SÅ!

Jeg sagde det jo, gjorde jeg ikke? Giv og du skal få, brug og du har. Var helt nede pga alt det her juleshopping, men modtog så i går årets bedste julekort fra min gudfar. Sorry Venner I Glostrup, men jeres søde Nisse-Alberte pynter mere på mit køleskab, hvor gudfars julekort er af den slags der pynter på bankkontoen, så hans vinder. Thank God for christmas miracles!

Har også modtaget semi-positivt svar fra det ene af de blade jeg sendte noget skrevent materiale til. De vil gerne have lov til at vende tilbage til mig i det nye år. Bevares, de er mere end velkomne. Alt hvad der ikke er et direkte afslag er mere end velkomment.

Hvilket så ikke gælder det brev jeg fik fra et forlag inde i byen i dag, med et afslag på et job jeg havde søgt. Skidt, fordi det var et virkelig fedt job, som jeg ville være god til. Godt nok, fordi jeg jo gerne vil flytte ud af den her by.

Så har jeg kun tre jobansøgninger ude at svæve her op til jul, og jeg synes egentlig det er dårlig firmapolitik ikke at svare folk før højtiden. Alle tre er ansøgninger der kan bringe mig ud af byen og tillade mig at købe hus i det nye år. Så skal jeg sidde der ovre på Fyn og spekulere på, om der er kommet noget spændende med posten, eller ej. Oven i alle mine andre bekymringer omkring hvem der får mandlen (og det er ikke mig, for jeg kan ikke lide risalamande) og om mine katte nu stikker af ud af en tilfældig åben dør. Håber egentlig lidt at de gør det… vil i hvert fald ikke være den, som er mest hysterisk med at holde dørene lukkede…

Har fået købt alle julegaver, plus lidt ekstra til pakkespil og til Klara. Er pænt stolt af mig selv på det punkt. Fik dem pakket ind i går aftes mens jeg så Kindergarten Cop i tv – havde fuldstændig glemt hvor himmelråbende ringe en skuespiller ham arnold swchwarzezenaggie… schwuwazegail … scwazenegie … ham der guvernøren, all right, han er.

Skal på arbejde i eftermiddag/aften og giiiider ikke. Ville hellere køre til fyn i aften, end i morgen formiddag. Fra sådan et mor-agtigt synspunkt, så er det også rigtig fint kørevejr i dag. Men jeg skal jo, og så kan jeg da trøste mig med, at jeg gerne må drikke ½ l. cola på arbejde – det er en del af min kur, remember? – og måske kan jeg blogge helt vanvittigt, som en slags kompensation for alle de indlæg jeg ikke får skrevet den næste uges tid. Kan næppe forestille mig, at jeg får særlig travlt. Er bare ikke ret mange børn der går på biblo d. 22.12. om aftenen. De er hjemme og hygge og se kalender-tv og pakke gaver ind og spise risengrød. Suk, de er heldige.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til SÅ!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.