flyverdragter fortsat :-)

Ja, jeg vil også gerne købe en brugt (er der nogen som har en – men pæn?) Jeg har kigget på dba.dk og trendsales.dk og der er da også nogen at få, selv om de er dem der ryger først og får flest svar, kan man se.
Jeg kiggede på dem i fields i går – både på dem i bilka og på tth og på exit's egne, men jeg synes altså stadig at tth er de lækreste og også virker mest behagelige at have på for barnet. Jeg vil enormt gerne havde den chokolade brune med lyserødt for!
Nå, men jeg kigger videre. Er der for øvrigt nogen, som har erfaringer med mærket verre de terre?

Besøget hos lægen i går gik fint og gjorde ikke nær så ondt som sidst jeg fik smear-test. Måske er man blevet lidt mindre følsom? Jeg var heller ikke nær så blufærdig over at skulle ligge der med stængerne i vejret, for nu har man jo gjort det så meget. Klara blev leget med af receptionisten i mens, og lægen tjekkede også lige hendes ører igen, nu hun alligevel var med. Der er stadig væske på dem begge, så lægen syntes, at hvis snot og hoste ikke snart forsvandt så skulle vi bare gå til en ørelæge. Men det tror jeg nu vi skal gøre nu, for hun har altså hostet i 2-3 uger nu uden bedring.
Bagefter fik jeg kigget på baby vinterstøvler og tror i ikke, at de der angulus, der var på tilbud lige præcis var str. 22 og med vokseplads osv, så var det, hvad klara skulle have til vinter. De målte alting, og de støvler var perfekte. Så dem fik jeg til havl pris! Fede lilla angulus, med velro lukning.
I fields købte jeg et freoli halstørklæde sat ned med 60 % og en lille rød fiks hue/hat fra exit til en 50'er. Så nu er Klara faktisk ved at være vinterklar. Og for nu ikke at fremstå 100 % snobbet med alle mine mærkevarer, så købte jeg en fleece heldragt med fødder og vanter i bilka, til 100 kr., som var noget så lækker og praktisk, og som klara kan have på i altanbarnevognen og på den måde ikke fryse, selv om hun sparker lidt dyne af sig, når det bliver koldere. Vi har jo også brio-posen, men den skal bruges i klapvognen til vinter, så jeg er glad for den anden dragt jeg fandt.

Og så fik jeg faktisk købt noget til mig selv også. En bluse fra debenhams på udsalg og to sæt undertøj fra la senza – jeg anede ikke, de var så billige derinde! Og det er smadderpænt og sidder fint. Og alt det gamle sidder så sært på min efter-fødsel-ændrede krop.
Vel hjemme havde stoffer savnet os så meget, og så lavede vi mad og halv 8 kom s og h til kaffe. De nåede lige at skamrose en flirtende og overgearet klara i 30 min. så var ungen grydeklar. Hun faldt i søvn ved det første bryst.
Natten har været ok og morgnen så rar. Klara er så sød og glad og leger en masse selv og kommer bare og putter lidt ind i mellem. Tror hun endelig er tilbage til normal efter al den opmærksomhed hun fik på ferien 🙂

Om lidt skal vi mødes med maya, iris, kathrine og johanne og gå på legeplads. Jeg er lidt skeptisk med hensyn til vejret, men så må vi gå op til mig, når ungerne har sovet. Og ellers kan klara da få brugt sine nye gule gummistøvler og så overlækre tth regntøj (også købt til halv pris på udsalg) 🙂

Men nu må vi afsted – klara er også ved at være træt igen. I øjeblikket ligger hun på maven med en halv skive ristet brød og mosler sig ind under sofaen :-))

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.