Vi er gået ind i etape to af Verdens Bedste Sommerferie og jeg sidder pt med noget boblende lyserødt halløj i et glas og lytter til børn der spiller Kubb med tre andre voksne. Og jeg er brun. Og har tabt 7 kg.
Oven i det, kommer her en sommer Give Away. Vi har nemlig fået den nye bog om Petunia – “Petunia – hvad har du i lommen?”, stadig skrevet af Nanna Gomaa. Stilen er den samme som i den første, om Petunias dumme dag. Farverige kollager og en historie helt i børnehøjde. Jeg er stadig vild med det! Og det er pigerne også. Selv Agnes, der bare er meget træt på det her billede…
I denne her er Petunia ude og handle stof med sin mor, til en ny kjole. Petunias mor er garanteret kreablogger. Hun synger også med i bilen. Petunia bliver fascineret af et skinnende fingerbøl og kommer til at putte det i lommen, da de skal gå. Hvad gør man så? Petunia har mareridt om at komme i fængsel, men mon ikke mor løser problemet på mindre dramatisk vis?
Mine piger er meget glade for Petunia og det er den slags bog de vælger hver aften i otte uger efter vi har fået den.
Hvis du vil vinde dit eget eksemplar, venligt sponsoreret af forlaget Lamberth, så skriv en kommentar her under og så trækker jeg lod om en uges tid. Når jeg er færdig med at ligge her
Pingback: Vinder af Petunia | Om livet i al almindelighed