Taktik på hjemmefronten…

Vi har i lang tid ikke haft nogen lampe over vores spisebord. Det har ikke været noget stort problem, hvis I spørger mig, for jeg synes lamper er grimme, og desuden har vi så mange andre strategisk placerede lamper i stuen. Og helt ærligt, hvor meget kan det kræve at lyse de der 20 m2 op?? Der er da også et ret stort vindue.

Men Mr. Stoffer er af en anden mening. Han ville have en lampe. Han gik så vidt som til, at begrunde sine humørsvingninger og sit stressede karma med, at der simpelthen var for lidt lys i stuen og at "…det havde en deprimerende og undergravende effekt på hans speicale. Og på hans liv generelt."

Godt så. Nu skal man jo normalt ikke give mig en shoppemæssig udfordring, uden at jeg fuldt ud lever op til dens krav og promte tager affære. Men en lampe? I ved jo godt, at der kun er een slags lampe der dur til mig. (NEJ, det er ikke en lysekrone, som jeg skulle bruge til at svinge mig nøgen rundt i. Jesus altså, kropumulige og perverse læsere, nu stopper I!!)

Jeg vil have PH lamper. De nye modeller dér, med skærme i mundblæst opal glas. Og tidsløs stil. Jeg havde sådan set regnet med, at jeg ikke ville købe dem før jeg købte mit hus, og frigjorde alle millionerne i min lejlighed og fik lidt tilovers til interiør. Men altså – flytning? Hus? Nej vel, det ved vi jo ikke noget om pt. Og det gælder jo om at leve i nuet og få det bedste ud af det man har, og alt det der gejl…

Men altså – rent taktisk, er det lykkedes mig at trække tiden så længe, at stoffer i onsdags slog i bordet (via mobil telefon) og krævede en lampe NU! Og når der kun er en slags lampe som Fruen i huset (lejligheden) vil have, så måtte han jo til lommerne (opsparingskontoen) og finde nogle af de penge han fik af sin mor for læææænge siden. Og da jeg belejligt nok allerede fysisk befandt mig i Magasin, så var det ikke spor vanskeligt.

Hen til ønsket lampe. Sætte en finger på den. Salgsassistent materialiserede sig ud af den blå luft. Ja tak, et styks af den der. Mastercard frem. Ka-tjiiing. Nu ejer af et styk tidsløs elegance og mundblæst lykke.

Og han blev virkelig glad. Han kom endda tidligere hjem, fordi han glædede sig så meget til at hænge den op. Hvilket han gjorde rigtig godt. Tror nok lige der røg nogle ekstra point ind på maskulinitets kontoen dér. Er faktisk første gang i parforholdet, at han har hængt noget elektrisk op i loftet.

Og så højner den ligesom hele standarden i resten af lejligheden. Mit liv er ligesom meget pænere nu. Og det er jo en investering ikke sandt? Den er også pæn om 20 år, forudsat at hverken Klara eller jeg begynder på det der med at svinge i den…