Der var engang en lille dreng. Han kunne godt tænke sig et lille sødt kæledyr, som var helt harmløst. Så en dag fandt han en lille nuttet og blød kanin, som han med det samme ønskede sig mere end noget andet i hele verden. Han tog den med hjem og var sammen med den hele dagen og nussede den bag ørerne og gav den gulerødder og mælkebøtter og lod den rende rundt overalt på sit værelse. Kaninen var godt tilfreds, for den havde længe ønsket sig en som kunne passe på den og tage sig godt af den.
Men tiden gik, og pludselig en dag syntes drengen, at den der kanin var til mere besvær end fornøjelse. Han skulle altid hjem og fodre den og skifte tis-aviser i bunden af buret, selv om han måske hellere ville have spillet fodbold 4 dage i træk og spist på macD hver dag. Han opdagede også, at kaninen havde skarpe tænder og ikke altid gad finde sig i alting. Den var ikke så ukompliceret, som han i sin første lykkerus troede, og den var slet ikke så harmløs og nem og glad hele tiden.
Drengen havde knuselsket sin kanin, men nu gad han ikke rigtig passe den mere. Han gad ikke finde særlige mælkebøtter til den, på vej hjem fra skole, og han gad ikke lade den rende rundt i hele huset og lege med den, og han gad heller ikke rigtig ae den eller klø den bag ørerne mere. Og jo mere drengen ignorerede sin kanin, jo mere sur blev kaninen og sådan gik det så.
Og dér sidder kaninen så nu. Fanget i en fælde og kan ikke bare stikke af fra sit bur, for kaninen elsker drengen og kan ikke rigtig forestille sig noget liv uden ham… hvem skal så komme med gulerødder?? Og kaninen troede, at når man påtog sig et ansvar, så holdt man ved det, også selv om det ikke bare var lutter lagkage hele tiden. Derudover havde kaninen også fået en unge, så den kunne ikke bare gå tilbage til sit gamle frie liv.
vh en frustreret gnaver
Har den nuttede lille kanin prøvet at tilbyde sine lækre gulerødder til drengen og kløet ham bag ørene, når han nu ikke selv kommer i gang med det?
Nogle gange kan man helt bims i hovedet af at vente på, at andre fatter, at de skal gøre tingene anderledes, og så kan det nogle gange ruske lidt op i det selv at gøre noget anderledes.
God ide i øvrigt med at afsætte planlagt voksentid! Og så har drenge jo altså lovet at snakke med en autoriseret dyrepasser!
KH
Karin
Øv Julie…. 🙁 Sender dig lige et kæmpe stort knus og et varmt kram, for jeg tror, du trænger det mere end noget andet…Måske ikke lige fra mig, men så fra den gode gamle Stoffer…Men du får det i hvert fald fra mig af…
Sikke en krise I befinder jer i. Har også læst dit indlæg på ND. Det er SÅ svært, at det er svært at sætte ord på. Har selv lige været igennem en af slagsen, blot med den bevisthed fra begges side, at vi stadig elsker hinanden, men vi har nogle kæmpe problemer som der skal arbejdes med, for at vi kan fungere sammen optimalt…
I forbindelse med min sygdom, (spiseforstyrrelse), er Martin med i terapien et par gange eller tre om måneden, og vi har eddermame godt af det!!! Kan kun anbefale jer det, og tage modet til jer, og kæmpe for det! Også med terapi til hjælp. Det er så sundt, at høre fra andre, hvor det er man går galt i byen overfor hinanden, men også lære at tale bedre, og mere med hinanden.
Det er sindsygt hårdt arbejde, men jeg tror på, at det lønner sig i sidste ende. I hvert fald kan man ikke bagefter sige, at man ikke forsøgte, at gøre noget.
Vi prøver på at få indført et par timer, et par gange hver uge, der er sat af til OS. Om så vi skal snakke seriøst, om hvad der rør sig i os. Vores ønsker, drømme, og høre hinandens meninger om det, eller det drejer sig om vores syn på opvask, støvsugning mv., og hvornår vi hver især synes at det er for meget/lidt. Eller tiden bliver brugt til lagengymnastik, ja det er ikke så vigtigt. Det vigtige er at det er VORES tid, der bliver brugt på OS.
Måske det var noget for jer også. Vi er i hvert fald blevet det anbefaldet, og forsøger at gøre det til en fast regel.
Men selvfølgelig er det ikke sikkert at du/I kan bruge det her til noget, men jeg håber, at I vil gøre en indsats for hinanden…
Knus Kirsten
Pyh det blev langt!!!Kunne have skrevet meget mere. Men skriv gerne mail, hvis du har brug for snak.
STORT knus
Kristina
Kan Karl Mar mon bruges til kaniner???
Jeg føler med dig og håber I finder vej igennem den sure tid – sig til hvis jeg kan gøre noget/sige noget/være noget!
Knus