En verden af måske.

Jeg tror ikke så meget på de nytårsforsætter. Det er som om man sætter en fælde op for sig selv, allerede inden man overhovedet er begyndt. Man forventer at fejle, man tror ikke på det. Forsætter er i familie med burde, og burde er det værste ord man kan bruge. Det er bare min mening.

Men jeg tror på at fortsætte. Man kan kigge på de gode ting man har gang i, og blive enig med sig selv om at fortsætte med det. Man kan også stille sig selv en masse spørgsmål, i stedet for at stille svar op fra starten og så halse efter dem. Og ja, jeg ved godt at uvisheden får mig helt op i det røde felt og at jeg hater på den ugentligt, men jeg erkender at det er sådan det er. Uvisheden er et vilkår. Der findes ingen nemme svar. Tak for den erkendelse, 2016.

Hvad vil jeg så fortsætte med? Hvad er værd at tage med ind i det vi kollektivt har besluttet at kalde 2017?

Jeg vil fortsætte med at skrive. Jeg vil fortsætte med at være modig og gøre ting, også selv om jeg ikke ved hvad de ender med, eller hvad fanden det er andre folk egentlig vil. (Seriøst, hvad VIL de???) Jeg vil fortsætte med at øve mig i at fortjene bedre og ikke falde for douchebaggeri. Jeg vil også fortsætte med at være en helt forvirrende blanding af super skeptisk og alt for naiv, fordi jeg egentlig tror det giver en okay balance i tingene. Jeg vil også fortsætte med at drive rovdrift på mit netværk og rulle mig selv rundt i kærligheden fra alle de gode mennesker. Mandemadklubben. Skrivedamerne. Bloggerellaerne. Bibliotekarmafiaen. Jer alle sammen.

Jeg har researchet onlinedating i et år, og helt ærligt, så er jeg virkelig træt af det. Gud fader bevares, hvor findes der mange ordinære og ikke kvikke mennesker derude. Jeg siger ikke, jeg er noget udpræget geni, men jeg er i det mindste ikke en af dem der tror man kan forelske sig i nogen i løbet af 20 minutter over en kop kaffe. Folk og deres “kemien er der ikke”. Må jeg være fri. De folk bliver bare aldrig tilfredse. Så nu går researchen ind i fase to. Dating via netværk og virkeligheden. Hvis jeg skal på nogen dates i 2017, skal det være nogen jeg enten møder eller som nogen jeg kender prakker mig på. Og egentlig har jeg jo stadig en weirdo i kulissen, så måske rækker det med ham. Jeg ved det ikke, vi har ikke haft den der snak. Måske dater han en hel række 24årige netop i dette øjeblik? Hvis vi kan udlede noget af min empiri og de indsamlede data, så taler statistikken for det. Hvis han læser det her, kan han jo overveje at give en tilbagemelding.

Anyway. Godt nytår til jer, jeg må videre inden jeg kommer for sent til min egen fest.

Dette indlæg blev udgivet i dating, Hverdagsliv og tagget , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til En verden af måske.

  1. Trine skriver:

    Kære Julie
    Godt nytår på alle fronter – og tak for dejlig blog. Jeg er spændt på, hvad du finder på i 2017.
    Bedste hilsen og tak
    Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *