv og proffesionalisme, og ned til en eller anden cerutrygende dagplejemor, med 4 andre børn, hvoraf de 2 er under et år. Det ville helt ærligt være synd for Klara. Når hun nu er vant til og trives med det andet.

Det er ikke verdens ende. Måske også fordi der er gang i så mange andre gode ting lige nu. Woman. Et andet job, jeg søger. En illustrator jeg har fået kontakt til, som vil lave noget til min blog, og som måske kan bruge mig til at skrive noget tekst. Kristoffers nye fede job. Og det evige speciale. Jeg føler en sær optimisme. Fortrøstningsfuldhed. Der venter bedre ting. Suzy hjemme-astrolog har haft ret i alt, hvad hun udledte af mit horoskop so far (hun forudsagde faktisk det med woman og erotikken!!!) og der er andre ting hun sagde, som jeg så tror mere og mere på nu.

Selv om det jo altid er nemmere at slå sig selv i hovedet og gemme sig bag sin påståede uduelighed, så må jeg nok indrømme, at der ER nok for meget krudt i mig, til at jeg skal være offentlig ansat/bibliotekar. Jeg vil egentlig nok hellere have noget der er meget mere mit eget og meget mere fleksibelt. Jeg vil skrive. Lige meget hvad. Jeg vil bare lege med ordene.

Men hvad så med tryghedsnarkomanJulie? Hvad med hende, den lille stakkel? Hvad med hendes pensionsopsparing? Og nu blev de selvstændige jo skrevet ud af den centrale barselsfond – hvad så med det, hva?? Ja, som jeg har sagt siden jeg var omkring 7 år; jeg skal giftes med en rig mand. Så kan han være min tryghed og jeg kan gøre, hvad der passer mig. Altså stort set, ikke.

Har forøvrigt også købt en taske i dag. Bare en lille bitte en. Den kostede næsten ikke noget, og jeg havde det der gavekort til Magasin, så jeg fik den næsten gratis, ja, på en måde skal det nok vise sig, at jeg måske har tjent på den! Mødtes med Marie i Bredgade, og spiste dejlig mad på cafe i St. Kongensgade. Og chokoladetærte til dessert. Helt ærlig, er det bare mig, eller kan chokolade fixe alt??

Tager lige et billede af den taske, øjeblik!