Dejligt at få sin søster hjem!
Dejligt at se hende efter 6 mdr. Ude i lufthavnen kunne hun slet ikke få fingrene fra maven, men det må også være noget sært at efterlade en normal søster og så komme hjem og finde en mindre hval i stedet.
Dårlig nok var hun kommet indenfor døren, før hun begyndte at pakke gaver ud. Og lad det bare være sagt: det er muligt at købe en hele del på 6 mdr. i så billigt et shoppingland som Guatemala.
Hun har købt så mange fine små kjoler, i flotte farver og vævede stoffer, så vi må virkelig håbe at scanningen viste rigtigt og at bebsen er en pige. Det bliver i hvert fald en temlig spraglet og indianer agtig baby.
Så berettede hun også glad, at hun har besluttet at hendes dåbsgave til bebsen skal være en rejseopsparing. Hun vil åbne en konto i barnets navn og så sætte nogen penge ind på den hver måned. Fint nok, sagde jeg så. Der skal bare være den klausul, at bebs først kan hæve pengene når hun fylder 30 og at rejsen ikke må gå til et land uden for Europa…
Det var selvfølgelig sagt i sjov, men jeg kunne faktisk godt mærke de der pylre følelser røre på sig. Min lille unge skal i hvert fald ikke ud at rejse alene og så langt væk i så lang tid. Hun skal blive hjemme ved sin mor og hygge sig og blive passet godt på.
For barnets skyld må vi håbe, at hun bliver ligeså stædig som sin mor (og far), for ellers ender hun da med at bo hjemme til hun er 50.
Jeg ved allerede nu, at jeg får svært ved at give slip. Jeg kan få koldsved og panikangst bare ved tanken om, at om 2 mdr. er hun ikke inden i mig mere! Så ved jeg jo aldrig, hvor jeg har hende!! Og andre folk vil røre ved hende og holde hende og sige ting til hende. Og engang vil nogen genere hende og såre hende og drille hende! Det går da slet ikke!
Det er bedre, hun bliver hos mig 🙂
Jeg kom lige til at tænke på, at alle de kommentarer jeg får nu, om maven o.s.v., de vil måske blive møntet på barnet, når hun kommer ud? Vil folk så også komme med deres latterlige personlige betragtninger om, hvordan hun ser ud, opfører sig, udvikler sig o.s.v. Dem der siger til mig nu 'hvor er du stor', 'er der to derinde?' o.s.v.
De kunne så finde på at kommentere mit barn. MIT barn. Det skal de fandme ikke! Alle de bidske svar jeg holder tilbage nu, for at bevare den gode stemning, de vil vælte ud hvis folk siger det mindste om mit lille mirakel. Det skal nok blive rigtig hyggeligt til familiefesterne 🙂
Julie, 29+6