Katastrofe film

Fint nok, så gik jorden ikke under i dag alligevel. Så må vi vente og se, hvad der sker til oktober. Synes det er fint nok, at de har udsat det til et par dage efter at børnepengene er gået ind – så kan man da lige nå at fyre dem af på en sidste-udkald-panik-før-lukketid indkøbsrus i Magasin. Eller Illum…. kan efterhånden bedre lide Illum. Det er blevet så dejligt roligt.

Jeg er jo lidt af en sucker for en dårlig katastrofefilm, og i anledningen af dommedags stemningen i dag, vil jeg gerne lave et katalog over film om emnet. Det skal helst være så udtømmende som muligt, så alle læsere må meget gerne byde ind med titler jeg ikke kender/husker. Og jeg vil gerne have listen annoteret, så hvis I kender en film, jeg ikke kender, må I lige smide en lille beskrivelse sammen med titlen. Det bliver ikke en alfabetisk liste. Det skal være naturkatastrofer, eller fjendtlige invasioner, helst noget hvor hele planeten er på spil. Ikke bare sådan noget med 4 mennesker fanget i en båd med bunden i vejret. Større end det. KATastrofer!

  • Cloverfield: En hyggelig fest for at fejre Robs afrejse til et fedt job i Japan afbrydes pludseligt, da jorden i New York begynder at ryste. Forvirrede og bange styrter folk op på taget af bygningen, hvor de ser en ildkugle fare gennem luften. Så rystes bygningen igen, strømmen går, panikken bryder ud. Hud har fået til opgave at lave en videooptagelse som en farvelgave til Rob, og han lægger ikke kameraet. På den måde får vi et øjebliksbillede af, hvordan panikken breder sig, når husene rystes og gaderne fyldes af støvskyer, når skyskrabere synker i grus. Hud følger en lille gruppe på flugten, men da Rob over mobilen får fat i sin elskede Beth og hører, at hun ligger fastklemt i et af de sammenstyrtede huse, ændrer han retning. Mod bedre vidende går han mod centrum af Manhattan, hvor noget stort og dødbringende er på spil. Og mod al sund fornuft går Hud og et par af vennerne samme vej. Uhh!
  • Independence Day: Den engelske forfatter H.G. Wells har ikke levet forgæves. Hans over 100 år gamle sci-fi roman Klodernes Kamp har tydeligvis dannet forbillede for denne opdaterede filmudgave, instrueret af Roland Emmerich. Verden står over for en trussel fra det ydre rum i form af en hær af gigantiske rumskibe fyldt med væmmelige, gopleagtige aliens, der bestemt ikke har gode hensigter. Will Smith og Jeff Goldblum er to barske gutter, der står klar til at tage den ulige kamp op. Og det gør de godt, hvis du spørger mig.
  • War of the worlds: Filmen er endnu en moderne fortolkning af H.G. Wells’ klassiske science fiction-roman, der omhandler en fantastisk kamp for selve menneskehedens overlevelse, set gennem en ganske almindelig families optik. Ray Ferrier (Tom Cruise) må flygte for at redde sig selv og sin familie fra en skræmmende hær af trebenede rumvæsener, der udsletter alt på deres vej. War of the Worlds er et actionspækket eventyr, der nærmest eksploderer med spektakulære specialeffekter! Men for mig bliver filmen noget ødelagt af ret dårligt skuespil og en meget irriterende hysterisk pige, der skriger hele filmen igennem. Ja, du er nok kun 10 år, men hold dog kæft, så de der rumvæsener ikke kan finde dig!!
  • Vulcano: Los Angeles. Hjemsted for de rige og berømte. Hele verdens underholdnings-hovedstad. Englenes by. Men underneden rumler et skoldhedt helvede – nu er det klar til at bryde ud. En sprække i jordens skorpe åbner for en altødelæggende kraft. En endeløs strøm af hvidglødende lava bliver til en flod af uundgåelig død, der nu begynder at strømme gennem verdens tættest trafikerede gader mens ildkuglerne regner ned fra oven. For byens katastrofechef er det hans værste mareridt, der er blevet til virkelighed. Han har ikke set det værste endnu! Med bl.a. Anne Heche, Tommy Lee Jones og John Corbett.
  • The day after tomorrowKlimatologen Jack Hall´s research peger på, at den globale opvarmning kan udløse en pludselig og katastrofal ændring af Jordens klima. De iskerner, som han har boret ud af Antarktis beviser, at det er sket før, for ti tusinde år siden. Og nu advarer han myndighederne om, at det kan ske igen, hvis de ikke griber hurtigt ind. Men hans advarsel kommer for sent. (naturligvis, ellers var der jo ikke nogen film…) Dernæst følger en række stadigt alvorligere vejrkatastrofer rundt omkring på kloden: hagl på størrelse med grapefrugter hamrer ned over Tokyo; orkaner af hidtil usete vindstyrker hærger Hawaii; der falder sne i New Delhi, og så pisker en række alt ødelæggende tornadoer igennem Los Angeles. Snefri fra skole? Det tror jeg nok!
  • Armargeddon: En tidlig morgen forsvinder rumfartøjet Atlantis fra NASA´s skærme, og nogle få timer senere falder en meteorregn over jorden. Men det er desværre kun begyndelsen. Med en hastighed på 35.000 km/t er en gigantisk asteroide på størrelse med Texas på vej mod jorden. Rammer den, vil det betyde jordens undergang. Med bl.a. Bruce Willis, Liv Tyler, ben Affleck og Billy Bob Thornton.
  • The Core: Golden Gate broen styrter sammen. Pacemakeripatienter falder døde om, ingen ved hvorfor. Fuglene mister deres stedsans. Årsagen skal findes i jordens indre – kernen er holdt op med at rotere! Det har den skræmmende konsekvens, at det magnetiske felt, som jorden er omgivet af, er ved at gå i opløsning. Et hemmeligt sted i Utah arbejder en gruppe videnskabsfolk med tiden som deres værste fjende. De får kun 3 måneder til at bygge et fartøj, der skal kunne rejse ind til jordens kerne med en atombombe, som skal genstarte kernens rotation. Som astronauter- nu terranauter- er det den kvindelige Major Beck Childs (Hilary Swank), der skal styre besætningen sikkert ind til jordens kerne og tilbage igen.
  • Deep Impact: Hvad vil du gøre, hvis du vidste, at en gigantisk komet om få dage vil ramme jorden og hele menneskeheden blive udslettet?? Nedtællingen til dommedag er i gang i dette altødelæggende overraskende brag af en filmoplevelse. Mimi Leder intruerer en række stjerneskuespillere som Robert Duvall, Tea Leoni, Elijah Wood, Vanessa Redgrave, Maximilian Schell og Morgan Freeman.
  • Supernova: En astrofysiker har opdaget, at verdens undergang er nært forestående. Solen vil snart eksplodere og Jorden vil gå under. Mens et hold af forskere kæmper mod tiden for at forhindre, at hans dommedagsprofeti skal gå i opfyldelse, forvandles verden til et sandt inferno. Med bl.a. Luke Perry og Tia Carrere.
  • Twister: Huse bliver flået i tusinde stykker. En brølende k
    o kommer flyvende gennem luften. Traktorer falder som regndråber. En 8 tons tankvogn bliver en flyvende bombe. En kilometer bred og 300 km i timen hurtigløbende naturkraft af total og fuldstændig ødelæggelse kommer imod dig.Twister er på vej til dit hjem. Helen Hunt og Bill Paxton spiller to videnskabsfolk, der forfølger den mest destruktive naturkraft, der har hærget gennem Amerikas Midvesten i 50 år. Ved at udsætte en beholder fuld af små sensorer umiddelbart foran skypumperne, håber tonadojægerne at de bliver suget op, så man kan kortlægge skypumpernes anatomi. Men for at få placeret beholderen rigtigt, bliver de to tornadojægere nødt til at komme helt tæt på, så tæt at de næsten kan røre ved deres gigantiske og lumske modstandere.
  • Outbreak: Indbyggerne i den lille californske by, Ceder Creek, bliver syge unden varsel. Ramt af en virus, som er mere smitsom og dødelig end pest. I et hæsblæsende kapløb med tiden – og hans overordnede i militæret – kæmper Dr. Sam Daniels for at finde smittebæren – og modgiften. Med bl.a. Morgan Freeman, Dustin Hoffman og Rene Russo.
