Nåmen, hvorfor skriver du ikke noget, Julie?
Arrrh, men du ved, det er fordi jeg har en datter på tre år. Og jeg laver stort set ikke andet, end at rende bag ved hende og samle tøj op og lægge det på plads igen! Jeg ved godt, jeg plejer at overdrive, men ikke denne gang! Hun skifter tøj hurtigere end vi kan nå at blinke.
I mandags skulle vi til noget traditionsrigt påske-tamtam, og vi skulle være der kl. 13.30. Jeg tror vi stod op omkring kl. 9, og i det tidsrum – fra vi stod op til vi kørte, havde Agnes skiftet tøj i hvert fald 20 gange. Måske mere. Man opgiver at tælle. Men jeg VED hun skiftede fire gange på de 10 min. hendes far var i bad.
Og han, faderen, blev ved med at spørge mig om, hvad hun skulle have på derhen. Og jeg var totalt i vildrede. Og til sidst sagde jeg, at det måtte være sådan lidt roulette agtigt, og at hun bare måtte have det på, som hun nu havde, når vi skulle til og afsted. Den eneste måde man kan fastholde hende i noget bestemt tøj på, er ved at bestikke hende med lækkerier. Men selv det virker ikke lige så godt, efter en påske med besøg af påskeharen to gange…
Og hun kan starte ud med noget rigtig godt, hvor man tænker WOW godt valgt, Agnes! Du har stil. Det må du meget gerne beholde på, i børnehave. Men så går man ud for at smøre en madpakke, og næste gang man ser hende, er bukserne skiftet ud med en spraglet nederdel og hun har taget et par af Klaras strømper på, som når hende til under knæerne, og så lige en undertrøje med simili-sten, uden på den helt anderledes spraglede body… Og når man så henter hende om eftermiddagen, og de har været i sandkassen/kulminen hele dagen, og hendes fletning har løsnet sig, så ligner hun det mest forsømte roma barn nogensinde, med jord i hele hovedet og tøj der ligner klunsede klude.
Igen – man er glad for det er nr. 2, ikke? Så kan man da have en forventning om, at også dette er forbigående.
Måske er det en fase, som så til gengæld er ovre, når hun bliver teenager?
Jeg har til gengæld en søn, som kun skifter tøj, når han bliver husket på det – det håber jeg så også, at det bare er en ‘fase’
… kan godt være lidt bange for at den fase først slutter, når de kære tøser selv skal igang med at vaske, tørre og BETALE for vand/strøm…
.. og nu sidder jeg så lige og tænker lidt over hvilken form for fetich en lillebror til to storesøstre kan gå hen og samle op ARRGGHHHH
– men er overbevist om at Agnes er det sødeste “roma-barn” :o)
Liva skifter også tøj en million gange om ugen…. Det er dog aftaget lidt, efter at vi er begyndt at vælge tøj hver aften – Som skal bruges dagen efter :O)
Jeg leder efter din anmeldelse af Water for Elephants.. Nu hvor filmen er på trapperne – men kan ikke finde den??
Hmm, har du googlet? Jeg kan finde den på den gamle platform her http://julies.smartlog.dk/vand-til-elefanterne–post214286
På mandag skal jeg ind og se filmen, til premieren. Så kan vi tage det op igen 🙂
Jeg søgte på Julies blog og så titlen på engelsk.. Tåbeligt – Selvf. skrev du den da på dansk hihi..
Tark :O)
Jeg kan ikke lade være med at grine.. Marie er først kommet i den fase i år.. hun er 8.. men irritationsmomentet er det samme.. det er så træls at opdage, at hun smider det rene – afprøvede – tøj i vasketøjskurven fordi hun ikke lige kan finde vejen ud til skabet, når tøjet først er kommet ud..! Så jo – om jeg ved hvor tidskrævende det er!
Knus C
Men i det mindste rammer hun vasketøjskurven? Hele mit hjem ligner et tøjdepot for hobitter.
Jeg glæder mig til engang i fremtiden at kunne høste fordelene ved at have et barn nr. 2 🙂
Her har vi sat sådan en sikkerhedsdims fra Ikea inde i skabet og så hun ikke kan nå den, så er der ikke så meget at skifte med, ellers sker det samme her.
Sjovt nok, så husker jeg ikke at det var så slemt med den store, men kan godt ske det var alligevel, siden det nok var dengang vi satte sikkerhedsdimsen på 😉