Julehilsen

Ikke så meget til dem på Grønland eller søen, men mere til de trofaste læsere.

JO, der er kommet bedre pc og mere indernet på fyn, så mon ikke jeg kan snige mig væk og blogge en aften eller to. Der skal jo nok blive noget at skrive om.

Jeg ville have skrevet sådan et "sådan er min jul" indlæg, men let's face it – det er ikke længere min jul. Det er Klaras. Og jeg aner endnu ikke, hvordan hendes jul bliver. Men jeg tror roligt vi kan regne med, at det bliver en kold tyrker for hende i januar, når der ikke er flere pakker. Har muligvis gjort både hende og mig selv en bjørnetjeneste med den der pakkekalender.

Vi tager afsted fra 4. salen så tidligt som muligt i morgen, og håber på at undgå voldsomme køer ved broen. Voldsomme køer. Får mentalt billede af sortbrogede malkekøer iført læderveste og solbriller, der hærger langs bilkøerne og smadrer forruder med deres klove. Burde måske bare gå i seng.

Men hey – specialekæresten vil se film! Gad vide om han har læst blog, den kloge mand??

God jul og godt nytår. Vi ses nok på fyn.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Julehilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.