Min påstand er den, at det er sådan, at når man er 15-16-17-18 år, og er en lidende, emotionel, selvfed teenager, så er man på toppen. Man er as good as it gets. Man ved alt, man kan alt, man forstår alt, man SER verden og man ved med sig selv, at man er sit eget ultimative selv. Man bliver ikke klogere eller bedre. Selv alle de af os, der sad hjemme på det rodede huleagtige og meget meget private værelse og hørte Det Elektriske Barometer, mens vi havde ondt af os selv, skrev smertefyldte digte og ventede på at Tine Bryld skulle rede alle trådene ud, selv de mest selvudslettende og usikre af os, troede jo i virkeligheden at vi var Dem Der Havde Forstået Det. Vi var bare så misforståede, mand!
Så fylder man 19 eller deromkring, og man begynder pludselig at leve i den samme verden som alle andre… man indser, at man rent faktisk ikke ved en skid, ikke kan noget som helst og ikke har styr på verden, endsige da sit eget forvirrede selv. Man er pludselig tilbage i den virkelighed man brat forlod som 14 årig, og man erkender, at der er laaaang vej til toppen.
Resten af ens liv bruger man så på, at forsøge at opnå samme dybe forståelse af livet, som man havde som 16 årig.
åh du har så evigt ret.
Og det blir’ på ingen måde nemmere med alderen – omend man måske bliver bedre til at bluffe…
Det tætteste jeg ellers har oplevet os mig selv – men specielt hos andre – der mente at de kende til livets vise sten, er førsteårsstuderende på jura … mens alt stadig er i sin vorden og alle tror at alle juridiske svar står i ens lovsamling… men også der bliver man klogere….
jeg fatter stadig ikk en skid.
Interessant påstand – jeg er nok mere hældende til, at man synker ned i et dynd af total navlebeskuelse og egodyrkelse når man rammer de famøse teenageår og på et eller andet tidspunkt får man så en lussing af virkeligheden og bliver slået ind i takt med den voksne verden.
Dernæst består opgaven resten af liven på, at opnå og finde sit eget tyngdepunkt så man har en indre harmoni – for helt ærligt, man har sgu ikke nogen videre forståelse af livet som 16-årig, det er der ALT for mange hormoner i kroppen og selvdyrkelse i hovedet til, at der er plads til 😉
Gudfader, hvor har du dog ret, Julie! Det vil jeg læse højt for min teenage-søn i aften, hvor vi skal fredagshygge – han vil sikkert bare ryste på hovedet af sin gaaaamle mor!
Rigtig go’ weekend, Julie, nyd det go’e vejr i haven. 🙂
kh.
Sanne
Sande og dybe ord! ;o)
Rigtig god weekend :o)
Really? Jeg fattede brik da jeg sad i mit kælderværelse og høret DEB og P4 og hvad har vi?! Ved nu stadig ikke om jeg har forstået noget… er blevet klogere? Hmm..