God værkstedshumor

Nå, men så gik brandalarmen på arbejde i dag. JOw jow, det er ikke bare kaffepauser og hjemmebag ovre i det offentlige. Vi kan også DRAMA!

Egentlig var det bare en smed i fyrrummet, som satte ild til noget gummi og hurtigt slukkede det igen (så vidt jeg har hørt, men det er tredjehåndsrygter). Men alarmen var gået, og fordi vi har det lokale museum oppe oven på biblioteket, og fordi museet har noget Danefæ liggende og flyde, så skal brandbilerne rykke ud, også selv om vi ringer og siger, at det bare var en storm i et glas vand.

Nå, men det sjove er så, at mig og alle de andre krager, vi smider alt hvad vi har i hænderne og går ud for at se på brandmændene brandbilerne! Vi løb ikke ud da alarmen gik, for who cares? Men mænd i uniformer, med store røde biler! Yeah, så rykker vi! Desværre har sådan nogle brandmænd helt v i l d t meget tøj på. Slet ikke som set på film.

Hvad får man så egentlig for sin skat nu om dage, når de skal være sådan pakket ind? Jeg synes, det for dååååårligt!

Bagefter satte vi os ned igen, i god ro og orden, og spiste vores medbragte mad. Så kommer der sådan en nydelig ung mand i uniform ind i køkkenet, slår ud med armene og siger “ja, det er så mig der har reddet jer!” til sådan en flok meget afslappede damer, der nægter at flygte fra madpakkerne.

Hahahaha, det ler jeg stadig af. Det er fandme god værkstedshumor.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til God værkstedshumor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.