  • Dante´s Peak: I den fredsomlige by Dante´s Peak frygter ingen af indbyggerne at den store vulkan, som ligger tæt på byen, skal gå i udbrud. Videnskabsmanden Harry Dalton, som er på besøg i den smukke by, kan dog mærke, at noget er galt. Helt galt. Kommunekontoret nægter at hjælpe – en redningsaktion er for omkostningsfuld, siger de. Ingen lytter dog mere til Harry Dalton end den kvindelige borgmester, men snart får de dog meget andet at lytte efter – lyden af eksploderende lava! I rollen som manden der kæmper mod naturen og de forstokkede kommunalpolitikere, ses Pierce Brosnan. Den kvindelige borgmester, Rachel Wando, spilles af Linda Hamilton.
  • Sunshine: Solen er ved at dø og sker det, vil det selvsagt få katastrofale konsekvenser for jorden og menneskeheden. Det største rumskib der nogensinde er blevet bygget, ICARUS II, bliver derfor sendt ud i rummet med en enorm atom nyttelast ombord, hvis formål er at gendanne de dele af solen, der allerede er gået ud. Ombord på rumskibet er en besætning bestående af otte astronauter. De kommer alle til at stå ansigt til ansigt med deres værste frygt.Sandsynligheden for at missionen lykkes synes mere og mere usandsynlig som de langsomt nærmer sig den frygtindgydende og overvældende kraft fra universets største og mest imponerende enkelte objekt – solen!
  • Mars Attacks: Jack Nicholson (i en dobbeltrolle). Glenn Close, Annette Bening, Pierce Brosnan, Danny DeVito og mange flere! De onde grønne væsner fra den vrede røde planet invaderer Jorden. De har våben, der fryser en til is på stedet og enorme slimede hjerner, og de er sure! USA’s lovgivende forsamling bliver løbet over ende (bare rolig, vi har stadig 2 ud af 3 regeringsorganer, der arbejder for os, og det er ikke dårligt!) og Jorden slår igen med et helt uventet våben. Tag den, marsmænd!
  • I am Legend: Videnskabsmanden Robert Neville er helt alene i storbyen efter at en dødbringende virus har udslettet resten af New Yorks befolkning. Han prøver desperat at komme i kontakt med andre overlevende ved hjælp af sin radio, men der er tilsyneladende ikke andre. I hvert fald ikke om dagen. Men om natten kommer de inficerede mutanter frem. Og de holder øje med Neville. Et stort minus ved filmen er, at den slutter for tidligt. Jeg vil meget gerne vide, hvad der videre sker.
  • The Stand/Opgøret: Stephen Kings storslåede serie er en undergangsvision, hvor de få overlevende efter en verdensomspændende epidemi må vælge side i den ultimative kamp mellem det gode og det onde – en kamp om selve menneskehedens skæbne. Mens tilhængerne af den dæmoniske Randall Flagg vil genopbygge verden i hans dystre ånd, drager fire modige mennesker ud på en heroisk mission mod Flagg og hans håndlangere. De har alle odds imod sig, da de sætter deres eget liv og hele verden på spil i et sidste, desperat forsøg på at bekæmpe ondskaben. Med på rollelisten i denne serie, der er skrevet af Stephen King baseret på hans meget roste bestsellerroman, er stjerneskuespillere som Gary Sinise, Molly Ringwald og Rob Lowe.
  • Children of Men : Jordens befolkning er ikke længere i stand til at formere sig. Verdens yngste borger, Baby Diego, er lige død i en alder af 18 år, og menneskeheden må se i øjnene, at den er ved at uddø. Bureaukraten Theo har mistet troen på fremtiden, men da menneskehedens sidste håb, en gravid kvinde, pludselig dukker op, beslutter han sig for at hjælpe. Men også andre er interesserede i at få fat i pigen, og Theo kaster sig ud i en nervepirrende flugt for at bringe hende i sikkerhed. Med bl.a. Clive Owen, Michael Caine og Julianne Moore.
  • 28 days later: Da en gruppe dyreværnsaktivister befrier en flok chimpanser fra et britisk laboratorium, spredes samtidig et meget farligt virus. Alle mennesker og dyr der bliver smittet, kommer i en permanent blodrus. Da Jim 28 dage senere vågner op på et hospital, ligger London i ruiner. Sammen med en lille gruppe, der også har undgået viruset, forsøger han at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr, og det bliver alt andet end en fredelig tur.
  • Planet of the Apes: Kaptajn Leo Davidson (Mark Wahlberg) fra en videnskabelig rumstation, bliver opslugt af en mystisk elektromagnetisk tidslomme og strander flere tusinde år ude i fremtiden på en planet, der på mange måder minder om Jorden – bortset fra, at her er det menneskeaber, der er civilisationens herskere, mens menneskene er deres slaver. Snart befinder han sig i åben konflikt med abernes grusomme leder, general Thade (Tim Roth) og han hjælpes i sin kamp af den kloge og “humane” chimpanse Ari (Helena Bonham Carter) der arbejder for fredelig sameksistens mellem aber og mennesker. Deres eneste udvej er flugt, og de ender i “Det forbudte område” – hvor abecivilisationens mytologi har sit udspring, og hvor Leo Davidson finder svaret på den tilsyneladende uløselige konflikt mellem aber og mennesker – og på hvordan det hele begyndte.
  • Det tårnhøje helvede: Gigantisk spændingsfilm om skæbner i en brændende skyskraber. Steve McQueen og Paul Newman som flammekrigens helte. Helikoptere og sprængte vandtanke som våben mod ilden. Her har Irwin Allen skildret det flammende helvede, der opstår i verdens højeste skyskraber, da der udbryder brand under indvielsesfesten på grund af uforsvarlige el-installationer. Gammel ja, men en klassiker.
  • S.O.S. Poseidon kalder: Nytårsaften rammes luksuslineren S/S Poseidon med 1400 festklædte gæster ombord af en 30 meter høj bølge, forårsaget af et undervands-vulkanudbrud. Katastrofen bliver total da skibet med skræmmende kraft vendes rundt og bliver liggende på overfladen med bunden opad. En lille gruppe overlevende beslutter sig til at følge prædikanten Frank Scott (Gene Hackman) op gennem skibet til maskinrummet, hvor de håber på at finde en vej ud. Det er nogle meget forskellige mennesker, der udelukkende holder sammen på grund af de desperate omstændigheder; og redningsforsøget udvikler sig snart til en mareridtsagtig kamp for at overleve. Filmen blev i 1973 nomineret til hele 9 Oscars.
  • The Perfect Storm: Captain Billy Tyne og Bobby Shatford anbringes af skæbnen på den gode fiskerbåd Andrea Gail i den værste storm i mands minde, oktober 1991. Mandskabet, der består af ganske almindelige mennesker med ganske almindelige liv, kastes hovedkulds ud i så ekstreme vejrforhold, at potentielle helte reduceres til klynkende tabere og svage mænd finder utrolig styrke i viljen til overlevelse. Med bl.a. Mark Wahlberg og George
    Clooney.
  • Waterworld: Et sted ude i fremtiden hvor jorden er dækket af vand, kæmper menneskeheden for at overleve på forfaldne både og “atoller” – flydende byer bygget af vragraster. Men drømmen om landjorden lever stadig. Nogle få klynger sig til legenden om et mystisk sted kaldet “Det Tørre Land”. Ifølge rygtet gemmer en lille pige ved navn Enola på nøglen, der kan løse gåden om dette sagnomspundne sted. En gruppe pirater, under ledelse af den bizarre krigerpræst The Deacon er også på jagt efter”Det Tørre Land”. Derfor angriber de “atollen”, hvor Enola og hendes stedmor Helen bor. Mariner (Kevin Costner), en mystisk og ensom eventyrer, bliver fanget midt i kampen, og redder pigen og hendes stedmor. Det er først senere, at han opdager Enola´s forunderlige hemmelighed – en hemmelighed, der forandrer hele menneskehedens skæbne.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

41 Kommentarer til Katastrofe film

  1. Dide skriver:

    fantastisk liste! der er en del jeg ikke har set før, men får da helt lyst til at se dem nu 🙂

  2. Karen skriver:

    Var der ikke også én der hed “28 days later”? Eller hvad med “The perfect storm”. Jeg har ikke set nogen af dem for jeg er slet ikke til katastrofefilm. Jeg ved faktisk ikke noget værre…

  3. julie skriver:

    Jo Karen, jeg har aldrig set de to du nævner… den med stormen lyder ikke katastrofe agtig nok og den anden er med zombier. Jeg ved ikke helt med zombier… de irriterer mig, de virker ikke logiske… ja, don´t ask… for rumvæsener har jeg ingen problemer med 😀

  4. manna skriver:

    Synes nu at hvis “I am legend” og “outbreak” skal med, så skal “28 days later” også. Starten af filmen er fantastisk. Det synes jeg slet ikke man kan diskutere. Er egentlig enig med det der med zoombier, synes de er for latterlige. Men det er hvis jeg husker ret også noget med en virus. så den må du inkludere, og så se og “judge for yourself”.
    Der er også den der “children of Men” med Lækkerbassen Clive Owen (nøjs han har verdens mest sexede stemme). Eller tæller det ikke som katastrofe at kvinder holder op med at kunne få børn?

  5. manna skriver:

    Og nu hvor jeg ikke kan tænke på andet, hvad så med “Planet of the Apes”

  6. julie skriver:

    Okay, godt ord igen Manna, vi tager zombier med også… de er vel ret katastrofale. Og children of men – det var DET den hed – har tænkt på den hele dagen uden at komme på titlen. Planet of the Apes… er det ikke mere science fiction, end katastrofe? Tænker lige over den.

  7. Anne skriver:

    Julie, hvis du vil have en anderledes zombie-oplevelse, så se Shaun of the Dead. Den er sjov på den meget mærkelige måde.
    Med hensyn til katastrofefilm, så skal jeg hilse fra en mand i min sofa og sige at filmen Poseidon i den grad må høre med i kategorien dårlige katastrofefilm. Med vægt på dårlig.

  8. Julie skriver:

    Ai, men så er vi jo tilbage til det der med 4 mennesker fanget under vand… og om lidt foreslår nogen Titanic… sig til din mand, at jeg vil overveje det…

  9. julie skriver:

    Okay, den er med, men så bliver det i original udgaven med Gene Hackman. Den var trods alt nomineret til 9 oscars…

  10. manna skriver:

    Jeps “children of men”, egentlig en meget poetisk titel, og ok film. Men den er egentlig kun god pga Clive Owen. Fik jeg sagt, jeg synes han er “dreamy”.
    Og jo “planet of the Apes”er jo sådan lidt sci fi, men der hvor de til sidst kommer ridende på stranden og ser Frihedsgudinden og man indser det ikke er en anden planet eller en anden dimension, men blot fremtiden, så synes jeg måske nok man kan snakke om en katastrofe.

  11. manna skriver:

    Jeps “children of men”, egentlig en meget poetisk titel, og ok film. Men den er egentlig kun god pga Clive Owen. Fik jeg sagt, jeg synes han er “dreamy”.
    Og jo “planet of the Apes”er jo sådan lidt sci fi, men der hvor de til sidst kommer ridende på stranden og ser Frihedsgudinden og man indser det ikke er en anden planet eller en anden dimension, men blot fremtiden, så synes jeg måske nok man kan snakke om en katastrofe.

  12. manna skriver:

    Men jeg forstår altsa ikke helt at “Twister” er med.

  13. manna skriver:

    Du bad selv om det, min autist ammehjerne kan kun tænke på katastrofe film jeg har set.
    Hva med “Signs”?
    mere invasion fra rummet….

  14. Anne skriver:

    Jeg tror nu nok der var lidt mere end 4 mennesker under den der Poseidon, men jeg har ikke tænkt mig at se den for at tælle efter. Jeg vil også hellere se noget med rumvæsner, og helst nogle af dem som efterlader ætsende grønne slimklatter rundt omkring.
    De findes i øvrigt i en Stephen King -filmatisering der hedder Dreamcatcher. Og den er eddermaneme væg-til-væg dårlig. Men der er invasion fra rummet, og der er slim. Tæller det?

  15. julie skriver:

    Nej. 🙂 Vi skal passe på vi ikke ender for meget ovre i sci-fi genren. Slim er nok klamt, men ikke katastrofalt nok.

  16. Malene Klejs skriver:

    Har set dem alle, hver og en. troede nu ikke et sekund på at jorden ville gå under da de satte de der atomer i sving i går og lavede et mini big-bang….

  17. Kamilla skriver:

    Jeg er nødt til at tilføje Atomic Train til listen. To ret lange afsnit med firsergodt Rob Lowe

  18. Kamilla skriver:

    Firsergodten, hvis man ellers kunne stave :p

  19. Lillemor skriver:

    Hvad med “I am Legend” med Will Smith? Såvidt jeg husker, var menneskeheden truet i størstedelen af familien. Noget med en virus af en art.

  20. Sanne skriver:

    Hold da op, der er da vist rigeligt at vælge imellem til en regnverjs-weekend! 🙂

  21. julie skriver:

    KLART Lillemor! Den kom jeg også i tanke om, da jeg var gået i seng i går! Den skal med.

  22. Hanne Eisenreich skriver:

    …og så vil jeg gerne have lov til at nørde lidt…
    I starten af Independence Day ligger der et stykke underlægningsmusik….(i scenen med den unge gut, der første gang observerer, at noget er på vej).
    Dette stykke musik er faktisk……..”It’s The End Of The World……” med REM.
    ….og det var så min kommentardebut her hos dig Julie.
    Tak for underholdende ord, der altid rammer! 🙂

  23. julie skriver:

    Helt ok med nørderi Hanne – og jeg vidste det også godt – elsker den start 🙂 Og velkommen som kommentator!!

  24. Dide skriver:

    Hey! hvis 28 days later skal med, så skal Down of the Dead da også med :] dén er klam!

  25. Litofam skriver:

    Aaaah, katastrofefilm 🙂 Findes der noget bedre at sidde og hygge med en fredag aften over en skål matadormix?
    Hvad med Dr. Strangelove? Den går godt nok lidt over i kommediegenren, men den er jo en klassiker, og handler om atombombedominoeffekten (øj, et langt ord).
    Fail-safe fra 1964 handler også om førnævnte dominoeffekt, men helt uden komedieelementet. Egentlig foregår handlingen kun i et bombefly og i usa’s kommandorum. Men den er nervepirrende, og slutningen overrasker. Og den er i sort-hvid på den gode måde.
    Nu vi er i atombombegenren, så er der også Wargames – en kombi af faren ved hackning, computerspil og atombomber i een film. En 80’erklassiker.
    Min mand påstår, at Starship Troopers er en af de bedste katastrofefilm han har set. Den handler både om onde intelligente insekter fra det ydre rum, meteornedslag og fascistisk militær fremtidsregime.
    Er næsten ærgelig over vi skal i sommerhus i Sverige om lidt, for får da helt lyst til at bruge weekenden foran fjerneren i stedet 😉

  26. Clarke skriver:

    Hmmm, det er ikke noget jeg er så god til det emne, men waterworld troede jeg også var sådan en slags film. Eller tager jeg fejl?

  27. Malene Klejs skriver:

    Waterworld ..våd Kevin Costner?..kan godt huske den. Den blev sablet ned i film anmeldelserne, men selv synes jeg at det var en god film. Gider dog ikke at se den igen. I Am legend med Will Smith er en super film…., nok en af de bedste jeg har set.
    Dreamcather er en elendig film, men bogen er god, så det kan man jo også bruge en regnvejrsaften til.. (siger en inkarneret fan af Stephen King som har stort set alle hans bøger)

  28. julie skriver:

    Waterworld – Ja! Jeg tror, jeg er det eneste menneske i verden der rent faktisk godt kunne lide den film… men det er fordi jeg godt kan lide film, der handler om, hvad der sker EFTER katastrofen. Hvad GØR folk så bagefter? Hvordan overlever de? Det er faktisk mere interessant end selve katastrofen.
    Og alle jer der bevæger jer over i splatter genren – nej. Vi har kun 28 dage senere med, fordi den starter med en katastrofe. Ikke pga zombierne. Zombier er et minus – de trækker ned. De giver ingen mening.

  29. Malene Klejs skriver:

    BTW jeg hader film om rummet..der er ikke noget der keder mig mere end Star wars og star Trek….jeg faldt søvn under The Red planet og Apollo 13..gab!!

  30. Takashimaya skriver:

    Hvad med 12 Monkeys? Eller er den i virkeligheden mere noget tidsrejseri-fim end katastrofefilm?

  31. julie skriver:

    Joo, måske 12 monkeys går… skør Brad – ja, jeg ved faktisk ikke om det trækker op eller ned… men der er da en dommedagsagtig stemning, ikke?

  32. manna skriver:

    Jeg tænkte også på “12 monkeys” måske ikke åbenlys katastrofe film, men jeg vover pelsen fordi den er fantastisk og der er både farlig virus, vilde dyr, tidsrejser, og skør Brad Pitt.
    Hedder den der film ikke “Volcano”?

  33. Camilla skriver:

    Hvad med Supervolcano? Det er godt nok et Docu-drama, men tilgengæld går hele verden altså under, helt alvorligt. Og den var skøønnn….
    Dejligt, iøvrigt, at der er andre end mig der vil vedstå sig at de ser katastrofefilm!

  34. Tina skriver:

    Hej jeg er også helle syg med katastrofe film
    og 28 days later er bare god men hvad med “28 ugen sender” eller hvad det nu hedder på dansk da jeg ikke kan skrive engelsk
    det er 2 til 28 days later jeg vil lige sige det?
    Hilsen Tina

  35. Kristoffer skriver:

    Hej. God liste du har fået lavet dig der.
    Tror sku snart der skal ses nogle film igen. Elsker katastrofefilm.
    Jeg vil lige forsvare 28 days later og sige, at jeg ikke syntes, man kan kalde det en sombiefilm. Det er galskab menneskerne har fået, og desuden muterer de ikke:D
    Du må ikke glemme 28 weeks later.
    Glæder mig til at 28 months later kommer.

  36. preben skriver:

    poseidon er da netop 4 mennesker fanget under vand som prøver at komme ud

  37. Lene skriver:

    Jeg ved ikke hvad filmen hedder, men jeg syntes den var rigtig god sidst jeg så den.
    Den handler om at der sker et “udbrud” fra solen, og det skaber en ekstrem hedebølge som, hvis man er udenfor når selve udbrudet når frem til jorden, dræber.
    En sjov replik fra filmen:
    soldat 1: (slår et æg ud på en kølerhjelm) “I have always wanted to fry an egg on a hood. By the way, what is the hottets degrees a human can survive at?”
    soldat 2: “Oh, about 10 degrees less than it takes to fry an egg”
    Der er læger, militær, røvere og alt muligt andet med i filmen.
    Jeg troede at den hed inferno, men de eneste film jeg kunne finde med det navn, handlede om noget helt andet.
    Ved ikke om nogen kender den

  38. christian henningsen skriver:

    Jeg mangler en film som jeg så for længe siden.
    Den handler om at solen udsender hedebølge til jorden og at ozonlaget ik kan holde det ude, og at der blir begået et røveri samtidig af nogen mekaniker..
    istarten ser man en læge der redder en dreng fra at drukne…
    hvad hedder den ?

  39. Stender skriver:

    Hvad med 2012 ?

  40. Torben skriver:

    hvad med film som, 28 uger senere, 2012, flood, the storm, mimic, signs, fatal contact, doomaday, daylight, kinasyndromet, earthquake, end of days, the end of the world, day of destruction.

  41. Torben skriver:

    hov, doomsday

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *