Ikke inden 18

Hvis nu man var Brite med stort b, så undlod man at starte med sine gin-tonics inden 18, ikke? For ligesom at holde på formerne.

Men jeg har masser af former, og de holder tilsyneladende sig selv ganske godt, og hvis jeg skal gøre noget aktivt for at holde på dem oven i, så skal jeg give los før 18.

Og det gør jeg så. Jeg indtager nu sukker før 18. Faktisk før 12, som ellers var min grænse. Kl. er 10.51 og jeg sidder på arbejde og spiser after eight kugler og drikker faxe kondi.

Så er det sagt. Hele den grimme sandhed, ud i det åbne.

Men jeg er så træt. Utroligt træt. Og når jeg sådan giver mig selv lov til at tænke nærmere over, hvorfor, så er det egentlig ikke så mærkeligt. På en god nat, får jeg 4 timers søvn i streg. Og sådan har det været i 1,5 år nu. Der er heldigvis langt flest af de gode nætter, men 4 timer er stadig ikke meget.

Agnes falder i søvn omkring 19-19.30, og når der ikke er noget der plager hende (snot, tænder, hjernens udvikling, livet generelt) så sover hun igennem fra 19 til 04. Men jeg er jo en frihedselskende lystbetonet idiot, så jeg går ikke i seng kl. 20. Jeg skal da liiiige… sidde lidt foran fjerneren, snakke med min kærst´, sy nogle liberty kugler, sy en patchwork bold til baby der kommer på besøg i dag, stene lidt på nettet (jeg læser alle jeres blogs, men jeg får altså ikke kommenteret. Undskyld. Og nej, DFO, det er ikke en smart ide med to opvaskemaskiner!) Nå, men jeg skal bare være mig, alene, i nogle timer.

Og før man ved af det, er kl. midnat og jeg vælter i seng. Og ligger vågen lidt og ommøblerer inde i hovedet. Indretter nyt børneværelse, bekymrer mig om økonomien, tænker lidt på pigen der døde i bilen, planlægger hvad vi skal have til aftensmad i morgen, beslutter at begynde at løbe – i morgen – tænker at jeg skal have ringet til Anna/Maria/Marie/Malene/Maya/Katrine/Caroline/Mette/Anders/indsæt selv dit eget navn, hvis du synes, jeg burde ringe til dig. Og jeg beslutter at gøre alt det – i morgen. For nu er det jo midnat og alt for sent.

Så falder jeg i søvn, og så vågner jeg straks efter igen og hvis det er lyst nok, så får Agnes lov til at morgenbabse, for jeg er slet ikke frisk nok til at nægte nogen noget. Så mosler Agnes rundt indtil 6.30, hvor vi lytter til Stoffers vækkeur der ringer i 10 min. inden han vågner og slukker det. Så står han op, med Agnes, og jeg ruller om på maven, med armene ud til begge sider og fylder hele sengen i en form for bevidstløs turbosøvn, der kan vare alt mellem 5 og 20 minutter, afhængigt af om jeg er nødt til at stå op og tage bad eller ej.

Så tager jeg på arbejde og smiler og henter, så hjem, så mad, så godnat. Så forfra. Om og om igen.

Så derfor, vil jeg sy 20.000 libertykugler om md. og gå hjemme og sove til middag. Eller noget andet. Bare de dog indførte efterløn for 33 årige. Eller barselsorlov indtil dit barn sover fra 20-08, lige meget hvor mange år det så end tager. Eller systemet med Aflastningspartneren. Jeg skal have taget patent på det og sat det i gang. Der er mere brug for det end nogensinde!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Ikke inden 18

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.