2. januar

Altid en lidt sær dag. Jeg føler, alle burde have fri? Jeg har heldigvis. Og Agnes.

Men den 2.1. er bare en træls dag. Man kan ikke undskylde sig med tømmermænd mere (eller, man kan prøve jo, men den går ikke altid…) og man er nødt til at holde op med at drikke sodavand, for ikke at få fedtlever åbenbart. Og man skal begynde at løbe, for ikke at blive spedalsk. Og man skal rydde op og gøre rent, fordi … fordi det synes folk.

Et år var jeg til eksamen d. 2.1. Det gik ok, men ikke supergodt.

Et andet år har jeg været til køreprøve d. 2.1. Det gik ad helvede til. Der var også isslag.

I år har jeg undladt at vaske hår, beholdt Agnes hjemme fordi vi kom til at sove til kl 9 og både Stoffer og Klara var forsvundet da vi vågnede. Og vi har været i netto og på posthuset. Ja, Eva, din bog er på vej.

Nu ser vi Aladdin. Bagefter vil vi overveje at gøre rent ved marsvinene. Hvad laver du?

(Har I lagt mærke til, at nogle bloggere altid afslutter med et spørgsmål? Det har jeg. Men jeg vil ikke altid gøre det. Kun nogengange. Som nu. Hvor jeg faktisk synes, det kunne være hyggeligt at høre, om der er andre der skal til køreprøve/eksamen/rengøring?)

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

20 Kommentarer til 2. januar

Skriv et svar til julesrules Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.