Så sidder man her. I lærdommens hellige haller, eller noget. Det er sidste aftenvagt i denne formidable labyrinth af oplevelser og oplysning. Her er stille – det er jo snart spisetid og jeg er i børneafdelingen. De er gået hjem, som de velopdragne unger de er.
Jeg har rettet hylderne til, jeg har gennemgået mine materialegrupper en sidste gang. Fyldt lidt ekstra på, i den midlertidige opstilling ved Forældrehylden. Jeg har rendt i magasinet de første 50 gange og gjort folk glade med billedbogsudgaver af Pippi Langstrømpe, med Disney's Dinosaurerne, med De Gale af Kim Fupz Aakeson.
Jeg har købt min sidste "torsdag kl. 17 cola" i automaten. Jeg har for sidste gang tænkt over, hvorfor man i samme automan kan trække en sodavand der hedder On Side Sport. Og hvorfor alle gulligt-gennemsigtige sodavand skal hedde noget sportsrelateret. Faxe Kondi. Top Form. On Side Sport. Og den der i min barndom, med den sære kapsel der skulle trækkes af – Sparkz, hed den vist?
Jeg har læst Politiken og jeg har ryddet op i udklædningstøjet og sat en masse legetøj på rad og række. Jeg har for sidste gang ligget med min store salsa-numse lige op i vejret, halvvejs inde under det lille bord med den gamle børne-spils-pc på. Og sat stikket til musen rigtig fast, så den virkede igen. Jeg har for sidste gang sagt "Godaften" til ham den sære mand, der kommer hver aften og læser børneafdelingens eksemplar af Politiken. Og jeg har for sidste gang forsøgt at undgå ham den ældre sindsforstyrrede troldelignende mand, der konstant ønsker for mig, at jeg "…nu må have det godt".
Jeg har snakket sprogkufferter og prinsessebøger med en mor til en 2 årig og jeg har fundet bøger om fødsler, til en forlegen far og hans 6 årige datter. Jeg har uddelt høretelefoner til de store unger ved internet pc'erne og jeg har bedt dem dæmpe sig, en halv time senere. Jeg har smilende og over-entusiatisk sagt HEJ til mine kolleger ude i skranken, og de har for sidste gang set undrende på mig, og forsøgt at huske, hvem det nu er, jeg er. For sidste gang.
Slut prut finale. Det er sidste dag i morgen. Forude venter nye og uopdagede landvindinger.
P.s. Husk kage i morgen.
Nå ja, i mit hoved var det en 25 timers stilling – jeg tænkte, at de sidste kroner jo nok ville komme ind på den erotiske litteratur 🙂
Jeg har lurket i et stykke tid nu, og ville bare lige fortælle dig, at du er blevet en integreret del af min eftermiddag. Du skriver fantastisk – levende og med humor, selv når det er trist. Jeg krydser samtlige legemsdele for, at drømmejobbet bliver dit i den nærmeste fremtid.
De venligste hilsner
Christine
Fatter ikke at de bare lader dig gå – sidder hele tiden og venter på at de kommer og siger “aprilsnar” – eller noget i den stil – her Julie, er en 30 timers stilling til dig – så er der også tid til at passe dine ertiske noveller (hvornår er det lige vi skal købe “Mama”?). Men det er vel den der satans kommunale økonomi der ikke hænger sammen for dem.
knus
Kristina