1. maj

Traditionen tro, vil jeg fejre arbejdernes kampdag, ved at lægge nogle af mine penge ned i arbejdernes lommer. Jeg kan ikke lide øl, så jeg gider ikke Fælleden. Og tro mig, sammenholdet og kampånden i Amager centeret, som jo er arbejderens sidste bastion, er mindst lige så høj(t).

Desuden, hvis man antager at arbejderen er en form for håndværker, så tjener han mere end 4 gange så meget som mig. Så måske er de offentlig ansatte den nye arbejderklasse? Man skal da i hvert fald føle en form for stolthed omkring sit arbejde, for at gide gøre det til den løn…
Arbejderne i Klaras børnehave holder også fri, så hun er hjemme sammen med sin røde mor. Jeg tror vi skal finde en forårs-vind-jakke-agtig ting til hende. Fleecetrøjer er snart for varme, og ingenting er for koldt. Selv har jeg spottet en kjole fra Nümph (billede ikke til at finde på nettet – nu må de danske designere snart oppe sig med deres hjemmesider!!), som vil være perfekt til min svigermors 60 års fødselsdag, som er lige om hjørnet.
min kommende nederdel
Apropos kjoler, så har det danske børnetøjsmærke Drappa Dot lavet en voksenkollektion. Jeg elsker tøjet til Klara, og hun har en hel del af det. Og jeg vil også elske det til mig selv. Det er gode snit, fede farver og god pasform. Måske lidt dyrt, men ikke helt udenfor rækkevidde. Jeg ville gerne prøve det på, før jeg investerer, men da jeg igår ringede til deres info-tlf, fik jeg at vide, at der ikke er nogen butikker der fører voksen linien i Kbh. Så jeg er nødt til at købe det over nettet, hvor jeg da også har fundet det HER. Og så sagde han, at jeg var nødt til at gå til min lokale tøjpusher og overtale dem til at føre mærket. Og det har jeg tænkt mig at gøre. Især fordi Camilla, som jeg kender og som har en børnetøjsbutik, med børnelinien, siger at deres efterårs kollektion til voksne bliver endnu federe. OG de laver det helt op i str. xl, så alle kan være med. Så lad os alle sammen lige lave lidt lobby arbejde, okay? Find kampånden frem, og slå et slag for den fælles sag. I dagens anledning.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til 1. maj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.