Tønder i tv

Jeg så den der dokumenter på dr1 i går aftes, om den såkaldte tønder-sag. Du godeste, altså, hvor er det skræmmende at den slags kan komme så langt ud, uden at nogen GØR noget. Der var jo masser af folk på skærmen, som havde mistanker, og mange som var direkte involveret, men ingen gjorde jo noget. Jeg mener, ALLE de der mænd, som reagerer på annoncen om en 18 årig pige – de kan da ikke ALLE sammen være psykisk syge eller have haft en problematisk barndom?? Nogen af dem må da have haft for 2 kroner brikker at flytte med, og have tænkt, hovsa, hun er da vist nærmere 10 end 18 år?!! Man kan da altså godt se forskel. Hvad foregår der inde i hovederne på de mænd?

Og don't even get me startet om hende der moderens veninde, som modtog alle de breve fra moderen, og som ikke tidligere er stået offentligt frem. HELT ærligt! Hvordan kan den kvinde læse de breve og IKKE ringe ned på kommunen og liiiiige lufte sin mistanke? Vi har dog indberetningspligt her i landet, hvis man har mistanke om at børn lider overlast! Hvordan kan hun bare sidde der og læse de breve i alle de år og ikke røre en skide finger?

Kommunen(erne) gider jeg slet ikke komme ind på. Ud over, at det værste er, at det kunne ske alle steder. Der er jo ikke en eneste kommune, der ikke har de samme problemer med for mange sager til for få sagsbehandlere, for få penge på budgettet og for meget bureaukrati.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Tønder i tv

  1. mariahønen skriver:

    Er det ikke lidt den samme mentalitet som under Hitler, at så længe folk er med på at stikke hovedet i sandet, og ikke protestere, får tingene lov til at fortsætte. Og jo længere tid der går, jo mere “legalt” bliver det?

  2. Lone skriver:

    Jo…men også lidt at man helst skal være temmeligt sikker i sin sag før man sætter en tvangsfjernelse i værk. Det er nemlig ikke så enkelt. Desværre, i det her tilfælde, men heldigvis i andre. Bagefter kan alle jo se hvad man burde have gjort, men pointen er også, at de flytter så ingen rigtigt kender dem.
    Alle de her naboer osv der “ja vi ku da godt se at det ikke var heeelt normalt”…hold jeres kæft, når I ikke blander jer i tide!

  3. Suzy skriver:

    Ude hvor jeg kommer fra, er der flere familier hvor alle ved at farmand har knaldet alle døtrene. Der er ingen der gør en skid. Det får såmænd ikke nogen til at undlade at hilse, nede ved købmanden lørdag formiddag. Ork. Det er jo så lang tid siden. Vand under broen, osv.
    Fucking svin, er de. Det foregår overALT.

  4. Julie skriver:

    Suzy – jeg er i chok!
    Lone – jo jo, men hende der “veninden” havde jo masser af breve fra moderen hvor alt blev fortalt næsten – hvis jeg havde modtaget de breve, så ville jeg da ikke være i tvivl!! Måske er det løgn i brevene, men det er da stadig nok til at bede kommunen tjekke det ud, synes jeg. “veninden” kom jo netop hos familien og var den eneste udefra de havde kontakt med. Jeg synes, hun svigtede dem.

  5. Christine skriver:

    Det er bare sådanne sager jeg har det allerværst med. Har aldrig set eller oplevet det, men bare tanken om det der sker med børnene er noget jeg bliver dårlig af. Når sager som denne kommer frem i lyset, så kan jeg drømme om det og få det helt enormt dårligt. Jeg har selv en datter, og når vi må “tvinge” hende til at tage medicin eller andre ting der bare er nødvendige, så kan jeg komme til at tænke på de frygtelige ting nogle voksne kan tvinge deres børn til, hvor meget smerte det må påføre dem. Det er jo slet ikke til at holde ud! Stakkels børn!

  6. Lone skriver:

    Netop – hvorfor siger man ikke til i tide? Jeg så ikke programmet, men udfra alt det der er skrevet, så kan jeg da godt være lidt forbavset over hvor lidt man i almindelighed tør blande sig. “Nogen må jo gøre noget” men bare ikke lige mig.
    Fra min barndom kender jeg også en far der, på trods af sine meget indrsmissionske holdninger, ikke holdt sig for god til at tæve sønnen og konen…men gøre noget værre ved datteren! Føj!

  7. tine skriver:

    Mht moderens veninde burde hun netop have brugt sin oplysningspligt. Og så vidt jeg ved er det strafbart ikke at sige noget. Hun kunne vel have henvendt uden at faderen ville få af vide hvem der havde sagt noget?
    Men den sag er helt igennem klam og afskyelig og jeg tvang mig selv til at se den.
    Og valgte også at tage en snak med min 10 årige søn omkring pædofili. Han vidste faktisk ikke hvad det var, troede det var “når 2 mænd var kærester”. Men hvor er det svært mht børn. Hvor meget skal man fortælle uden at ødelægge mere end man gavner?

  8. Grith skriver:

    Det er bare så grusomt og uforståeligt….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *