Nåmmen

– jeg får så aldrig skrevet noget mere.

Men sådan er det så. Det er fordi jeg var sneet inde og Klara var syg og jeg var depri og min ene arm faldt af pga overdreven sneskovlning (har jo hjørnegrund). Den anden arm faldt af efter min lørdagsvagt, hvor jeg skrabede isslag af min forrude i 30 min. før jeg kunne køre hjem. Skrabede og skrabede og skrabede, og var til sidst bekymret for, om jeg havde skrabet et lag af selve ruden af. Den sag er endnu uafklaret. Men der er ikke nogen, der har sagt noget. Tror måske nok stoffer ville have kommenteret det, hvis et lag af forruden manglede? Og dog…

Men nu er jeg på arbejde igen, og så er der jo GOD tid til at skrive. Åhh, hrarh hrarh hrarh, hvor skægt. Nej. Faktisk har jeg lige ryddet op i mit bakke-møbel, her på skrivebordet. For jeg havde hele tiden sådan en snigende fornemmelse af, at der er noget jeg har glemt. Et eller andet. Var der så også. Lige en kontrakt, der skulle betales.

Og så fandt jeg sådan en fed gul post-it note langt nede i bunkerne. Der står på den;

"3 stk piger, 2 x 9 + 6." Og så et tlf. nr.

Ikke meget, men suspekt nok til, at jeg begyndte at undre mig over, hvilken type virksomhed jeg mon er ansat i. Hvad er det liiige jeg sidder her og formidler måske, hvad??? Spørg biblioteket – hvis vi ikke selv har det, så skaffer vi det hjem til dig!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Nåmmen

  1. Katja skriver:

    Ringede du aldrig til telefon nummeret for at finde ud af hvad der gemte sig bag notatet???

  2. Julie skriver:

    Nej. Jeg tror, det var en låner, som tilmeldte sine tre piger til en tegneworkshop vi havde i efteråret. Aner ikke hvorfor jeg har gemt den seddel… men man er vel ikke offentlig ansat for ingenting?
    Tine – jeg har fået sådan en pind man kan holde i munden.

  3. Mariahønen skriver:

    Men så kan du jo få lov at lege Sherlock Holmes og se hvad der kommer ud af det. Ja jeg håber da ikke at i kan udleje piger, men det ville da være en form for opdatering 😉

  4. tine skriver:

    Vil da gerne vide hvordan du har båret dig ad med at skrive dette indlæg uden arme 🙂

  5. Maria skriver:

    Totalt mystisk post-it note !

  6. Lone skriver:

    Hed hun ikke Helen Keller, hende der skrev adskillige bøger med tæerne?
    Den der pind i munden er til at blive usynlig med….kan du se mulighederne??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *