En odyssé ud i træthed

I mandags, var jeg så træt, at jeg glemte at tage på arbejde.

Min undskyldning er, at jeg normalt har fri om mandagen, men på trods af 4 kalendere lykkedes det mig altså at fortrænge, at jeg netop i mandags havde et møde med nogle dagpleje konsulenter og to arrangementer for børnehaver. Indtil min søde kollega ringede omkring kl. 9 og sagde, at hun var ked af at forstyrre mig, men hun ville bare lige høre, om jeg havde husket, at jeg skulle på arbejde.

Havde jeg ikke. 

Lidt et problem, eftersom stoffer havde fået lov til at tage min bil på arbejde. Så han måtte køre hjem og cykle tilbage (tak, igen, og undskyld) og så måtte jeg lyn-aflevere to børn og drøne nordpå. Nåede det dog til tiden og alle var glade. Undtagen mig, jeg var mest træt og pinligt berørt.

Tirsdag kan jeg ikke engang huske. Nårh jo, det var jo i dag! Fuck, jeg troede lige, det var onsdag??? Nå, men i dag så, var jeg også træt. Vi havde et videndelings møde om det nye netpunkt, men jeg kunne ikke fokusere (og de sagde ikke noget, jeg ikke allerede vidste), fordi jeg hele tiden læste forkert i teksten, i eksemplerne. 

F.eks. var der et helt afsnit om materialevurderinger. Men det kunne jeg ikke tage alvorligt, fordi jeg blev VED med at læse ordet materiale som malaria. Det gav følgende interessante tekst:

“Basen med malariavurderinger indeholder vurderinger af forskellige malariatyper målrettet mod malariavalg, malariaorientering og formidling af malaria i folke- og skolebiblioteker.”

– hvilket både giver mening og overhovedet ikke giver mening!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til En odyssé ud i træthed

  1. Suzy Q skriver:

    I går, tirsdag, havde en TOTALT onsdags-feel! Jeg troede også at det var onsdag hele dagen.

  2. Line skriver:

    Åhhh kender det… Men du må hoppe i kælderen og sove. Nu er der jo en lang weekend, så mon ikke det er okay med faren til barnet? En kold tyrker er bare det eneste, der virker. Min datter på 12 mdr. får mælk én gang om natten. Vågner hun mere end den ene gang, sender jeg hendes far ind til hende, og det hjælper. Få gange er hun blevet så hysterisk, så jeg giver efter, fordi storebror på tre sover i samme værelse og ikke skal vækkes. Børn er da sikkert forskellige, også hvad det angår, men jeg er overbevist om, at den kolde tyrker er bedst på alle punkter. Også fordi det får faren på banen i den lille tomandssymbiose og – hvis tålmodig – får lært afkommet, at han også kan trøste.
    Hilsen Line

  3. Jennie skriver:

    Jeg med. Troede i hvertfald at det var torsdag i dag. NOT! Pis. Det er så tragikomisk med din mandag. Øv mand. Jeg havde nok sat mig ned og tudede.

  4. Jennie skriver:

    Nå jo forresten. Sidste mandag tudede jeg faktisk fordi efter en deeeejlig tre-dag-weekend i Århus uden min familie, befandt jeg mig pludselig i køkkenet, stå med en grydeske i havregrød, smør madpakke, og få to umulige børn i tøjet og ude af døren. Det var ikke rart.

  5. Julie, en anden én af slagsen! skriver:

    Hvad pokker laver du om natten (eller vil jeg i virkeligheden overhovedet vide det?!)? Ammer du eller hvad? Jeg stoppede med at amme Mynte for knapt én måned siden og fik både mine bryster (øh, faktisk kun bryst) og min nattesøvn tilbage omgående! Mynte havde dog heller aldrig helt fattet det dér med, at hun IKKE skulle amme i tidsrummet 23-06, tværtimod!
    Sov godt!
    Kh Julie

  6. julie skriver:

    Njah, jammen, jeg forsøger at holde OP med at amme mellem 20 og 06, og det er derfor hun bliver så vågen og så skide sur. Og skriger. Og så er hun snottet, hoster og har muligvis gang i noget kindtand også. Og så kommer Klara væltende ind og ligger i midten og mosler rundt. Rundt regnet føles det som om der sker noget ca. hver 2. time.
    Det er også som om, jo mere jeg forsøger IKKE at amme, jo mere vil hun have det! Hun virker total besat og når hun får lov om eftermiddagen og før natten kan hun ligge der meget meget længe, og bare slappe af, som om hun … savner … mig?
    Hvordan stoppede I? Jeg er bange for, at jeg må sove i kælderen i ugevis, hvis vi skal af med det her. Og så må far på banen.

  7. Anne-Dorte skriver:

    Hej Julie.
    Jeg kan godt forstå at du er træt, jeg stoppede selv med at amme om natten i februar da min søn var 16 måneder, og indtil da var jeg også utrolig træt om morgenen.
    Min søn bruger ikke sut og derfor havde jeg frygtet at det ville blive meget svært at stoppe amningen.
    Men det er gået over al forventning, to nætter tog det hvor jeg sov i et andet værelse og min mand havde nattevagten.
    Herefter har min søn sovet i sit eget værelse, han sover igennem hver nat og jeg er lige pludselig ikke helt så træt om morgenen længere.
    Det er mig der har truffet beslutningen om, hvornår jeg var klar til at opgive amningen, og desværre måtte jeg opgive godnat-amningen i samme hug.
    Det er dejlig at sove om natten, men jeg må indrømme at her fire måneder efter savner jeg stadig ind imellem at amme ham 😉 – men det er sikkert fordi jeg ved at der ikke kommer flere børn nu.
    Held og lykke med din beslutning – og tak for en supergod blog som jeg læser med stor fornøjelse.
    vh.
    Anne-Dorte

  8. Julie, en anden én af slagsen! skriver:

    Mynte var nærmest besat af natamning og kunne sagtens klare en 3-4 omgange, hvilket jo trættede mig helt vildt. Da jeg så rendte ind i ind penicillinkur, som bevirkede, at jeg ikke måtte amme i 3 døgn, tog jeg bævende tyren ved hornene! Det tog – og hold nu fast – EN skrigetur på tyve minutter, og så var det overstået (jeg havde ellers indkøbt flere sæt ørepropper)!!
    De andre gange har jeg overnattet 2-3 nætter i et andet værelse, og så har Johnny haft nattjansen.

  9. julia skriver:

    hvis dine sko klemmer, er det fordi jeg står dernede ved siden af dig. Og prøver at sove. Fuck, hvor er det synd for dig!

  10. Sanne skriver:

    Jeg var slet ikke klar over at der var så meget malaria på biblioteker! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *