Jeg hader håndbold

Jeg har altid hadet håndbold, også længe før det blev populært og moderne. Utallige er de traumer, der er blevet mig påført af opvæksten i GOG-land.

Nå, men hvis jeg hadede håndbold før, så ved jeg slet ikke hvilke ord jeg skal benytte, for at beskrive de følelser jeg sidder med lige nu.

Hvordan? HVORDAN kan man aflyse Krøniken? KRØNIKEN! For håndbold?? For HÅNDBOLD!!!! Der skal da afbrændes nogle DR-flag eller noget. Det er UACEPTABELT! Og så netop, som jeg kommer tilbage, efter at have styrtet i kiosken, for "…lige at hente lidt godt til Krøniken", mens min søster læste godnat historie for Klara. Og så kommer jeg tilbage til det her?? Som er: ingenting. Jeg er chokeret. Jeg er forvirret. Det kan da ikke passe? Er der overhovedet nogen, som gider SE det der håndbold?? Jeg mener – det er en flok tudegrimme, svedige mennesker, der storker rundt efter den samme bold i et for mig uvist antal minutter, mens de råber og skriger ad hinanden – det er da overhovedet ikke noget særligt? Det lyder som hverdagen nede i Klaras vuggestue. Hvorfor skulle jeg ønske at ville se det på tv?

Og noget helt andet – har I også lagt mærke til, hvordan det ofte er sådan at folk der er virkelig virkelig stædige, nærmest er lidt stolte af det. Aii, jeg er bare stædig som et æsel, siger de, med sådan et skævt smil, og lader skinne tydeligt igennem, at det har de det sq egentlig meget godt med, og de er også så stædige, at de i hvert fald ikke hverken kan eller vil, arbejde med at ændre deres mindre flaterende sider. Johh, venner, det kan da have sin fordel at man er i stand til at holde på sit, og kæmpe for sin sag. Men det er altså ikke altid nogen kompliment, hvis folk kalder dig stædig. Du kan rent faktisk også være i gang med at gøre dit eget liv rigtig meget sværere for dig selv. Men det er du for stædig til at indse… Det var bare noget der slog mig lige før.

Har købt SØDESTE lille børne slagbænk med tilhørende bord, på lokalt loppemarked i dag. Total Bulderbystemning. Nu skal den her lejlighed nemlig være rarere. Jeg har stoppet det der med at vente på mit hus. Jeg er jo HER, nu, ikke? Og jeg vil godt have det dejligt MENS jeg venter på huset. Det var PH lampen der fik mig til at indse det. Jeg VIDSTE det godt, med mit hovede, men mit stædige hjerte havde ikke rigtig taget det til sig.

Så nu vil jeg have stue og sovesofa i stuen, og børne/lege værelse i det lille rum. Så kan vi bo her længe endnu. Skal bare have overbevist stoffer om at åbne lidt mere for opsparingskontoen, så vi kan få vaskemaskine og sovesofa.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Kommentarer til Jeg hader håndbold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.