Twilight for begyndere.

Christina spurgte, hvad det var for noget, det der Twilight som man er sådan oppe at køre over.

Twilight er en serie af bøger, 4 titler, der er skrevet af en hjemmegående amerikansk husmor ved navn Stephenie Meyer. Hun gik der med 3 små drenge, og jeg tror godt de fleste af os med børn kan sætte os ind i, at hun havde brug for et andet univers at drømme i. Så da hun en nat havde en drøm, om en ung pige der mødte en venlig vampyr i en smuk eng, og vampyrens hud skinnede som diamanter, da blev den drøm siddende i hende efter hun vågnede.

Hun begyndte at skrive historien, i starten bare til sin søster, for sjov. Men søsteren insisterede på at den da skulle udgives, yada yada yada og her er vi så i dag, 4 bøger senere.

Den samlede betegnelse for serien er The Twilight Saga, men Twilight er også titlen på den første bog. Den danske titel er Tusmørke. 

Nr. 2 hedder New Moon – på dansk Nymåne, 3 hedder Eclipse – på dansk Formørkelse og den sidste, nr. 4, hedder Breaking Dawn og er netop udkommet på dansk d. 6.11. med titlen Daggry. Man kan låne alle bøgerne på biblo, men de er også ved at være nede i en rimelig pris, hvis man vil købe dem. Og jeg har i hvert fald læst mine mere end en gang allerede. Jeg synes der er rigtig meget godt at sige om at læse dem på originalsproget. De er nemme at læse og de er bare mere … mere, på deres originale sprog. Men orker man det ikke, så læs dem på dansk. Det er også godt. Meget nemt, meget afslappende. Og spændende.

Den første bog, Twilight er filmatiseret og kom sidste år. D. 20.11. har filmen over bog nr. 2, New Moon, premiere.

Og må jeg lige indskyde her, at jeg allerede har planlagt at se den to gange. D. 19. har jeg simpelthen taget fri fra arbejde, for at tage ind sammen med 3 andre hysteriske twimoms (mødre, der er vilde med fænomenet) og se en twilight marathon. Vi starter lidt over kl. 16 med Twilight filmen og ser derefter forpremiere på New Moon! Der er goodiebags og snacks og musik i salen og konkurrencer med seje premier. Så os lidenskabshungrende småbørnsmødre kan få en rigtig sjov dag, sammen med alle læserne fra Vi Unge, og hvem der ellers har vundet billetter. Og ja, arrangementet er naturligvis udsolgt. Og så fredag mødes vi igen, nu 8 af os, og går til den rigtige premiere i Imperial. Iført vores Team Jacob t-shirts, eller hvad hold vi nu spiller på.

Mht det, så handler det om at hovedpersonen i bøgerne, Bella, er vild med ham vampyren Edward. Halløj han er også pæn (og ked af det… vi må hellere trøste ham! Det er rockerhårdt at være vegetarvampyr!)

Men Bella bliver også bedstevenner med Jake, som senere får nogle pubertetsproblemer der er værd at tale om, men som jeg ikke vil afsløre her, for potentielt nye læsere. Men Jake er også virkelig sød, og nogle gange kan det bare være så svært at vælge, ikke? (den virkelig skuespiller, Taylor Lautner, er dog alt for ung for mig, bare så vi har det på det rene. Men figuren i romanen er jeg vild med!)

 

kom dog ind i varmen!

 Jeg er jo Team Jacob – og her ser I det seneste billede af mig og min bedste ven:

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

24 Kommentarer til Twilight for begyndere.

  1. Lisbeth skriver:

    Julie, takket være dig, og din blog, er jeg ramt af Twilight… WOOOOW – Har købt alle bøger og ÅD dem rådt. Det sidste blad i Tusmørke blev vendt en lørdag aften kl .00.46 – 00.47 havde jeg lejet filmen v TDC :o)
    Har desværre ikke jævnaldrende og ligeså hårdt OCD ramte veninder – så jeg venter på at filmen kan ses her fra sofaen.
    Rigtig go fornøjelse med biffen.

  2. Céline skriver:

    Fantastisk billed af dig om ham hvalpen… Smiler så meget at min kæbe går af led af at se det!!
    Ses torsdag/fredag næste uge.. og tak for underholdende læsning!!!

