3. jordemoder besøg.

Var til 3. jdm besøg i går. Og skal ikke igen før d. 31.1.08. Der er da længe til, synes jeg. I teorien kan jeg jo nå at føde inden da… selv om det gør jeg nok ikke. Jeg har dog et lægebesøg i uge 35., i starten af januar. Jeg synes bare ikke altid ens egen læge har så meget styr på tingene som en jdm. Lægen er jo generalist, hvor jdm er specialist.

Nå, men alt var fint. Mit blodtryk og min urin var som den slags nu skal være, og babys hjertelyd var også tip top. Hun mærkede godt efter, og skønnede den til omkring 2 kg. Og mente at den ligger med hovedet ned ad, og ryggen ud mod min mave. Men den vender sig jo ofte rundt. Ind i mellem føles det som om, jeg venter en lille helikopter. Symfyse-fundus målet er 30 cm. og jeg følger min kurve fint. Så selv om jeg ikke har taget mere på end 4-6 kg. så vokser baby altså som den skal.

Jeg ved ikke, hvor meget jeg har taget på, for vi har ingen vægt. Og hverken læge eller jdm har vejet mig en eneste gang. Så jeg vejer mig kun når vi besøger folk med vægte, og der står den på + 4 kg. Det lyder jo ikke af meget, men hvis nu det er reelle kg. – dvs. ekstra blod, moderkage, ca. 2 kg. baby osv, så er det jo fint nok. Jeg føler selv, at jeg har tabt mig alle andre steder end på maven.

Men sådan var det også med Klara. Med hende tabte jeg endda 4 kg. i starten, fordi jeg kastede så meget op. Og så nåede jeg op på +10 kg. i alt. Men det var også 11 dage over tid, og de 4 af kg. var Klara. Og det var højsommer og varmt og jeg havde masser af væske i kroppen. Det er jeg sluppet for ind til videre, denne gang.

Til gengæld har jeg så ingen vinterfrakke jeg kan lukke ordentligt… Jeg kommer til at holde mig ret meget indendøre i januar. Hvis jeg ikke kan blive kørt rundt.

Klara har været hjemme hos mig i dag, fordi farmand arbejder sent. Så vi har bare hygget, set film, gået en tur til bageren og haft besøg af moster mette.

Jeg mangler stadig at pakke en del gaver ind, men i det mindste har jeg fået købt dem alle sammen. I modsætning til stoffer, som har arbejdet så meget, at han ikke har haft tid til at købe gaver. Han mangler i hvert fald min. Det giver mig noia. Er total fan af gaver jo. Og det er tanken der tæller, og ikke at man lige styrter ind i den første, den bedste butik, 2 min. i lukketid, og river noget tilfældigt ned fra hylden.

Men altså. Han er altid i sidste øjeblik. Og det lykkedes ham alligevel altid at overraske mig positivt. Så i år vil jeg lade tvivlen komme ham til gode. Lidt endnu.