Hjem – ud – hjem

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte, men jeg vil gerne skrive en masse ned. Jeg er lige kommet hjem fra roadtrippen. Og mit hoved er fuldt af tanker og oplevelser og følelser.


For det første var det en stor succes. Alt det man kunne frygte, ved at møde et nyt menneske og tilbringe to dage tæt sammen, skete ikke. Jeg blev først og fremmest ikke øksemyrdet, og det er jo en fed start. Dernæst, var Villads der hvor han havde sagt han ville være, på den tid, hvor vi havde aftalt. Også godt. Og så gik der ca. 30 sekunder, inden det føltes som om, vi var skabt til at sidde i en bil og knævre. Villads er et ualmindeligt sympatisk menneske og de her to dage gik endnu bedre, end jeg overhovedet havde turdet forestille mig.

Vi snakkede om alt muligt. Selvfølgelig om litteratur, både skøn – og fag. Men også om os selv og hinanden, om vores venner og familier og kærester og ekskærester. Om barndommen og fremtiden, om begejstring og ildsjæle, håb og ønsker og job og ikke job.

Så nåede vi til Rømø og plukkede østers. Og så tog vi videre nord på, så en masse der begejstrede os – stære i en mini sort sol, hede og marsk, Perlen og pomfritter, Vesterhavet og mere vesterhav. Vi nåede til Country Town, der startede det hele. Vi spiste æblekage på kanten ved Bovbjerg Fyr og vi fandt frem til der, hvor Villads´ forældre en gang har haft en restaurant. Vi droppede Skagen til fordel for Fur, men Fur var lukket om mandagen. Så var vi i Skive og gik på biblioteket.

Blev Villads så omvendt? Er han vild med skønlitteratur efter to dage i en bil med mig? Det vil jo vise sig – jeg har lige ca. 14 timers optagelse at lytte igennem og klippe i, før noget af det forhåbentlig giver mening.

Men oplevelsen har været helt forrygende. Jeg har det som om Villads har givet mig en gave, eller vi har givet hinanden en gave og lige nu, hvor han ligger forrest i min hukommelse, er han min bedste ven. Jeg ved ikke om jeg har det med at overinvolvere mig i folk jeg godt kan lide … sandsynligvis. Men hvor er det dog betryggende, at der findes mennesker der er så begejstrede og positivt indstillede, og hvor er det fedt at det kan ske at jeg møder dem. Jeg er ikke færdig med at sige ja til ting. Belønningerne er alle bekymringerne værd.

Dette indlæg blev udgivet i Fiktion, Hverdagsliv og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Hjem – ud – hjem

  1. SigneB skriver:

    Fordi jeg valgte at kommentere uden briller, havnede min kommentar under den forkerte blogpost… Nu har jeg taget brillerne på, for du skal altså have den det rigtige sted: Sikke et fint og modigt eventyr!

  2. Kim skriver:

    Jeg elsker jeres roadtrip! Har nydt at følge med.
    Hvor skal I hen næste gang?

  3. Sanne skriver:

    Han ligner da en ualmindelig sød fyr! Fortsættelse følger … Eller?

  4. Anne Christine skriver:

    Hurra for at du ikke blev øksemyrdet! Jeg glæder mig til at høre mere om jeres oplevelser! #QuestForFictionlove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *