Nu er jeg jo i London næste weekend, og det kommer der ingen brok over! Men hvis jeg var tidligere hjemme søndag, end jeg er, ville jeg være taget ind og se på bier!
Jo. Bier. Jeg læste for nogle uger siden en facebook opdatering fra min kloge internetven Jennie, om bier. Den skræmte mig. Det var det her billede, som hun har taget af en avis
Og på trods af den øgede arbejdsløshed i Danmark, så synes jeg ikke det er en god ide. Her går jeg og er bange for apokalypsen. Zombier, jordskælv, vulkaner, kæmpe store bølger der lægger verden øde. Og i virkeligheden bør jeg frygte manglen på bier. Hvis de ikke var her, ville vi få meget svært ved at få mange af vores fødevarer. Faktum er, at antallet af bier falder drastisk, og det har store konsekvenser for vores økosystem. Bierne er nogle af de vigtigste arter for at opretholde balance i naturen. Hvis der ikke er bier, kommer der ikke frø, bær og frugter, og der vil ikke være så mange nye planter, som spirer.
Nogen der også interesserer sig for det er innocent, som laver smoothies. Det vil de så gerne blive ved med. Derfor forsøger de lige nu at sætte ekstra fokus på budskabet om bierne. For hver solgt smoothie donerer de en bi. Bierne sættes ud som kolonier hos udvalgte biavlere i Danmark, hvor børnehaver og skoleklasser lærer mere om naturen. Vi skal have flere bier, og det er vigtigt, at vi lærer generationerne efter os at passe på naturen, synes innocent.
Det synes jeg også. Og derfor ville jeg knaldgerne have brugt næste søndag inde på Dronning Louises bro, og jeg ville have taget mine børn og min søster med, for de er også sådan nogle naturfreaks der kan lide blomster og frugt og livet og bier og det hele i kombination.
Men du kan jo gøre det? Det er på Dronning Louises bro, søndag d. 28.4. kl.13.00-15.00
Forhåbentlig arter vejret sig, og så kan man nyde en smoothie mens man planter en blomst – som man må tage med hjem bagefter. Hvis du vil tilmelde dig, kan du gøre det her via Facebook.
Og der er også en konkurrence! Innocent donerer en godtepose, som man skal hente inde på deres sjove kontor med græs på gulvet og blomster, på Vesterbro. For at vinde den, synes jeg du skal svare på følgende spørgsmål i en kommentar her under (og du må google og gætte så vildt du vil): Hvor langt kan en bi flyve på en liter honning?
Jeg trækker lod d. 29.4. Hej hej.
Jeg er ikke den helt store naturfreak men jeg blev også ret bange, da jeg hørte, at når vi kun dyrker én afgrød på store arealer (der er et fint ord for det som jeg ikke kan huske. Noget med Mono-et eller andet), så dør bierne, fordi der så kun er mad til dem i korte perioder af året.
Ejmen hvordan kan vi mennesker være så dumme, at vi ikke har tænkt på det? Blomster og bier? Come on!
Ordet Cecilie mangler er “monokultur”. Mono er latin for en, kultur refferere til en slags plante. Har man lyst til at opleve fænomenet kan man tage på en køretur i en hvilken som helst del af landet og iagtage hvor store markerne er i dagens Danmark.
I meget gamle dage (for ca. tre generationer siden) havde danmark en masse små landbrug med små marker hvor man efter bedste evne dyrkede den afgrøde som passede bedst til lige nøjagtig de forhold der var lige dér. Det gave en ret stor variation i planter, til glæde for både bi og bonde. Der var nemlig ikke nogen af dem der blev sunde af at spise det samme mad altid. I dag er vi mindre kræsne og nøjes med et emget mindre udvalg af fødevarer, men det er ikke noget hverken vi eller bierne bliver sunde af.
En bi kan flyve 1,4 milioner kilometer på en liter honning.
For at samle et kilo honning skal en bi flyve op til 60.000 km.
Det vil sige at den liter tjener sig ind 23333 gange. (Hvis vi går ud fra at en liter vejer et kilo)
Med til historien høre også at en bi skal spise 8kg. honning for at kunne samle 1kg til biavleren.
Vil du gerne vide hvad DU kan gøre for at hjælpe alle verdens bier? Også selvom du ikke er biavler? Så læs videre:
Køb ikke produkter der ikke er økologiske.
Et af biernes største problemer er vores enorme forbrug af sprøjtegifte som slår dem ihjel mens de samler honning.
Har du ikke råd til at leve økologisk?
Så spis mindre kød.
Et andet stort problem for bierne er at den natur hvor der evt. kunne vokse vilde blomster bliver lagt under plov fordi køer, grise kyllinger osv. skal spise meget for at producere kød til os. Jo det er et problem at vi bliver flere og flere mennesker, men hvis vi alle var vegetarer ville det være et meget mindre problem for bierne. Og for mange andre arter.
Er du overbevidst om at det ville gå hårdt ud over din potens, dit helbred osv. hvis du spiste mindre kød?
Så lad være med at bruge gift i din have.
Det er ikke kun i landbruget at sprøjtemidler er et problem. Det er også hjemme hos dig.
Pyha. Det blev en lang post:-)
Jeg arbejder sådan et sted, hvor vi snakker virkelig meget om de der bier. Og giver en masse penge til at sikre dem og til forskningsprojekter på alle mulige måder. Jeg havde faktisk aldrig tænkt over det der med bierne før, men det smitter jo lidt af. Faktisk er der jo også rigtig mange tiltag, som kan have en positiv bieffekt (tøhø). Økologi er en af dem, de meget udskældte randzoner må vel også kunne hjælpe lidt og så er der det meget interessante tiltag omkring bybier i København.
Kan man have en bistade i sin have? Og så kommer der professionelle rundt og gør det der med honningen? Og så får man et par glas?
Min datter og jeg snakkede forleden dag netop om, hvor vigtige bier er at have i haven og at da der var et år vi ikke fik nogen blommer på blommertræet, var det nok fordi, der ikke havde været nogen bier forbi…
En bi kan flyve 30.000 km på en liter honning.
Ja, jeg har bistader i haven, og børn er dygtige til ikke at genere bierne, så de bliver aggresive, (Man må aldrig gå ind foran stadet, kun nærme sig bagfra) og børn synes det er alle tiders, når man åbner låget og kikker ned til familien under glasset.
Jeg har en aftale med en mand med mange stader rundt omkring. Han er glad for at kunne sætte bier i haverne, da de i haver har en langt rigere flora at trække på. Og du kan tro, der bliver frugt på træerne, når staderne står lige i nærheden!
I øvrigt er dette med det svindende antal bier ikke et problem i vor del af verden. De kinesiske problemer kender jeg ikke noget til; men det lyder mest af alt som en avisand.
Farmer! Jeg bliver så glad når du dukker op 🙂 Tror du man sætter op i Storkøbenhavn også? Har du evt et link?
Jeps. Der er én eller flere som har en bifamilie på toppen af en boligblok. Der er mange blomster i bymiljøet, så det er et fint sted at have bier.
Der er endog en forening:
http://bybi.dk/
Sejt!! Tak for link.
Hvis en bi fik lov til at leve af honning, ville den kunne flyve 30.000 km på en liter honning :O)
Min morbor og tante er begge uddannede indenfor biologien og har fokuseret meget på de små dyr – Min morbror forskede meget i naturlig insektbekæmpelse med Trips, som er meget mere effektive end det gift, vi ellers spreder i vores afgrøder.
Min tante studerede bl.a. en bestemt slags bi, som kun findes (så vidt jeg husker…) på Læsø – og det var alt sammen ret spændende, men jeg synes tit, at det er sådanne ‘småting’ der forsvinder, i dagligdagens nyheder om Det Globale Co2 udslip og hvad har vi.. Desværre..
Den brune Læsøbi. Den har skam sit helt eget støtteprogram, meget speciel race.
Det er herresejt alt det her! Jeg elsker det!
En bi flyver 30.000 km på en liter honning. Man er vel bibliotekar og mand for en hastig søgning…
Jeg har en kollega som har bistader. Hun går til bier på aftenskole. Det anede jeg ikke man kunne gå til..
Tirsdag i næste uge kommer der et indslag i TV2 programmet Razzia om bier. Det er nogle kontrollører, som har fået et anoymt tip om en biavler, der skulle fodre sine bier med sukkervand… Rimelig action packed hvis du spørger mig (og det gjorde du jo næsten).
Og det er ulovligt med sukkervand? Er det ligesom doping?
Det er ulovligt for registrerede biavlere. Mest af alt nok fordi formålet med bier går tabt, hvis man giver dem sukkervand, for så gider de jo ikke flyve ud i nogle blomster og bestøve dem.
Frederiksberg kommune har de sidste mange år haft bier på taget af deres rådhus – og honningen bruges som gaver til besøgende borgmestre og andet godtfolk af en vis pondus. Et år fik vi ansatte lov at købe lidt med hjem – det var helt godt for der er mange blomster i området (altankasser frederiksberg hav osv)
En bi kan flyve 30 000 km på en liter honning 🙂