Nej

Jeg har ikke født. Ikke spor. Ikke engang en lille bitte smule.

Faktisk er min utålmodighed gået helt over igen. Jeg sagde jo, at jeg ikke var til at regne med.

Der skete det, at min gravidveninde Annette fødte sin datter i sidste uge, efter nogle dages heftig indtagen af De Gravides Sex, Drugs and Rock´n´roll – nemlig frisk ananas, tonicvand og helt almindelig urocket sex. Så for hende virkede det. Så blev jeg helt bange for alt det tonic jeg drak, og alt den ananas og alle de planer med stakkels kristoffer. Jeg tænkte, shit, hvad nu, hvis jeg rent faktisk føder!! Og så gad jeg ikke alligevel.

Så nu har jeg bare besluttet at se sådan her ud, resten af mit liv. I hvert fald indtil næste uge.

Jeg har dog en aftale mere med noget zoneterapi, fordi det er virkelig behageligt at nogen rør ved mine fødder. Jeg har ikke rigtig selv kunnet nå dem siden engang i november. Og efter sidste omgang zone havde jeg slet ikke halsbrand i 4 dage. Det er virkelig alle pengene værd. Og så siger damen jo, at det vil få veerne til at virke bedre og kroppen til at være mere moden, når dramaet endelig går i gang. Af sig selv. På babyens rigtige fødselsdag. 

Men jeg tænker også ting som; hvad nu, hvis babyen ikke vil komme ud, før vi har et navn til den? Og vi kan bare ikke beslutte os. Vi kan lide alle de navne vi har på listen. Og Klara begyndte at tude den anden aften, fordi hun VILLE have at den skal hedde Rose. Jeg synes bare, den der R O lyd er for svær at sige pænt på dansk? Det bliver så guturalt. Som om man er ved at kløjs i navnet.

Og så tænker jeg; hvad nu, hvis den alligevel dør? Så kan det hele jo også bare være ligemeget. Hvis nu moderkagen sætter ud og baby sulter ihjel 10 dage over tid, eller hvis nu den her smule hovedpine jeg har haft de sidste par dage er svangerskabsforgiftning og det allerede er for sent. Eller, hvis nogen på hospitalet begår en menneskelig fejl, og giver mig en overdosis morfin og JEG dør. Eller, hvis moderkagen alligevel ligger nede foran og jeg forbløder under fødslen? Eller, hvis babyen alligevel står med numsen nedad i mit bækken, og ingen opdager det, og den sidder fast på vej ud og bliver kvalt? Eller, hvis jeg bliver indlagt og en fuld læge i forvirringen amputerer mit ene ben? Eller, hvad nu, hvis babyen alligevel har en pseudo-tvilling siddende i nakken, selv om jeg spurgte til misdannelses scanningen og damen lo og sagde, at det kunne hun i hvert fald ikke se? Eller hvad nu, hvis himlen falder ned om ørerne på os??

Så I kan nok se, måske er det alligevel bedst at jeg bare ikke føder. Ikke før i næste uge, i hvert fald. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Kommentarer til Nej

  1. Julie – for pokker, kvalt bliver baby sgu nok ikke, for den trækker jo lissom ikke vejret derinde, så streg lige den dødsårsag 😉
    Den med benamputationen kan jeg til gengæld SAGTENS se for mig, jeg har set lidt af hver som sygeplejerske, så hold lige øje med understellet og nægt endelig, at de hænger det der forhæng op foran dig, hvis du skulle ende med et kejsersnit!!
    Spøg til side, jeg var dér, hvor du er lige nu for ca. 6 uger siden, og jeg har min baby, alle mine lemmer OG min forstand i behold, så jeg er helt sikker på, at du nok også skal overleve!
    God fødsel,
    Julie på Vesterbro

  2. julie skriver:

    Tak Vesterbro Julie. Men du er også sådan en sej hjemmeføder, der strikker og alt muligt. Ingen tør amputere dig! Jeg tager min søster med til fødslen – hun læser til sygeplejerske, så hun genkender nok en fejlamputation, hvis hun ser en. Jeg tvivler dog på at jeg kommer igennem med fornuften i behold. Den er jo sådan set allerede røget.

  3. Marlene skriver:

    Så for søren… nu har min bedste veninde lige født, her til formiddag… 2 dage før termin. Fuuuccckkkk hvor jeg bliver utålmodig nu. Er kun 36+2 – og har dermed ikke engang licens til at være utålmodig endnu.
    Også godt at høre, at jeg er ikke er den eneste hormonelle højgravide med katastrofetanker på mand og barns vegne… I går var mand og datter oppe at flyve med min svoger – i sådan en lille pispotte af et fly (4 personers). Jeg var ved at tude, da jeg kyssede dem god tur… var lige pludselig sikker på, at jeg skulle være alene med lillesøster resten af mit liv… vrææl. Men heldigvis kom de jo sikkert ned igen og havde haft en fantastisk flyvetur.

