Over aftensmaden fortæller Klara en meget sjov historie om, at hun var en kanin i børnehaven i dag. Det minder så mig om, at jeg blev overhalet af en hare på vej hjem fra arbejde, i en rundkørsel. Haren piskede afsted med en hale af biler efter sig, rundt, og så drejede den af mod Hillerød og var væk. Dette fik stoffer til at grine, og så skulle Klara da lige toppe mors historie, med en anden historie om, at hun havde set en KARtoffel, der trillede hen ad vejen i dag!
Klara: og så trillede kartoflen lige ind i logiskhave, og alle kaninerne og alle batman'erne og alle elefanterne og alle børnene!
Far: var alle pædagogerne også med?
Klara: ja, alle pædagogerne er med i logiskhave!
Far: Klara, ved du hvad en pædagog er?
Klara; ja ja, det er sådan en der passer på de vilde dyr!
Mor: haha, ja det sgutte meget galt!
Ps. det jeg lavede i Århus; vi besøgte nogen gode venner såmænd, og så var der udsalg i magasin.
3 Kommentarer til Samtale med 3 et halvt årig