Så skete der det, der begynder at ske, når man er så træt. Eller okay, der sker to ting. Det ene der sker er, at man begynder at falde i søvn bag rattet, når man har en times kørsel på arbejde.
Det andet der sker er, at man begynder at falde i et søvnhul under putning af baby (som teknisk set ikke er baby mere, men come on, hun vil altid være min baaaaabyyyyyy).
Så egentlig burde jeg være friskere, for nu har jeg sovet fra 20 til 7.30. Men så vågner jeg jo kl. 01, da stoffer går i seng. Og jeg har alt tøjet på og ligger i en utrolig usmart, smertefuld, vinkel med min ene arm, og Agnes har lagt hovedet oven på den krimi (Kunsten at dø, af Anna Grue) som jeg læste i mens jeg puttede baby. Og så må jeg op, børste tænder, smide tøjet, lægge brillerne i vindueskarmen, stille vækkeuret – for ja, jeg skal jo på arbejde nogle lørdage. Og jeg må også lige ind og se om Klara ligger forsvarligt, og fjerne diverse puder og bamser, så hun reelt kan strække sig ud i sin seng. Og ikke bliver kvalt i søvne.
Og det er ikke for at være ond ved mænd, men MIT eksemplar tænker altså ikke på den slags. Det er min aftenrutine. Han siger; nu går jeg i seng. Og så børster han tænder og går i seng. Jeg siger; nu går jeg i seng – og så rydder jeg op på køkkenbordet, smører creme på fødderne, tjekker diverse børn og deres senge og dyner, lukker en masse vinduer og åbner andre, tjekker at døren er låst, tømmer min taske og fylder en anden, børster tænder, børster hår, smører creme på hænder, lægger ting på plads og SÅ går jeg i seng.
Nå, men det var et sidespor. Jeg vågner som sagt kl. 01 og går i seng igen. Og er gået glip af god hvidvin og aftenhygge med gæster der er kommet helt fra Århus. Så sover jeg lidt mere og så vågner Agnes kl 05 og mosler rundt indtil mit vækkeur ringer kl. 7.30.
Og så stod jeg op og nu er jeg på arbejde. Igen. Og er lige træt.
ARGH hvor jeg kender det! Det er faktisk det samme der sker her… Meget mærkeligt. Tror vi ind i mellem multitasker lige hårdt nok.
Min har samme simple aftenritual. Det er også undertegnede der må lukke, låse, tjekke og dobbelttjekke.
Prøvede ellers at gøre det til hans opgave, det med at låse døre. Men efter en aften hvor han bare havde rullet for uden at låse terassedøren, er det opgivet. Noget distret, den unge mand. Heldigvis besidder han jo mange andre kvalitetet, men derfor kan man altså godt blive lidt bange for hvad han ellers kunne finde på et glemme…
Måske findes de kun i den ældre generation ? Min far har i hvert fald altid været den der låser, tjekker – og helst også lige går en runde uden for huset… 🙂
Har I mon læst bogen “Gør det noget, jeg støvsuger imens?”, 4 kvinder, veninder, bl.a. Anette Heick og Katrine Axholm taler om diverse emner: mand, børn, selvværd, sex osv. Og deri beskriver de lige præcis det med, at gå de her mange ærinder, inden de når i seng. Og en mand går direkte i seng. Mener det var i den bog, jeg læste om det også. Den er i hvert fald sjov og anbefalingsværdig.
Jeg synes i hvert fald, at det er typisk mænd. Også det med at tage sig af sig selv, være gode til det:
“Jeg løber lige en tur, når jeg kommer hjem!” Dvs han kommer hjem til ulvetime-tid, hvorefter han så liiige skal have lidt mad, inden aftensmaden, fordi han da ellers dør af sult, og så skal han liiiige slå lidt mave, og SÅ skal han ud og løbe. SELVFØLGELIG 😉 Gør du bare det, så har jeg børn og madlavning og lektielæsning og…..Og nej, du har ret, jeg er alt for dårlig til at få løbet. Og hvorfor er jeg lige det…hmmm.
Og: “Jeg er altså for træt til at tage køkkenet!” Hmmm, hvad gør vi, for det er jeg også 😉
Eller:”Jeg SKAL se det og det!” Nå okay, ikke noget med at spørge, om jeg ville se noget andet. Igen, det er en selvfølge!
Og lige for lidt siden – jeg er på nettet, han styrer fjernbetjeningen – spurgte han pludselig: “Hvad siger han?” Øh….hvem?! Nåeh…ham i fjernsynet….Og så ville han godt lige have, at jeg skulle oversætte (HANS) program for ham, selvom jeg var på nettet, for han kunne ikke ligge ned med sine briller på.
Man må bare grine….eller rive sig i håret nogle gange.
@Anne: At være arbejdsledig er et fuldtidsarbejde i sig selv, tager lang tid at lave de gode ansøgninger, så bank ikke dig selv i hovedet med, at “du har hele dagen” til det derhjemme og lad heller ikke ham gøre det. I bedste mening og god jobsøgning. Rikke.
Jeg kender det også. jeg er altid den som skal i seng først, men kommer altid den sidst i seng.
jeg skal finde den bog, tak frugosch
Av. Lidt for meget hoved på dét søm! – Om mænd og rutiner.
For det meste kan jeg grine af det. Lige for tiden er det svært. Det bliver så forbandet udtalt, når det er ham der (over)arbejder på fuld tid, og mig der er ufrivilligt ledig, og derfor ligesom bare har arvet hele menageriet. ALT.
Har faktisk taget utallige tilløb til at blogge om det, de seneste par måneder. Men kan ikke rigtig få det ind i en form der kan få mig til at sende det ud på nettet. Hele hans familie læser med. Og mange flere. Og det er lidt for følsomt, sådan som det er nu.
…Så nu blev dit kommentarfelt endnu engang ventil for det, jeg ikke kan lukke ud ovre hos mig selv. Måske skulle jeg overveje at gro nogle nosser. Eller bare et par libertykugler.
Herre himmel – jeg har det vist rigtig godt – nu og endelig.
Jeg har psykiske problemer og medicin med virkning og bivirkninger – man bliver faktisk afhængig af meget neuroleptika – såvel neuroleptika som SRRI præparater og andre lykkepiller – kan have voldsom effekt på søvnen. Jeg forsøger dog ofte at komme uden om medicin – har været helt fri flere gange – og også i længere tid! Problemet er – at der er omkostninger som varige hjerneskader og irreversible bivirkninger – der altså ikke forsvinder ved ophør med medicinen – det kan måske være sukkersyge eller parkinsonisme.
Den eneste af de grupper der ikke giver langvarige mén – andet end afhængigheden og tilvænningen
Jeg forsøger blot at være til – uden for meget filter på livet 😉
Frygter den ligegyldighed, berøringsangst og tavshed – som psykiatrien – tabubelagt behandles med!
Rekreative afdelinger nedlukkes – for at ombygges til moderne private hjem – sindslidende behandles med ligegyldighed!
Nå – ikk’ så negativ – det er da dejligt at vi har 12+ år – jeg forelsker mig ofte i ham – og det er hele humlen i et godt parforhold. Et styrkende sammenhold – som man arbejder for at bevare! 😉
Og her er det ham – er det ham den store verdensmand – som manden på gaden synger – det er min elskede der går den sidste runde med Bayka – min unge sorte schæfer!
Jeg sender lige et par bønner op om du må få mere søvn – ellers må du have aflastning – det er ikke sundt ikke at sove rigtigt for længe af gangen – det klarer man bare ikke – og det er ikke et nederlag men en stressforebyggelseshandling.
Den eneste af de grupper der ikke giver langvarige mén – andet end afhængigheden og tilvænningen – har jeg ikke skrevet om – benzodiazepinerne – som måske kunne komme dig til undsætning nogle få dage om ugen ! Alt det bedste 😉 Henriemilie
Er der mulighed for at kontakte dig ang. hvordan dit barn har fået diagnosen PFAPA. Jeg er en meget fortvivlet mor der kan nikke genkendende til alt hvad du skriver og det hænger mig langt ud af halsen at blive sendt rundt fra børneafdeling til børneafdeling. Min email er grymaria@hotmail.com Tak