Vinder af bog nu!

Når man er en slem slem blogger, der bruger for meget tid på sit arbejde, HBO Nordic på iPad’en og andre ryggesløse overspringshandlinger, så skylder man folk at komme stærkt tilbage. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end med en kattevideo? Folk elsker kattevideoer. Og den her er virkelig sjov.

Dernæst: en vinder af Kunsten at vedligeholde et smil, den lidt bittersøde, sørgeligt/humoristiske essayagtige skilsmisseroman af Mikkeline W. Gudmand-Høyer. Det blev SKOLOU. Ja, det blev det. Kristoffer sagde et tal uden på nogen måde at vide, hvad han var en del af, og jeg synes det er en fin vinder, for så kan den også komme din bror tilgode, Skolou. Louise? Whatever.
Kontakt mig så vi kan aftale noget afhentning i Vanløse?

Og så har jeg fået min nye bil. Yay. Ikke spor for tidligt. Den kører som en drøm, er “tornado-rød” og er ny ny ny. Og tirsdag morgen var jeg så begejstret for at køre i den til arbejde, at jeg fik en mindre hjerneblødning. Jeg skulle tanke, men glemte det i køreglæderusen, og pludselig lyste den oppe omkring Hillerød.
Og så forsvandt min pinkode ud af min hjerne. I en grad så det lykkedes mig at få både mit dankort og mit mastercard spærret. Og en gang til, efter jeg havde ringet til banken og de havde genåbnet kortene… Så jeg drønede rundt på benzindampene, i Hillerød af alle steder, og ledte efter et sted med levende mennesker, der ville tage imod de kontanter som jeg ellers normalt ALDRIG har i min pung, så jeg kunne få noget benzin og komme videre nordpå. Det var en farce!

Men nu har de gensendt koden, tanken er fuld, vinderen er fundet og der er 222 følgere via facebook. Det bliver en god weekend!

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Vinder af bog nu!

  1. Skolou skriver:

    Hey, jeg har vundet en bog! Det er faktisk den anden bog jeg vinder inden for to måneder… Men der skal vist tre til, for at det kan kaldes en stime 🙂
    Jeg sender dig lige en mail om afhentning i Vanløse.

    Gode hilsner fra Louise/ skolou

  2. Sidsel skriver:

    Øv med bogen 😉
    Tillykke med din nye bil!

    Sidsel

    • thejulesrules skriver:

      Tak Sidsel. 🙂 Du kan vinde en anden bog – jeg har alt for mange liggende! Hvad var det dit barn i bh hedder? Så ved jeg hvor jeg skal lægge den? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *