På arbejde i snevejr

Og smukt er det da. Kneb faktisk en tåre på vejen herhen, da jeg gik gennem de flotte villakvarterer i Hellerup. Sne klæder bare patriciervillaer. Det lignede et postkort, og jeg hørte Travis på iPod'en og så har jeg jo hormonelt ikke været den samme siden jeg fik barn… så jeg var rørt til tårer over den smukke verden vi lever i.

Helt den samme følelse havde jeg ikke i metroen på vej herud. Hvorfor kan metroen ikke køre ordentligt når det sner? Den kører da for pokker under jorden?!!? Men nej, det kan den ikke, så der var ventetid og skiften tog på chr.havn st. Det fatter jeg ikke. Der var ingen sne at se under jorden. Jeg kan forstå det på de strækninger, hvor den kører over jorden, men det gør den altså slet ikke mellem lergravsparken og chr.havn, så hvorfor er det altid dér den ikke kører normalt?? Er det fordi jeg bor dér? Er det noget personligt?

Men frem kom jeg da, til en tilsyneladende fredelig arbejdsdag. Muligvis skal alle børn fra østerbro og til klampenborg i Dyrehaven og kælke i dag? På biblioteket er de i hvert fald ikke. Vi har et arrangement med Perler for små Prinsesser, hvor der var en alenlang venteliste. De to første afbud er allerede ringet ind, og ingen af dem på ventelisten ville have pladserne – de skulle ud og lege i sneen. Så der bliver saftevand nok til os andre i eftermiddag.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Responses to På arbejde i snevejr

  1. Tine Sørensen skriver:

    Jamen god søndag da.
    Jeg ville ligefrem ønske det var mig , der var på arbejde. Er lidt (meget )tæt af at gå hjemme. Her på landet er der også smukt. Jeg har lige fået Kristoffer + forfrosen legekammerat hjem , så de har fået tørre strømper på og serveret kakao. Kristoffer sagde lige så sødt, da jeg spurgte om de ville have varm kakao. :”jeg sagde jo, at hun ville lave varm kaako”. Så smelter man lidt

  2. Anja skriver:

    Ja, du har ret i – at man bliver ekstremt følsom af at få børn! Jeg både griner og græder meget mere end nogen sinde før. Det er lige som.. Før og Efter… *hahah* 😉

  3. e skriver:

    jeps naturen er smuk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.