stille lørdag



Efter et par rigtig trælse dage, er her så fred og ro igen. Siden mandag aften har Klara haft rigtig mange prutter i maven, og vi havde endda en nat, hvor hun ikke kunne sove før kl. 04. Sådan nogen nætter har vi aldrig haft med hende, og jeg har dyb respekt for de folk der får ødelagt deres nattesøvn, hver nat i lang tid. Jeg fatter ikke I hænger sammen, men man gør vel det man er nødt til?
Heldigvis var det kun en nat, og nu er det vist ved at gå bedre med hende igen. I hvert fald sov vi godt i nat og længe til morgen, så jeg føler mig helt ovenpå igen. Det er også så synd for hende, når hun er småpylret en hel dag, fordi det gør ondt.

I går var SP her igen. Klara vejer nu, 12 uger gl. på mandag, 6650 gr. og måler 64 cm. Så hun er en dejlig stor pige. Det var rart at vide, at hun trives og tager så fint på, for med al den ballede kan man nogen gange blive i tvivl. Men hun er da også mest glad og tilfreds – det er bare efter sådan en enkelt dårlig uge, så kan man få det til at lyde som om det hele bare er galt. Og det er det altså langt fra.

Så var jeg lige i H og M og bytte en flyverdragt vi havde fået. Den var ellers rigtig sød, men i str. 2-4 md., så hun vil ikke kunne passe den når det bliver koldt nok. De havde ikke nogen magen til i større str. så i stedet lagde jeg selv lidt penge oven i og købte en par overalls i demin med sødt broderi, et mørkelilla fleecesæt, en lyserød trøje med sødt motiv på og en grøn trøje med en bjørn på. Den sidste var faktisk fra drengeafdelingen, men den var bare så nuttet.
Jeg har altid været noget af en shopaholic – jeg burde være professionel indkøber for nogen – og jeg synes det er vidunderligt at kunne shoppe til Klara også. Det er jo et helt nyt og uafprøvet shopping segment der har åbnet sig for mig! Man kan få så mange ting til børn 🙂 desværre sætter vores 52 kvm lejlighed nogen begrænsninger for, hvor meget jeg kan købe… Men tøj er der jo altid brug for, og jeg synes faktisk det er lidt herligt at hun vokser så hurtigt ud af det – så jeg kan købe noget nyt! 🙂

Så ringede min søster og sagde hun havde scoret…hun er 23 og lige startet på universitetet, så der er mange fester og det der nu hører med til det. Jeg har aldrig rigtig været den der type, der scorede og drak og festede igennem. Det er jeg nok for genert til, jeg klapper isom en østers når der er større grupper af fremmede – som f.eks. til brunch med juni-terminen (men jeg nyder at lytte :-)) Men da min søster ringede og fortalte om den fest, blev jeg alligevel helt misundelig. Det er nok mest fordi jeg ikke har valget. Selv hvis jeg gerne ville, så kunne jeg ikke lige gå i byen og tylle drinks til den lyse morgen. jeg hader når jeg ikke frit kan vælge.
Nå, nu er hun vågen igen,den lille rumpenisse 🙂
kh Julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til stille lørdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.