  4. Takashimaya skriver:

    Ville det ikke være smart at se, hvordan babyen ser ud, før man giver hende et navn? Hvad nu, hvis I giver efter for Klara og vil kalde hende Rose og hun så bare er en umiskendelig Dagmar Sofie?

  5. julie skriver:

    Jo Taka, det er også min tanke. Men hvad så, hvis hun ikke vil komme, før vi har et navn? Og sidst, med Klara, da vidste vi to dage efter opdaget graviditet at hun skulle hedde Klara Marie, og det passer jo perfekt til hende. Så det er alt sammen meget meeeeeget vanskeligt!!

  6. julia skriver:

    Uh hvor er jeg glad for jeg slet ikke vidste alt det der om moderkager som kan sætte ud da jeg var gravid – så var jeg da brændt helt sammen, syntes at jo tættere på fødslen jo værre var frygten for ikke at få levende barn med hjem. Altså, de der tanker har jo ÉN fordel: og det er at til sidst er man flintrende ligeglad med om sygehuspersonalet sprætter en op på langs, bare ungen kommer ud i god behold…
    Men det skal nok være ok. Sidst gik du jo over tid og alt var fint, og det går vel hurtigere denne gang. God fødsel i hvert fald! (Eller hvad siger man?!)
    I øvrig vil jeg gerne anbefale sex som fødsels-fremmende 😉

  7. Okay, det er godt med søs, men husk at hun endelig ikke må spise eller drikke under fødslen, især rød saft er genialt, når emsige pårørende skal dopes…..nå ja, og så også de dér tunsandwiches, men dem skal hun nu alligevel holde sig fra, medmindre hun vil tabe sig meget hurtigt 🙂

  8. julie skriver:

    Det er ikke Hvidovre, du er ansat på, vel? VEL???

  9. Majsen skriver:

    Jeg tror ikke du tænker noget som andre ikke har gjort. Jeg har ikke opskriften på rolige følelser omkring fødsel. Men tror man alligevel skal sætte lid til, at de professionelle har styr på det, samt en hulens masse erfaring.
    Ønsker dig alt det bedste med fødslen. Og med babyen – det bliver helt sikkert rigtig fint.

  10. Jennie skriver:

    Jeg forslår et kompromis. Kald da pigebarnet Rose og så flyt til Sverige eller andre r-rullende lande. Der sku’ også være så rart. Og I kan tage guldfliserne med!
    Nå, men føler med dig. I protest mod de parasitter min mave dengang husede, begyndt jeg at ryge og drikke ugen op til termin. Sådan da. Håbede på at de ikke gad være derinde mere.
    Var desuden bange for at bolle med manden da faren for at en Greenpeace helikopter dukkede op uden for vinduet i en hvalredningsaktion var mere end jeg var villig at lægge krop til.

  11. kriss skriver:

    Hvis noget af alt det sker – eller noget helt tredie, så skal hun jo have et navn under alle omstændigheder – så lige meget er det vel aldrig

  12. kriss skriver:

    ps, undskyld jeg er kynisk, men det er mit job:)

  13. Nina skriver:

    Nej – det er nok bedst det ikke bliver i dag…. selvom man jo har hørt om langtids-navnløse babyer før. Håber du får slappet af i dag – er ganske misundelig over at Erik er hos sin far, så jeg ikke får lov at nyde de to ungser sammen. Til gengæld får jeg helt sikkert lov at høre en masse om Klara når jeg får ham igen på onsdag 😀 Kh Nina

  14. Marlene skriver:

    Tak. Tak fordi jeg lige har fundet ud af, at jeg ikke er den eneste højgravide med mere eller mindre vanvittige katastrofe tanker, som dukker op i tide og utide. Jeg kluklo, da jeg læste dit indlæg…
    Nå men, krydser fingre for det der zone-noget virker. Jeg har også selv bestilt tid hos en zoneterapeut. Har i øvrigt købt hindbærblads te hos helsekost butikken på h.c. ørstedsvej. Smager udmærket.

  15. julie skriver:

    Det er okay, Kriss. Jeg tænker jo netop også på dig, og din erfaring.
    Jennie – Greenpeace, ja, dem havde jeg slet ikke taget højde for… man skal nok passe lidt på dér…
    Majsen – tak for ønskerne. Og jeg ved jo godt, at du har ret.

  16. julie skriver:

    Marlene, nej, du er skam ikke alene 🙂 Og tak for the-tip!
    Nina – ja, jeg gad jo egentlig også godt med de unger i skoven i dag, men jeg er på den anden side ikke spor i tvivl om, at de får en sjovere dag uden hys-mor her. For min katastrofe angst gælder jo ikke kun mig selv. De var dårligt kørt herfra, før jeg ringede til stoffer og spurgte om han havde husket at tage sine briller på, og om han nu også havde placeret selerne korrekt i Klaras nye autostol – jeg har nemlig købt en helt ny, fordi den gamle pludselig bare ikke var spor sikker nok, efter min mening. Suk. Men du må da nyde sådan en sol weekend med barnefri 🙂 Jeg skal i hvert fald ligge i sengen og spille civ2 resten af dagen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *