Hedeslag

Donnerwetter, hvor er det varmt! Hvem har fødselsdag i dag og er skyld i det her??? Nogen skal stå til regnskab. Og det kan ikke være min uskyldige Klara, for hun blev 3 i går. På den anden side… nogen gange har hun måske været slem nok til, at det kunne skabe et hede-helvede i ugevis?

Ferien gik ganske godt. Jeg fik læst bøger og er blevet meget brun, så målt på den skala er alt som den slags nu skal være. Har også sovet længe og slappet af – mest fordi mit barn forvandlede sig til en form for mormor-burre og sad fast på sin mormor, som et stykke velcro hele ugen. Mormor dit og mormor dat. Vi andre måtte fandme hverken se på hende, røre ved hende eller tale til hende, uden at hun begyndte at pive; "hvoooor miiiin mooooormoooor??????" i en anklagende tone, som om vi andre var ude på at forpeste hendes lille komplicerede tre-årige tilværelse til evig tid. Pænt belastende for alle, i længden. Hun fik også feber igen igen og klagede over sin tand. Må være verdens langsommeste kindtand. Få dog brudt igennem already – det er vel det, den er der for???

Nå, men efter en fødselsdagsang fredag formiddag, som Klara ignorerede fordi andre end mormor sang med på den, kørte stoffer og jeg tilbage til København, uden katte og uden barn. Alle forpligtelser var dermed efterladt på sydfyn og vi tog glade og fro til grande fest fredag aften. Wow. Total fed fest. Slog handel af med ham den anden, så han kørte hjem og jeg drak drinks. Havde morsom og snakkesaglig bordherre (tak til jens fra odense!), fik god mad fra buffet, gratis drinks ad libitum og derefter et pragtfuldt dansegulv. Det hænger måske sammen med (og måske ikke, måske er det bare min fordom), at den ene af aftenens 30 årige fødselarer er bøsse og havde inviteret alle sine bøssevenner. Mænd der danser. Godt og uden at være overdrevent fulde. Jeg blev simpelthen homodanset. Med obskøne underlivsbevægelser og det hele. Er ved nærmere eftertanke aldrig blevet taget så meget på måsen før. Under dans altså. Overvejede om det var en hetero under cover, som benyttede sig af lejligheden, men tror det ikke.

Var hjemme da det blev lyst og fuglene sang, og overvejede straks at se sex and the city, som vi havde savnet hele ugen. Havde i stedet sex in the city og sov til kl. 10.

Har købt ind til og planlagt amputeret minifødselsdag for familien i morgen. Måtte aflyse stor 3 års ramashang pga truende regn. 

Nå, mere om det. Vi skal lige nå at se en masse tømmermands sex and the city, inden arvingen returnerer til casa amager.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Hedeslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.