  3. Tina skriver:

    Jeg købte alle 4 bøger på org. sporg. De er overhovedet ikke svære at læse. Mit problem er bare at jeg ikke kan holde op med at læse dem. Således er jeg nu igang med anden omgang.
    Det er som at blive suget ind i en centrifuge. På jobbet deler de dog ikke helt min kærlighed til vampyrer og varulve. Det forstår jeg jo slet ikke? Har forsøgt at lånen dvdén ud til nogle af mine kollegaer. Men jeg får den bare tilbage med et lille fnis og en hovedrysten.
    Glæder mig til New Moon. Har tvunget min mand med, lokket med loveseats og hele svineriet :O)

  4. julie skriver:

    Men den første film synes jeg altså heller ikke lever op til bøgerne! Den er billigt produceret, der er ikke brugt penge på special effekts, instruktøren er tydeligt ikke særlig god. Hvis ikke de unge skuespillere var så dygtige og helt rigtige til rollerne, så gad jeg slet ikke se den… men jeg glæder mig til film 2, hvor der er en god instruktør og flere penge smidt efter den, generelt!

  5. Marie skriver:

    Jeg har ikke læst dem…altså…fordi jeg forstår stadig ikke hvad hype’n er all about eller hvad det hedder. Hvad ER det der er godt? Hvad handler de om (andet end dét med at de er teenagere, halvlækre og drikker blod). Er det sådan noget Buffy the vampire-halløj? Er det meget teenage-agtigt? Hvordan kan noget med vampyrer fylde 4 bøger? Er det meget med kærlighed? FOR meget kærlighed? Er det sådan noget trekants-drama? Og det vigtigste…er bøgerne uhyggelige? Ærligt!! Fortæl mere, Julie…meget mere!

  6. Christina skriver:

    Tak tak tak Julie – fordi du gad indsætte mig i det her halløj.. Jeg havde en snak med Lis i sidste uge. Og hun nævnte, at jeg skulle læse bog 1. Den skulle have nogle dejlige scener i, som jeg ikke måtte gå glip af 🙂
    Jeg vil bestemt gerne tjekke den ud…
    Det der billede med dig? Er det fake?
    Knus C

  7. Julie skriver:

    Naarj narrj Christina! Det er virkelig mig og min bedste ven jacob 😉 Vi går laaange ture sammen i regnen og taler om vores fremtid, når han nu flytter hjemmefra om bumbumbum… 3-4 år? 😀
    (ja, det er fake. tak photoshop!)

  8. denlangeneger skriver:

    Jeg er også supervild med Twilight! Godt nok har jeg ikke liiige fået set filmene endnu, jeg er ikke så go’ til det der films. Men jeg har læst bøgerne. Jeg opdagede dem ved et tilfælde lige da jeg var flyttet til Sverige for lidt over et år siden, så jeg købte dem – på svensk! (Urgh!) Men nøøøj hvor er de gode, jeg er igang med anden omgang nu. Jake er nu også min favorit, kan ikke lige forestille mig at ligge i ske med en mand der er så kold som Edward. Så hellere Jake… mmm….
    Men jeg har aldrig rigtigt tænkt så meget over bogtitlerne før nu. Hvad fanden er der galt med de der svenskere? Bøgerne hedder da bare overhovedet ikke noget der ligner originaltitlerne!
    Var der egentligt ikke noget med at hun ville skrive en 5’er som hun så ikke ville skrive alligevel som hun så vil skrive alligevel… eller hvad?

  9. Smillasmilla skriver:

    Twi? Twili? Tiw-hvadfornoget??? Kender det ikke…men det er nu en meget kønt billede af dig og den pæne unge mand der! I er til udendørs aktiviteter, kan jeg forstå? Og I virker bare som SÅDAN nogle glade typer?
    De varmeste hilsener Mrs Big R
    …otte dage tilbage…

  10. Frederikke skriver:

    Jeg læste første bog på Bornholm in the middle of fucking nowhere og var ved at skide grønne grise. Så filmen i fredags og heldigvis var den ikke så skræmmende som bogen. Det havde jeg brug for, dels for at undgå en potentiel fødsel midt i det hele, dels fordi jeg pludselig ikke så skygger alle steder.
    Nu er jeg i gang med bog nr. 2 🙂

  11. Julie skriver:

    Nårh ja, jeg glemte jo helt handlingen… jamen, den handler om Bella, 17 år, som har boet hos sin mor i Phoenix. Nu skal mor på turne med ny mand, og Bella flytter tilbage til sin far i regnvåde Forks, Washington. Her bliver hun ret hurtigt vild med skolens hotteste fyr, Edward Cullen. Men der er ugler i mosen og Edward er så vampyr. Der IKKE spiser menneskeblod. I det hele taget er den altså ikke såå blodig. Fokus er på forelskelsen, det at være ung og føle sig anderledes, ved siden af, og så den der første store lidenskab der slår benene helt væk under dig, og en mand, som – i overført betydning – er så vild med dig, at han dybest set ønsker at fortære dig. Jeg tror, det er det vi er så vilde med…
    Så er der jo alt muligt sidehandling, om de andre vampyrer, de onde. Og det er meget spændende.

  12. Liza skriver:

    Nammenam! Nu har du efterhånden fået overbevist mig om at de bøger MÅ læses…
    Jeg elsker vampyr-universet, og har set samtlige afsnit af Buffy flere gange, det bliver man sku’ ikke for gammel til!
    Jeg har gået i skole med Kristoffer, han kan nok huske at jeg var helt syg med at spille Blood II: The Chosen, DET er også et fedt univers, men unægteligt lidt mere voldeligt end Twilight… 🙂

  13. ulla skriver:

    Er total misundelig på jeres forpremiere-marathon eventyr. Har først billetter til søndag..Er startet forfra på sagaen og 2. gang er bedre, får flere detaljer med denne gang. 1. læsning slugte jeg siderne så hurtigt at alt ikke blev opfanget tror jeg. Er vild med intensiteten, spændningerne ml vores kære hovedpersoner. Er selv team Edward (kunne sagtens forestille mig at ligge i hans kolde arme, jeg ville helt klart få brug for nedkøling!) og ville gerne være den som trøstede ham..ho ho ho.
    P.s. Du skriver fantastisk, virkelig god humor:-D

  14. Julie skriver:

    What? Har du gået i skole med min stoffer, Liza? Hvilken en af dem?

  15. Monica skriver:

    Du har helt ret i at det er klart bedst på originalsprog. Jeg læste dem på engelsk i første omgang, fordi de ikke var oversat. Men har kigget på de danske og de er altså ikke helt så gode synes jeg 🙂
    Wee jeg skal i bio d. 24 og se den 🙂

  16. Liza skriver:

    Seminariet for Formgivning… Skønne dage på Falster, hvor de største bekymringer var om øllerne var kolde nok og “øv, min cykel er punkteret, kan jeg køre med dig til Marielyst?” 🙂 Hils!

  17. Christine skriver:

    Hmm… Jeg er klart også med på, at de bøger skal læses.. Må låne den første på biblo :O)
    Sidder mellem flere drenge her på work, som er i alderen 20-25, der er helt gale med pigen fra filmen.. Meget pudsigt at alle personerne bare er SÅ lækre ;O)
    Kan det passe, Julie-bibliotikar-know-it-all, at temaet minder mig om en bog, jeg læste i 90’erne, der hed Blodrøde Kys??

  18. denlangeneger skriver:

    Nu har jeg bare lige skimmet Midnight Sun lidt og min 1’er er en extended version hvor de første 35 sider er starten på Midnight Sun – åbenbart.
    Så lidt af den har hun da udgivet 🙂

  19. julia skriver:

    Jeg glæder mig PIIIIIINLIGT / LATTERLIGT meget til at se den film!

  20. julie skriver:

    Jo, hun startede på en 5´er, som faktisk er 1´eren, men set fra Edwards synspunkt i stedet for Bellas. Den hedder Midnight Sun og de første 2-300 sider kan læses på forfatterens hjemmeside (jeg linker øverst i indlægget). Desværre var der en af de få der havde adgang til manuskriptet som lækkede det, og Stephenie blev så skuffet at hun ikke ville/kunne skrive den færdig og det er tvivlsomt om den nogen sinde bliver udgivet.

  21. queenofslaves skriver:

    blodrøde kys er så meget bedre end twilight, hvis man ellers intresere sig for vampyr historien, da twilight, i modsætning til blodrøde kys, går fuldstændigt imod vampyrenes historie, og derfor mere eller mindre kun tiltrækker såkaldte ‘vamire-freak-posers’.. en god historie er ikke altid nok..

  22. sofie skriver:

    Juhu for denne side….følte mig lidt alene i min omgangskreds som en snart 34 årig der er vild med teen film….hmmm-bliver simpelthen stordrillet !!
    Så at jeg heldigvis ikke er alene i at sidde at savle over Jacobs overkrop og Edwards lidende væsen der bare virker som en magnet på mig (jeg er team Edward).
    Nevertheless jeg æææællsker simpelthen bare det her univers,så vil egentlig bare sige tak for at jeg ikke bør føle mig helt mærkelig og cougar-agtig når jeg er jubel henrykt over at finde ud af hvornår Breaking Dawn får premiere næste år 😉

  23. Maya skriver:

    Hej
    Hvordan kan du være så heldig at få taget dette billede med jordens sødeste dreng? Puha er misunde

  24. Julie skriver:

    Kære Maya – så heldig er jeg heller ikke. Det er bare photoshop…. men det ser meget ægte ud, ikke 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *