The plot thickens

Nå, men jeg turde jo dårligt skrive igen, før jeg havde holdt hvad jeg lovede Jussi. Især fordi dagen efter besøget var mine nøgler pludselig væk, og min kollega forsøgte at overbevise mig om, at det var Jussis næste plot og at jeg måske skulle til at se mig over skulderen. Men der forregnede du dig, Jussi, for det var bare mine arbejdsnøgler, og der kan du alligevel lukke dig ind fra 8-22 med det gule sundhedskort. Ha! Så sagde vi, at jeg lo sidst!

Og nu har jeg så læst Kvinden i buret, og er naturligvis hooked og glæder mig til at gå i gang med den næste. Der er stadig kø på den, så jeg må vente lidt, men ikke så længe som firstmoverne der læste det hele da det udkom. HA! Igen.

I mellemtiden har jeg været på generalforsamling og fagligt landsmøde, jeg har snakket med et forlag om et bijob og jeg har fået en ny ven OG været i Århus til møde på DR, i den voksenjury der udvælger bøger til Orlaprisen. Vi valgte 12 virkelig gode danske udgivelser, og det var et svært valg og et stærkt felt, for der bliver udgivet rigtig meget godt til børn, når man først går i gang med at remse titler op. Jeg vil tro de bliver offentliggjort lige om lidt og så må børnene snart stemme. Det er fint, synes jeg, at uddele en pris som børnene har bestemt hvem skal have.

På generalforsamlingen valgte jeg at stille op til hovedbestyrelsen. Jeg har lyst til at diskutere mit fag på et højere og mere politisk niveau end til hverdag, og jeg har lyst til, at der skal sidde en dedikeret børnebibliotekar i den forsamling. Ja, jeg er også generalist og “bare” bibliotekar og jeg vil arbejde for alle medlemmernes interesser. Men jeg kan ikke huske hvornår der sidst har siddet en, som åbenlyst sagde at han eller hun også havde børnebiblioteket på sinde? Jeg kan til gengæld huske en, ellers rigtig god formand, som en dag i Stockholm på en BØFA konference, sagde til 80 børnebibliotekarer, at “der findes jo ikke børnebibliotekarer”. Nej, ikke som formaliseret uddannelse, men af overbevisning er vi stadig mange. Og vi gør en forskel.

Det seneste eksempel jeg er stødt på, på den forskel, citerer jeg lige her;

»Avedøre bibliotek har så stor betydning for mit liv, at jeg aldrig nogensinde ville kunne takke bibliotekarerne nok. Jeg kalder dem helte, for de var så meget andet end bibliotekarer. De motiverede, opdragede og var med til at danne mig som menneske. Jeg er kommet på biblioteket lige så længe, jeg kan huske. Nogle gange for at spille ludo, andre gange for at læse bøger, høre musik eller bare være der. Det var der, verden åbnede sig for mig.«

Det sagde Kashif Ahmad, stifter af det nye Nationalparti til Information d. 25.10.14. Du kan læse resten af interviewet her.

Så ja. Det var det jeg sagde.

Dette indlæg blev udgivet i Fagligt og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til The plot thickens

  1. Ida skriver:

    Hver gang jeg læser om bøger, du har læst eller som du anmelder, fortryder jeg mit eget valg af uddannelse. Du må have verdens bedste job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *