Filabel – mere netshopping…

En af de første netbutikker jeg brugte var Filabel. Jeg får stadig deres fristende nyhedsbreve og tænker hver gang jeg modtager det, at det er skægt at butikken er næsten lige så gammel som mit barn. De har alle de gode mærker, har altid været nemme og stabile at handle med og der er tit fede ting på udsalg. Senest har Agnes fået den her t-shirt fra Mala, et rigtig lækkert mærke, synes jeg. Det er supergod kvalitet – hun har også arvet en del fra Klara, i det mærke.

20130311-112016.jpg
Den gør hende lidt vel frisk at se på, ikke? Hun er frisk. Meget. Også selv om hun er inde i en fase, hvor hun har det meget dårligt hele tiden. Ondt i maven, ondt i fødderne, ondt i bitte bitte små sår, og i navlen. Får hun for lidt opmærksomhed? Eller er det den der fase, hvor børn bare ikke vil blive store? Klara havde den også, det sidste år i børnehaven. Hun holdt fast i mig hver morgen og hendes grund var at hun “bare vil ha mig”.

Nå, men da Klara var lille købte jeg virkelig meget lækkert, dansk børnetøj over nettet. Også Mala. Og Katvig, ej sikke lej, molo, danefæ og alle de der lækre danske mærker, der stormede frem i starten af 00´erne, sammen med friværdien og opsvinget. Nu er jeg på barn nr. 2 og selv om hun jo arver en masse, så spiller krisen måske også ind? Shopper vi mindre? Det er der jo nogen der siger, og jeg ved jeg gør.

Men det er faktisk derfor jeg stadig er glad for at shoppe på nettet. Det er det eneste sted jeg kan finde ting der er sat så meget ned. Nettet og så Holstebro, er de eneste to steder jeg har været, hvor ting er sat ned med op til 80 procent.

Dette indlæg blev udgivet i Sponsoreret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Filabel – mere netshopping…

  1. Irene skriver:

    Jacadi i Århus har lige nu 70% på den gamle kollektion og 80% på deres accessories og det er i den fysiske butik – bare et tip.

    Hun er så smart og frisk, hende Agnes!

  2. Netshopping når det handler om børnetøj er bare lykken. Netop pga. tilbuddene, som du siger – og det store udvalg man kan vælte sig rundt i. Og det med at barnet har ondt alle mulige steder: Det er PRÆCIS det samme med min pige på 3-ethalvt for tiden. Jeg har så læst at i den fase af deres udvikling – ja der er de bare blevet meget mere kropsbevidste og faktisk HAR de ondt nogle af stederne – men ikke alvorligt ondt. De er en slags krop-sanse-sarte i denne periode:) – Og så følger der jo som bonus en portion dejlig opmærksomhed med fra forældrene når man siger “av – det gør ondt lige he-ar moar!” ;))

  3. Ps: Hvor ser din datter dog skøn ud på det foto!

  4. Trine skriver:

    Hende din datter er da smækker frisk på det billede…

    Jeg er på barn nr. 1 og har arvet en masse lækkert tøj til hende… Og kan da mærke på mit shoppegen hen over krisen at jeg shopper mindre end tidligere(shit??? troede aldrig det ville ske).

    For helt ærligt – de der børn er da bare skide dyre i drift!

    En anden årsag til den mindre shopping er nok også at jeg er indkøbsassistent indenfor ved tekstilbranchen og derfor ved hvad varerne koster at fremstille 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *