Kolik

Var der nogen der lige så praxis? Om det med kolik?

Jeg vil bare sige, at ja, det så lidt voldsomt ud, det hende damen lavede. Jeg ville ikke selv svinge en lille baby så meget.

Men.

Da jeg så det, fik jeg total flash back. Da ham den lille dreng græd og græd i starten, begyndte jeg også at græde. Og fik gåsehud. Og ville hoppe ind i tv´et og GØRE noget! Selv om jeg godt ved, at det kan man ikke. Men min krop husker. Den husker Klara og starten med hende.

Og så huskede min hjerne også noget. Det der gymnastik, det virker. Vi prøvede også alting. Kamillethe, sukkervand, mere mad, mindre mad, svøb, zoneterapi, kiropraktor, massage, et bestemt greb og ligge på fars arm, sove i vores seng, sove i egen seng, ja, det var fandme lige før vi også prøvede med varme sten og psykoterapi. Noget af det havde lindrende effekt, en masse andet gjorde ingen forskel.

Det, der gjorde den største forskel var gymnastikken. Jeg følte nemlig også, som hende sp´en i Praxis sagde, at baby kedede sig. Der skulle ske noget! Så vi trillede hende frem og tilbage på sengen, vendte bunden i vejret på hende, cyklede med benene, bevægede armene ud og ind, op og ned og sang og sang om hjulene på bussen og vinduerne der går op og ned. Og det gjorde hende lidt gladere. Stimulans af nervebaner og balancecenter!

Og nu, hvor hun er stor, så ved jeg bare, at kolikbørn er mere krævende end andre børn. Fordi de er kloge. De keder sig, de vil stimuleres. De er K L O G E! Og de får så meget opmærksomhed og omsorg, at de bliver meget sociale, trygge og udadvendte når de kommer over baby-pjatteriet. En anden fordel er også, at man bliver så vant til skrigeriet, at man tackler det total cool når ungen er tre og kaster sig på maven i den berømte supermarkedskø. Man er rutineret, man ved den ikke er ved at dø.

Så faktisk skal man være lidt glad, hvis man er så heldig at have et kolikbarn. Ud over nærdødsoplevelsen, er der mange fordele ved det.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 Kommentarer til Kolik

  1. Katja skriver:

    Jeps – så det også.
    Og havde det lige som dig… klumpen i halsen voksede sig rigtig rigtig stor. Og så sidder jeg endda her på kanten af endnu et eventyr og håber bare på at vi IKKE oplever det igen 🙂
    Jeg tror du er inde på noget – nemlig det med det supertrygge udadvendte barn (og selvfølgelig også kloge) der kommer ud af kolik oplevelsen.
    For der er ingen tvivl: Dicte er et barn der hviler i sig selv – og har en tryghed i at hun ved at vi vil være der… altid.
    Så jeg vil da såfremt jeg skulle være så heldig at få endnu et kolik barn – huske på gymnastikken.

  2. Farmer skriver:

    Det er 22 år siden vores ældste havde kolik; men jeg husker det som var det i går.
    For os var det en kiropraktor, som hjalp.
    Det var som at få et nyt barn med hjem.
    Men før kiroparktoren var det op og ned ad gulvet hele natten, hver nat, med ham liggende på maven på min arm, med denne på pladespilleren

    Når nummeret var slut, var det bare hen og starte pladen igen; ellers skrål.
    -Og ja, han er i dag en velafbalanceret og velfungerende ung mand; måske via kolikken!??
    Men de to andre virker nu da også ret fornuftige, selvom de ikke havde kolik, så….

  3. Helle skriver:

    Vi dansede.., og dansede og dansede. Føler faktisk, at jeg valsede mig igennem størstedelen af min barsel. Min yngste unge havde ikke decideret kolik, men var bare rigtig hurtig til at blive utilfreds og muggen, så vi dansede og dansede, og sang børnesange ( i dag kan hun så et hav af sange ;-)), og hun er 6 år går i 0A og klager over, at hun ikke synes hun lærer noget. Hun er en klog pige – både på livet og på bogstaverne. Jeg kan kun være enig…

  4. Tja….nogle gange er der så bare absolut intet der hjælper – Vi havde en med kolik, hun skreg sig igennem de første 4 1/2 måned af sit liv 6-8 timer HVER DAG og vupti, pludselig en aften kiggede vi på hinanden og konstaterede, at hun havde glemt at skrige, at vi begge sad hyggeligt i sofaen med glad baby – siden har hun været et dejligt, roligt barn. Og naturligvis superklog o.s.v.

  5. Nina skriver:

    Jeg så det ikke – men jeg er ved at tude bare at læse hvad du skriver. Puha hvor var det godt vi havde hinanden lige der da de begges skreg så meget. På en eller anden måde bevarede jeg troen på normaliteten fordi jeg kunne se at I havde det lige sådan! Alle vores traveture op ad Amagerbrogade med øjnene nede på knæene… Men ihh hvor er de kloge og vi andre rolige i dag 🙂
    Kh Nïna

  6. Karin skriver:

    Hej Julie,
    Nu ved jeg godt, at du sidder i børneafdelingen, men kan jeres bibliotek ikke indkøbe Michael Rothenborg’s Tordenregn (http://politiken.dk/klima/klimakloden/article690052.ece)? 🙂 Den vil jeg nemlig mægtig gerne læse.
    Kærlig hilsen
    Karin

  7. julie skriver:

    Hej Karin
    Det du gør i sådan en situation er, at du går ned på dit lokale biblo og spørger efter bogen. Så kan de se om de allerede har købt den, og ellers kan du jo anbefale dem at gøre det. Men der går altid nogle uger inden så nye bøger kan være på biblo. Det er lidt af en proces ind i mellem.
    Har dit lokale biblo ikke lyst til at købe bogen, kan de bestille den hjem til dig fra et andet biblo.

  8. Anne skriver:

    Sjovt. Vi har også sådan et barn. Han er i hvert fald superklog, tryg og rolig i dag. Tænk, jeg var ellers sikker på at han var så klog, fordi jeg spiste masser af fisk, da jeg var gravid og i ammeperioden. Og at han var så harmonsik, fordi jeg sang så meget Mozart, da jeg var højgravid.
    Og så er det bare, fordi han skreg sig gennem sine første måneder. Hm.
    Så behøver jeg nok ikke bekymre mig, når Lea Amalie ikke gider spise fisk, og hellere vil høre Nephew. – Men hun skreg heller ikke som spæd. Ikke så meget. Til gengæld er hun helt klart anarkist.

  9. Lone skriver:

    ellers skal du bare oprette dig som bruger på slyngebarn – de ved ALT der er værd at vide om slynger.
    Mvh
    Lone – der var kolikbarn! tror min mor vil blive rigtigt glad for at høre at det bare var fordi jeg var for klog og hun var en mor der gav mig al den tryghed jeg kunne have 😉 ikke at jeg er i tvivl

  10. Gitte skriver:

    Hej Julie,
    Jeg har kigget efter din mailadresse, men kan ikke finde den. Jeg mener, at huske at du ved noget om slynger, og taenkte om du gad at dele dine erfaringer med mig? Hvis du har tid og gider, vil du saa sende mig en mail paa gitte@mailway.com?
    Gitte

  11. Det er bare benhårdt mens, det står på, men man hærdes – og ja, man belønnes også bare så RIGT i sidste ende med selvkørende trygge børn:-)

  12. julie skriver:

    Hej Gitte – har sendt dig en mail. Men ellers har Lone ret. Slyngebarn.dk er stedET at hente råd, erfaringer osv.

  13. Sanne skriver:

    Åh, kolik! Det husker jeg også særdeles tydeligt selvom søn er næsten 16 nu. Gisp hvor blev de år lige af! Han skrev uafbrudt 24 timer i døgnet i SEKS måneder! Så er der nogen der siger at det kan man ikke, men det kunne han – utrætteligt. Han skrev i ca. to timer, sov så i 15-20 minutter og skreg så igen i to timer. Måske derfor han er enebarn. Og tror mig, vi prøvede også ALT. Desværre var der intet der virkede. Sidenhen bli’r de jo heldigvis verdens bedste børn. Jeg trøster mig også med at han er intelligent.
    Rigtig go’ weekend. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *