Sidste dag med sylvester

Allerede fra Klara var nyfødt overraskede det mig, hvor social hun er. Selv som spæd elskede hun mennesker og selskab og når der skete noget. En stor del af hendes "kolik" tror jeg skyldtes at hun ville stimuleres, at hun kedede sig – hvis man kan tale om den slags, når det drejer sig om et 4 uger gammelt spædbarn… I hvert fald var der to ting som allerede dengang gjorde hende lykkelig(ere):

At være ude, at have gæster, at være sammen med andre mennesker. Og at bevæge sin krop. Da vi startede med at lave "gymnastik" med hende og forsigtigt vende bunden i vejret på hende, trille hende osv., blev hun et meget roligere barn. Og så var hun altid nem når vi var ude. Hvilket blev en rigtig god undskyldning for mig, til at holde gang i 3 mødregrupper – den officielle, juni2003 fra nettet og den fra rytmikholdet. Vi fik gået en del på cafe 🙂 Og faktisk var det af og til en udfordring for stoffer og mig, at hun er så udadvendt. Hun har aldrig lidt af angst for fremmede, ikke engang i de udviklingsperioder, hvor børn "skal" og hun har af og til tvunget os ud i at være mere udadvendte end vi egentlig er. Og det har kun været godt nok.

Nå, men det jeg vil frem til er, at da hun startede i vuggestue blev hun indenfor de første par uger meget meget gode venner med Sylvester. Jeg har overvejet om det er fordi vi gik i mødregruppe med hans mor, så de har jo rent faktisk kendt hinanden ALTID. Og så er han jo en storcharmør!! Men den relation de to har dannet, allerede fra de var lidt over et år gamle, den er helt speciel. Når Klara kommer om morgenen, så står sylvester der allerede, klar med et kæmpe kram og et smaskkys. At han så også har noget kørende med sara og maya og jasmin… det tilgiver vi ham 🙂 Han er så ung endnu jo. Men det er kun Klara og ham, der leger som de gør. Selv pædagogerne har flere gange bemærket hvor usædvanligt det er for så små børn at være så tætte venner. De holder øje med hinanden, og står den ene alene, kommer den anden hen og sætter gang i en leg.

Men nu skal sylvester flytte. Hans dumme (søde) forældre har købt hus og forlader amagerbro for good. Øv øv øv, tænker vi, men pædagog-dorthe sagde den anden dag, at det skal vi ikke bekymre os om. Jo, det er da trist, men når Klara har de evner til at danne relationer med andre, som de har været vidne til, så bliver det ikke noget problem for hende. Hun får andre venner. Men vi vil altid huske sylvester som den første.

Jeg synes det er dejligt med sådan et barn. Jeg havde selv svært ved at få venner som barn, men hun er helt anderledes. Hun er så aktiv og udadvendt og fuld af pep, og det er tydeligt at se, at de andre børn bliver glade når hun kommer. De kommer hen og siger hej, de begynder at danse og fjolle rundt, som om de tænker; juhuu endelig sker der noget! NU kom Klara! De kan alle sammen sige hendes navn.

Hendes nye bedste ven er Maja. Hun er også en virkelig sød pige og klara kalder hele tiden majaa, majaa! I tirsdags blev Klara og Maja hentet samtidig, og majas mor spurgte om vi ikke havde lyst til at tage med på legeplads – det gjorde de altid på vej hjem, for ellers ville maja bare hjem og have aftensmad kl 16. Så vi tog på bredegrund – en ret god plads – og var der i 2 timer sammen med dem. Det var virkelig skønt at betragte de to små tøser lege sammen, kalde på hinanden og styrte rundt.

Nå, vi skal også videre i programmet her… blev bare så sentimental over det med sylvester, men vi må jo prøve at holde kontakten. Han er trods alt sød – og læææægesøn!! BEGGE forældre er læger 🙂 Så dér må en mor lige holde sig til!