Så så man lige mig blive toyota ejer. Oven i købet en rap lille rød en. Jeg har nu ellers altid set mig selv som VW Lupo typen, men det var jo i fortiden. Nu kører jeg Toyota Starlet og det passer mig helt fint. Indsætter billeder ved anden lejlighed – det har jeg ikke tid til nu.
Der er jo så meget jeg skal nå at skrive.
Vi havde en rigtig god weekend. Til de mange der bekymrede sig på mine vegne kan jeg sige, at jeg mest af alt er typen der digter og at mit liv – big surprise - ikke altid udspiller sig 100 procent som det fremstår her på bloggen. F.eks. i tilfælde med planen i lørdags, så blev den modereret i det øjeblik jeg vinkede farvel til Klara. Jeg gad da ikke tage i Magasin. Jeg købte frokost i føtex og den nye roman af Marian Keyes (som jeg i paranteres bemærket er helt utroligt skuffet over. Den er ikke sjov og den halter afsted – jeg har CHOK ikke engang læst den færdig endnu!!!!)
Om aftenen modererede vi også en del. Vi gad ikke tage ind til byen, så i stedet hentede vi mad på Chr.Havn, hos Spicey Kitchen og tog det med hjem sammen med 3 film. Vi så Crash (utrolig god!), Stolthed og Brudgom (sjovt med det indiske, som jeg jo elsker, men for lang og ikke noget særligt) og Flightplan (spændende! Lidt for meget med et barn der forsvinder, når mit eget nu heller ikke lå på sin plads inde i soveværelset).
Vi gik ret tidligt i seng og det var næsten det bedste – at kunne sove uden at blive vækket af nogen lille sur stemme, og så vågne kl 08 og føle sig total udhvilet. Og have morgen-uægteskabeligt samkvem. Kan man aldrig med et vågent barn hjemme. Så hentede stoffer avis og morgenbrød, og så så vi en masse afsnit af den der serie, Rome, på dvd.
Sidst på eftermiddagen kørte vi til Fyn og det blev så vores sidste tur i den gamle grimme lortebil. Og Klara blev rigtig overrasket og virkelig glad for at se mig (os). Mandag formiddag hentede vi så den nye bil, og nu er vi hjemme igen og stoffer er taget ud for at snakke med sin speciale gruppe, Klara sover og jeg sidder her. Så kender vi det igen. Samme gamle hverdag. Nu med Toyota.
Du har ret sarah. Jeg læste med det samme, at den er fra 96, så den er 10 år gammel og kan nok kun sælges nu, fordi hun er et navn. Jeg synes dog, det er sjovt at hun genbruger den familie. Hvis du læser bogen Engle, vil du opdage at den handler om den søster der hedder Margareth. Det er selve skrivestilen der irriterer mig mest. Alt for mange korte og løsrevne sætninger, og ikke på den fede Helle Helle stil. Og alt for mange sidespring med lange udredninger om alt og ingenting.
Jeg synes også, at det helt ok, at hun genbruger familien. Havde ikke tænkt over Engle, det er længere tid siden, jeg læste den..
Du har ret i, at det er for mange sidespring.
Og så tror jeg, at den ikke er supergodt oversat. Altså, jeg har jo ikke set den engelske udgave, men der var nogen sætninger, hvor jeg kunne forestille mig formuleringen på engelsk, og tænkte, at jeg nok ville have konstrueret den danske sætning anderledes.
Vi kan i hvert fald blive enige om, at hun er blevet bedre med tiden.
Det lyder som en dejlig weekend, selvom planerne blev modereret. Og stort tillykke med ny bil!
Jeg kom også til at købe den nye Marian Keyes (- faktisk FØR udgivelsesdagen, helt som om man var en slags vip). Er til dels enig i din kritik. Undrede mig også lidt over kvaliteten, og meget over at familien virkelig ligner familien i Rachels ferie, indtil jeg fandt ud af, at det faktisk er den første bog, hun udgav, som bare ikke er kommet på dansk før nu. Den er fra midt i 90’erne. (Og Rachel er Claires søster, der bor i New York)
Kh.
Toyota er da sådan ca 112% i orden, er det ikke? – jeg har fx en lille skidengrå en af slagsen – gad vide om man skulle slæbe den skrigende i vaskehal?
Mht. Watermelon, så ER den danske udgave ikke særlig god, men der er da ingen tvivl overhovedet om, at Marian Keyes er blevet bedre med årene (og bøgerne). Personligt glæder jeg mig meget til den nye, Anybody Out There?, som handler om Anna Walsh (samme familie). Den skulle være tilgængelig her engang i foråret, på engelsk naturligvis.
Ej… I må ikke skrive, at den ikke bliver bedre! Jeg er kommet 100 (ud af de 400) sider ind, og det er da enormt trist, hvis den ikke bliver bedre. Men indtil videre glider den da ind. Jeg er stor forbruger af Marian Keyes – og kan høre, at jeg her har fundet nogle lidelsesfæller… DEJLIGT